Den anden verden/ånder osv....

Kamelia skriver:

 

Jeg er ked af det men jeg kan ikke se gavnen nogen steder. Jeg kan kun se at det forstyrrer mit liv, det har det altid gjort.

Tilsyneladende er jeg lidt af en magnet på det område og det har jeg altid været. Men jeg har intet behov for at "lære mere" eller andet i den retning, det har jeg forsøgt, det var ikke sjovt.

Kan kun sige een ting og det venligst smut ud af mit hus og mit liv, jeg har ikke plads!

Fint at nogen ser det som en gave, i min verden er det gyserfilm jeg ikke gider være med i! Men jeg har så åbenbart ikke noget valg!

Det er ikke ment negativt til dig, tak for dit svar, jeg er bare SÅ træt af den såkaldte evne!

Du skal have et stort knus skal du.
Og så synes jeg altså at det er synd for dig at du har noget du ikke gider have.

Hmmm...altså...du kan visualisere et stort filter omkring dig, lidt a lá en gammeldags si, som du hiver ned over dig. Og hvis der så ellers er noget, så siger du højt og tydeligt: Forsvind, gå væk. Find en anden.
Du kan også købe nogle indianske åndefangere og have her og der, de siges at hjælpe hvad enten man tror det eller ej.
Men vil da tage det op i mit private "forum" og høre hvilke erfaringer kolleger har på området.

TbCp skriver:

Har du nogle gode links til sider på nettet?

Ikke sådan ved hånden.
Men prøv at google ord som:
clair voyance, empati, spøgelser, ånder, alternative evner, spiritualitet, engle, reinkarnation

Udtænk selv flere ord 

SussieThyssen skriver:

Ikke sådan ved hånden.
Men prøv at google ord som:
clair voyance, empati, spøgelser, ånder, alternative evner, spiritualitet, engle, reinkarnation

Udtænk selv flere ord 

Det vil jeg prøve

SussieThyssen skriver:

 

Du skal have et stort knus skal du.
Og så synes jeg altså at det er synd for dig at du har noget du ikke gider have.

Hmmm...altså...du kan visualisere et stort filter omkring dig, lidt a lá en gammeldags si, som du hiver ned over dig. Og hvis der så ellers er noget, så siger du højt og tydeligt: Forsvind, gå væk. Find en anden.
Du kan også købe nogle indianske åndefangere og have her og der, de siges at hjælpe hvad enten man tror det eller ej.
Men vil da tage det op i mit private "forum" og høre hvilke erfaringer kolleger har på området.

Problemet er at hvis jeg arbejder for meget med at ignorere eller lukke ude, så kan jeg mærke på mine børn at det er dem der bliver forstyrrede og det er synd, så må jeg hellere selv tage det!

Men tak for dine tanker!

SussieThyssen skriver:

Du har uden tvivl evnen, og du skal bestemt ikke være bange for den søde ven.

Tænk på hvor meget den passer på dig
Det du skal gøre er, at studere den meget mere. Lære den at kende, tage imod den og acceptere den som en del af den du er.
Men det tager tid.
Det er ligesom at være bange for at sejle eller flyve, skrækken fjernes ved, at lære det, man er bange for at kende.
Start med at læse en masse om de "ikke sete" evner. Du kan både låne bøger om det på biblioteket og også finde en masse om det på nettet, sådan at du virkeligt lærer de mange evner at kende til bunds og finder din egen "identitet" i alt dette. Du vil også opdage hvor utroligt mange mennesker, der har det præcis som du.
Og så skal du lære at lytte til det.
Du er meget velkommen til at skrive til mig omkring det, så vi kan tage en privat og langt mere udvidet snak om tingene.

mor_sabina skriver:

Puha, synes jo det er meget rart at have en god mavefornemmelse i div situationer m. store beslutninger og sådan, men er ikke meget for den anden side af det. Jeg tænker den sjette sans hvor han ser døde mennesker overalt

Ja, det er både godt og skidt med de udsendelser.
Godt fordi folk vender sig til at, der er langt mere mellem himmel og jord, men også skidt fordi folk netop får indtryk af at det kun drejer sig om ånder og døde.

Og i virkeligheden er det kun en lille del af det. Man hører ikke om det utrolige spirituelle fælleskab, hvor mennesker med mange forskellige evner mødes og danner nye relationer, hvor man pludseligt føler sig som en del af et fællesskab som man troede man havde mistet og som man ubevidst altid har ledt efter.
det fortæller intet om den påvirkning man har på verden omrking sig eller om den ændring der sker i ens liv, som kun er til det bedre.
Den fortæller intet om den ro man finder i de ting man gør, og accepten af det liv man har, eller den livglæde og det overskud man får fordi man får del i fælles energier man ikke har haft før.
Det lyder måske lidt højt ravende men det er det ikke.

Så kære ven, det handler stort set ikke om døde, mange af os har slet ikke de evner. Nej det handler først og fremmest om de levende og det overskud og den glæde man får i alt hvad hvad man gør.
Well, det er svært at forestille sig og endnu sværere at forklare. Man skal nok være parat til at lære og at modtage. Om man så vælger den ene, den anden eller en helt tredie vej...det er helt op til en selv.

Kamelia skriver:

 

Jeg er ked af det men jeg kan ikke se gavnen nogen steder. Jeg kan kun se at det forstyrrer mit liv, det har det altid gjort.

Tilsyneladende er jeg lidt af en magnet på det område og det har jeg altid været. Men jeg har intet behov for at "lære mere" eller andet i den retning, det har jeg forsøgt, det var ikke sjovt.

Kan kun sige een ting og det venligst smut ud af mit hus og mit liv, jeg har ikke plads!

Fint at nogen ser det som en gave, i min verden er det gyserfilm jeg ikke gider være med i! Men jeg har så åbenbart ikke noget valg!

Det er ikke ment negativt til dig, tak for dit svar, jeg er bare SÅ træt af den såkaldte evne!

Søde, du kan sagtens sige nej tak til din "gave"..

Jeg er virkelig angst omkring det åndelige hvilket har gjort at jeg har sagt nej tak (bare for nu) og har dermed lukket af overfor det. Det har gjort at jeg i pt. et år intet har mærket, hørt eller set til dem, og for mig har det været noget så befriende.

Det jeg gjorde var simpelthen at sætte mig ned og bede min(e) vejledere komme til stede og så fortalte jeg dem ellers hvordan jeg havde det med det hele og at jeg ikke ønskede at det åndelige skulle være der. (altså jeg ønskede ikke længere at mærke noget til den anden side - de vil jo altid være der.)

Kram til dig - for tro mig, jeg ved at det er et helvede og ikke på nogen måde føles som nogen gave

Kamelia skriver:

Problemet er at hvis jeg arbejder for meget med at ignorere eller lukke ude, så kan jeg mærke på mine børn at det er dem der bliver forstyrrede og det er synd, så må jeg hellere selv tage det!

Men tak for dine tanker!

Du kan også sagtens bede dem om at lade dine børn være De skal ikke være til gene, men der imod hjælpe..