BlyViol skriver:
ja mor 
ej, jeg ved godt det er lige det jeg har brug for, et ordentligt los bagi...
Hm... tak 
min kæreste sagde det til mig så sent som i foregårs, "skat du skal jo ligesom snart til at tage lidt ansvar, så må du sgu gøre det færdigt du går igang med".... så du er ikke den eneste om den tanke.. Men HVORDAN tager man sig sammen når det hele sakker bagud med ex. afleveringer og lektier?
Du gør det så godt du kan. Sørg for at aflevere de opgaver der skal laves. Hvis du tager Fx en HF over 3 år (eller mere) så er der mere luft og selvfølgelig mindre afleveringer i kraft af de færre fag.
Lektierne klarer du så godt du kan. Er det svært at få taget sig sammen i dagligdagen, så skim det lidt hurtigt, tilgengæld kræver det RIGTIG meget i læseferien, da det hele skal læses op på den korte tid. Mit forslag er selvfølgelig at man nogenlunde får læst de lektier man kan. (Jeg praktiserede dog selv den anden metode og det kan lade sig gøre).
Aktivitetsniveauet afhænger selvfølgelig også af hvordan du ønsker at klare dig, men når man alligevel går der, så har jeg erfaret at man ligeså godt kan prøve at gøre sit bedste 
HF virker som det vigtigste i verden når man går der, men i virkeligheden er det bare springbrættet til at komme videre med det man gerne vil.
Jeg havde bestemt dage og det var ikke så få, hvor jeg bare tænkte .. Jeg giiiiiiiiider ikke det her!! Men jeg gider heller ikke være ufaglært resten af livet, så på et eller andet tidspunkt måtte jeg jo gøre et eller andet.
Jeg blev til sidst træt af at starte på noget for at stoppe igen. Når de så var færdiguddannede 3 ½ år senere, var jeg nøjagtig samme sted med nøjagtig de samme ideer, men uden at være blevet noget som helst.
Til februar er jeg uddannet pædagog. Der er mange muligheder indenfor mit felt, men jeg aner ikke hvad jeg helt vil. Havde en klar idé da jeg startede, men den er blevet udfordret nogle gange. Jeg har også en klar idé om at jeg ikke skal arbejde på gulvet i mange år, men endnu videre. Dvs. jeg vil ind og læse en kandidat i pædagogisk sociologi. Det er planerne lige nu, men det kan jo være der viser sig noget andet på min vej. Og indtil jeg lander helt rette sted, får jeg i det mindste en ordentlig løn og en følelse af at jeg kan noget specifikt. Giver det mening?
Jeg er slet ikke ude på at være "mor" for dig og ved godt du sagde det for sjov. Det du skriver lyder bare så meget som mig, og det ændrede sig først da jeg tog en beslutning om at gøre noget. Også selvom man kan sige at jeg hutlede mig lidt igennem HF.