Hjælp ang. putning om aftenen

MamaMis. skriver:

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med at jeg ikke tager min søns følelser alvorligt?

Jeg tager skam min søn HELT alvorligt, men bliver jeg ved med at "overgive" mig, så kommer vi jo ingen vegne, og han vil blive ved med at få sin vilje.

Og jeg kommer jo ind til min søn, på et tidspunkt - Bare ikke så snart han giver et pip fra sig.

Grunden til at han græder er jo fordi han er sur over at han skal sove - Ligesom en 5årige er sur over at h*n ikke må få en chokoladebar, når de er nede og handle - Synes du også det er synd for den 5årige?

Tja, vores syn på børn er bare forskelligt! Så lad os ikke diskutere det. Du bruger vendinger som: du ikke skal overgive dig hver gang, og barnet kan løbe om hjørne med dig. Det ligger bare meget fjernt fra min opfattelse af hvordan en 10 mdr gammel baby reagere. Jeg tror ikke på de er 'udspekulerede', at de kan 'regne den ud' og 'løbe om hjørne med mor'. Ej heller mener jeg at det handler om en magtkamp og om hvem der skal overgive sig. For mig handler det om kommunikation. Barnet græder om aftenen, og siger dermed: mor jeg har ikke lyst til at ligge alene! (og det synes jeg ikke man kan sammenligne med en 5årig der plager om chokolade. )

Det er en del af udvikling af lære at udsætte sine behov. Det kan ikke nytte noget at du og jeg lægger os ned på gulvet og skriger fordi vi er sultne. Men en lille baby kan ikke behovs udsætte og skriger derfor i det sekund det bliver sulten. Hvornår vi lærte at holde op med det, ved jeg ikke! Men i forhold til børns gråd, og hvornår man skal lære dem at vi voksne ikke altid kan reagere på den promte, så synes jeg ihvertfald at man er for lille når man kun er 10 mdr. I den alder (mener jeg!, andre mener noget andet) har børn brug for at lære, at verden er et godt og trygt sted at være og jeg kan regne med mine primære omsorgspersoner, at de er der for mig,når jeg har brug for det. -og det mener jeg at børn lære ved at vi reagere omgående når de græder (mens de er små! Det er lige så vigtigt senere at lære dem, at vi ikke kan smide alt hvad vi har i hænderne og komme rendende, men det skal de ikke lære før grundelementer med et højt selvværd er i orden. For kombinationen af ikke noget selvværd (den lille baby) eller lavt selvværd (lavt selvværd kommer først i selve barndommen) og så at opleve at man bliver afvist, det er en farlig coktail. Når det lille barn (unden selvværd, for vi er jo født uden) er ved at opbygge ideen om dem selv som individ og opbygge selvværdet, ja, så vil jeg gå meget meget langt for at støtte dem i  den proces.

Desværre er det lige her og nu man står i problemerne og det er først senere man høster frugterne af sin investering. Men det var en meget stor glæde for mig og min mand sidst vi var til forældre konsultation i børnehaven. Der blev lederen ved med at gentage: Nikolaj mener som udgangspunkt at han er god nok som han er, og han møder de andre børn med samme holdning. At de er gode nok som de er. Nikolaj er en dreng der hviler fuldstændig i sig selv! Vi har virkelig gjort meget for at styrke vores børns selvværd, men aldrig på bekostning af andre! -og det er da skønt at se, at det er lykkedes. Han er en utrolig glad dreng, der er god til at lege, god til at rumme andre børn (fordi han selv har oplevet at blive rummet!). han deler aldrig børn op i 'de søde og de dumme', netop fordi han udgangspunkt blot er; vi er alle gode nok som vi er, vi er blot forskellige. -og ja, jeg mener at spiren til det allerede blev lagt hos ham, da han var lille og vi havde massive soveproblemer med ham.  -og jeg mange mange gange havde lyst til bare at lade ham græde sig selv i søvn, fordi nu orkede jeg ikke lige at rumme ham, eller gad ikke bruge endnu en hel aften på at få ham til at sove. Men i denne sammenhæng, ligesom i alle mulige sammenhænge, var vi der for ham. Holdt om ham, sad ved siden af hans seng (og faldt selv i søvn) indtil han var blevet så stor og så tryg at han kunne falde i søvn selv.

