Jeg savner min elskede far som døde i 2005.
Han var og er det største menneske jeg nogensinde har kendt.
Han blev næsten 84, så han var en ældre herre, men han var også hele familiens overhoved. Jeg savner hans råd og vejledning og vores lange samtaler til langt ud på natten. Jeg savner at kunnne holde hans hånd og at få et far-knus, og hans milde blik på mig.
Jeg var hans eneste barn og den pige som han så inderligt ønskede sig.
Jeg ligner ham så meget i sind hvad mange ting angår, og er stolt af at gøre det.
Jeg savner at han kunne se sine oldebørn (han nåede heldigvis at se den første) og at kunne have set sit 2. barnebarn med hue på her i sommer, og at han kan se hvordan det går med Nickolai, min den yngste. Og at han kunne være der for min mor, når hun savner ham allermest.
Jeg savner mine ungers far, som døde i 2008 knapt 50 år gammel.
Han var min bedste ven og en vigtig del af hele familien. Et af de sødeste og varmeste mennesker jeg nogensinde har kendt.
Sjov, speciel, hjertevarm, hjælpsom og kærlig. En frygtelig vatnisse, men elskelig helt igennem...og verdens bedste ven.
jeg savner at han kunen have set vores datter med huen på..han ville være revnet af stolthed, og at han kunne være her til at følge hende sidenhen. Jeg savner at han kunne have set vores søn vokse og gro og blive et fornuftigt lille menneske, og tage ham med ud på den rejse som han havde planlagt at ville, og som han har gjort med de 2 store.
Jeg savner at han ville være der til at se sit 3. barnebarn komme her til januar.
Jeg savner også min morfar, som døde da jeg var 7 år og min farmor da jeg var 19. Jeg savner min faster som døde i 2004 og min onkel i 2005 og tante i 2006.
Alt, alt for mange er forsvundet ud af mit liv i de sidte 6 år, og det synes jeg er meget hårdt.



In memoriam
Kærligst
Sussie
Billede 1 Min tante, mine ungers far og min egen far.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld