Den anden verden/ånder osv....

LouiseNielsen skriver:

Lyder rigtig godt..... Håber det for dig!

Jeg havde samme håd omkring min farmor.... Ønskede så inderligt hun ville vise sig, bare 1 gang! Jeg har oplevet hun har siddet ved siden af mig i sengen når jeg har været gravid (kun når jeg har været gravid)

Første gang var jeg SÅ skræmt, men samme tid meget meget tryg...

Tror også han var med da jeg fødte Thilde, han døde jo 3 måneder før hun kom til verden, kan faktisk huske at jeg lå og håbede på at han var der..

Uhh tror altså også jeg ville få et chok hvis han pludselig sad der på sengekanten ved siden af mig, uhh det må han alligevel gerne lade være med at gøre...

Jeg mistede min storebror, for 6 år siden i en trafikulykke.. han blev 16.. jeg var 14, og TOTALT bange. . om natten følte jeg han stod i hjørnet af mit værelse og stirrede på mig, jeg har aldrig set hans skikkelse eller noget, men følte bare han var sur på mig..

Jeg havde tit mareridt om ham, hvor han var ond og død og meget blå i huden... jeg var så bange i det hus vi boede, turde slet ikke gå rundt der alene og måtte ha min mor med på toilettet, for jeg var bange for at ''se'' ham eller ''møde'' ham.

Jeg elsker ham mere end noget andet og savner ham, jeg ville give hele verden for at se ham igen, selvom tanken om ikke at kunne få et stort bamsekram er forfærdelig... Men jeg prøver virkelig at lukke af, for jeg tør simpelthen ikke.. hvis nu han pludselig stod der, shiit.. ved ik hvorfor jeg er så bange, han elskede jo også mig, men forbinder måske bare ånder med noget uhyggeligt.. min mor er meget synsk og hun sir endda hun taler med ham engang i mellem,..

jeg lider i det hele taget meget af angst, tror jeg det er.. hver aften føler jeg der er noget der holder øje med mig, det kunne selvf være rart hvis det var min bror som min skytsengel eller noget, men det føles mere ubehageligt, vågner hver nat ved midnat, og det var præcis kl. 00:10 min bror døde..

Ups, det blev lidt langt.. ved ik lige hvad jeg ville sige havde vidst lige brug for at komme ud med noget.

Thildesmor skriver:

Tror også han var med da jeg fødte Thilde, han døde jo 3 måneder før hun kom til verden, kan faktisk huske at jeg lå og håbede på at han var der..

Uhh tror altså også jeg ville få et chok hvis han pludselig sad der på sengekanten ved siden af mig, uhh det må han alligevel gerne lade være med at gøre...

Han har helt sikkert været med dig, den oplevelse ville han da ikke gå glip af.....

LouiseNielsen skriver:

Han har helt sikkert været med dig, den oplevelse ville han da ikke gå glip af.....

Åh du er så sød

SussieThyssen skriver:

Ja da..jeg er empat og arbejder meget med det, så intet af det I fortæller er nyt for mig.
Min mor er iøvrigt clair voyant og min far var telepat og healer. Så man kan sige at jeg er vokset op med det i rigt mål.

Den 6. sans eller de ekstra sanser eller slet og ret bare de "ikke sete evner" som jeg kalder dem har vi alle i større eller mindre grad.
Det er evner på lige fod med alle andre evner og hos nogle er de så mere veludviklede end hos andre.
Ligesom man kan være god til matematik, til at tegne og male, være en fremragende tømrer eller noget helt 127ende, så kan man også være udstyret med evnen til at kunne se ting andre ikke kan se, føle hvad andre ikke kan føle osv.

Der er ikke noget mystisk ved disse evner overhovedet og man kan med den rette træning blive god til at bruge dem.

Kærligst
Sussie

Der var en der skrev en PB til mig og spurgte hvad en empat er, og jeg svarede hende følgende:

En empat er en der føler hvad andre føler.

Prøv at forestille dig at du går ind i et rum fyldt med computere.
Ikke kun kan du se disse computere og alt hvad der foregår på skærmene, nej du opfatter også hvad der sker inde i dem
Her er det bare med mennesker.
Hvis jeg går ind i en bus og ikke har fået trukket mine "filtre" for, så møder jeg en mur af følelser, der brænder, banker og dunker sig vej ind i mit sind og hoved. Jeg kan føle hver eneste lille sorg og smerte, men også hver eneste glæde.
Det er nåde en stor smerte men også en stor gave at være empat.

Nu får I lige svaret her, for dem der ventuelt vil vide det.
I er også meget velkomne til at spørge om alt det I vil vedrørende den spirituelle verden, da jeg har arbejdet med den slags i årevis.
Kærligst
Sussie

Thildesmor skriver:

Åh du er så sød

Taaak.....

Men tro nok på det, så skal han nok vise sig for dig en dag... Måske ikke synligt, men måske på en anden måde... Lidt ala det med de stofbleer jeg skriver om længere oppe.... Jeg er overbevist om det er min farmor der har "givet" mig det hint... For hvorfor pokker sku jeg ellers gøre det!!...

Ja jeg har det som en daglig dag med det åndelige.. Har også fået af vide jeg er en magnet for ånder og trækker dem med hjem konstant, plus jeg har evnerne til at blive clavoiant, hvilket jeg ikke har lyst til..

Kunne fortælle 100 historie om oplevelser, men i kan få det sidste nye.. Vi flyttede i maj måned ud til et dejligt dobbelthus, og jeg har haft det meget blandet med første salen lige siden vi flyttede ind.. Fødder det tramper ovenpå, som kæresten iøvrigt også kunne høre og han tror SLET IKKE på det, så det er i hvert fald ikke indbildning.. Når men i hvert fald, så har der været væltet en stol ovenpå og sengen har været rykket, og det har været mens jeg var alene hjemme..

Tøsen skreg også hver gang hun skulle op i seng, bare jeg gik op ad trappen begyndte hun at hyle.. Den stakkel... Men nu er der heldigvis kommet ro på de sidste par uger, og nu sover lillepigen også fint.. Ikke et eneste hyl fra hende..

Jeg har en veninde der er super god til det hele, og vi har også lavet lidt tankeoverførsler osv. Synes det er en super spændende verden, men samtidig også en vildt skræmmende.. Det ukendte, og så er man ikke sikker på om de er gode eller onde.. Havde en drillepind på et tidspunkt, og hun var faktisk god nok, men hun skræmte sku livet af mig en del gange, så vi fik en dims ud som fik hende over på den anden side, da jeg ikke kunne sove på mit eget værelse til sidst

Bare lidt historier herfra Knus...

I mit barndomshjem oplevede jeg mange ting, bla at bruseforhænget blev hevet fra når jeg var i bad. Mit skab i soveværelset stod helt op af væggen og inde i et "hul" men der var en der bankede på bagsiden af skabet så voldsomt så du kunne se bagpladerne ryste. Det så både jeg og min far. Ikke så fedt når man kå og sov.

Min farmor døde af kræft for 7 år siden og jeg har mærket hende mange gange, hver gang jeg har været på hospitalet bla da jeg blev kørt ned var hun der.

Da jeg fik min søn og vi lå på hospitalet hørte både min x og jeg en nynnen ved min søns vugge, det var den samme melodi min farmor altid nynnede for mig da jeg var barn. Det var ikke uhyggeligt men rigtig rart at vide hun var der og så ham.

Uha.. der sker en del hjemme i min mors hus!

De bor i en kæmpe ejendom nede i et "hul" (fx ingen signal på mobil) og hver gang der kommer gæster kan med det samme høre dem komme ned af grus vejen. og vi har op til flere gange oplevet at høre folk komme ned uden der var nogen.. eller børn der legede ude sent om aftenen.

Af de mere uhyggelige har vi en dag oplevet at sidde i stuen og se fjernsyn. Ovenpå fjernsynet har min mor 2 lysestager stående ala 2 glas. Lige pludselige falder den ene meget lige, ned på gulvet og begynder meget stille at trille hen mod min mor. - der var ikke noget vindue åbent eller noget.

Men den værste var nok da min stedfar vågner om natten ved at der er nogen der løber op og ned af kældertrappen.. han gik ud for at se og kan pludselig se at der er en der gentagende gange tager i håndtaget. han åbner døren og INTET er at se..

Jeg har oplevet at høre larm/fodtrin på gangen hos en veninde midt om natten - vi var alene hjemme og hun sov lige ved siden af mig.

Samme sted har jeg oplevet, at høre en dør og vinduer smække i, højlydt, men alle vinduer og døre var låst af.

Der hvor min moster boede før hen, var det almindeligt kendt, at det spøgte i køkkenet. Jeg har selv hørt skuffer og skabslåger blive åben og lukket gentagende gange - der var ingen derude..