Et barn på 10 mdr forstår ikke hvorfor du er nød til at forlade det, et barn på 3 år, kan du sagtens forklare: Jeg har lyst til at være hos dig, jeg synes det er hyggeligt og rart, men jeg er nød til at gå ud i køkkenet og vaske op, -og så er det at barnet der hviler i sig selv og anerkender andres behov, sagtens kan se at mor er nød til at gå, og barnet er også istand til tilsidesætte sit eget behov for mor og at 'det var nu hyggeligt hvis mor var her'. Grunden til barnet kan det, og ikke bare skriger på mor (nu taler jeg om en 3årig!), er jo netop at barnet er så sikker på at det er elsket og 'god nok' at det ikke bliver opfattet som en afvisning eller 'mor kan ikke lide mig, og så går hun', men barnet netop kan se tingene i den rette sammenhæng. Mor er nød til at gå. Hun vil gerne have voksensnak med far, og hun vil gerne vaske op. Det er dérfor hun går, ikke fordi hun ikke kan lide mig. Det usikre barn vil derimod opfatte nøjagtig den samme situation som en afvisning, og derfor risikere man at have en klæbende 3årige, fordi barnet søger bekræftelse på at 'mor godt kan lide mig'.

Opbygning af selvværd handler selvfølgelig ikke kun om sovesituationen! Det siger sig selv!!! Men jeg mener at sovesituation er en brik i det store pulsespil for at få lagt  grunden for et højt selvværd hos den lille baby!

Til slut vil jeg UNDERSTREGE at jeg ikke taler om dig og dit forhold til dit barn. Det ved jeg intet om!!!! Jeg taler helt generelt!!!!

Brams skriver:

Kom forresten lige i tanke om, at nogle fra min MG har anbefalet bogen "sov igennem uden gråd", måske en ide

Jeg har lige læst bogen "The no-cry sleep solution", der muligvis er den samme som den danske Brams nævner, og kan varmt anbefale den.

Der er masser af gode råd og ideer til hvordan man kan hjælpe sit barn til at sove bedre og mere uden at der skal grædes. Forfatteren gør meget ud af, at der ikke er nogen lette løsninger, og at alting ikke kommer til at ændre sig i løbet af et øjeblik, men det vil langsomt blive bedre. Vi har taget mange af rådene til os, men da der kun er gået nogle dage har vi endnu til gode at se om det virkre, men jeg var altså lige ved at overgive mig til at "ja, så må hun jo græde", fordi jeg simpelthen var ved at blive vanvittig over at hun ikke sover. Nu føler jeg i hvert fald vi har fået nogle værktøjer at arbejde med.

Mumto3 skriver:

Tja, vores syn på børn er bare forskelligt! Så lad os ikke diskutere det. Du bruger vendinger som: du ikke skal overgive dig hver gang, og barnet kan løbe om hjørne med dig. Det ligger bare meget fjernt fra min opfattelse af hvordan en 10 mdr gammel baby reagere. Jeg tror ikke på de er 'udspekulerede', at de kan 'regne den ud' og 'løbe om hjørne med mor'. Ej heller mener jeg at det handler om en magtkamp og om hvem der skal overgive sig. For mig handler det om kommunikation. Barnet græder om aftenen, og siger dermed: mor jeg har ikke lyst til at ligge alene! (og det synes jeg ikke man kan sammenligne med en 5årig der plager om chokolade. )

Det er en del af udvikling af lære at udsætte sine behov. Det kan ikke nytte noget at du og jeg lægger os ned på gulvet og skriger fordi vi er sultne. Men en lille baby kan ikke behovs udsætte og skriger derfor i det sekund det bliver sulten. Hvornår vi lærte at holde op med det, ved jeg ikke! Men i forhold til børns gråd, og hvornår man skal lære dem at vi voksne ikke altid kan reagere på den promte, så synes jeg ihvertfald at man er for lille når man kun er 10 mdr. I den alder (mener jeg!, andre mener noget andet) har børn brug for at lære, at verden er et godt og trygt sted at være og jeg kan regne med mine primære omsorgspersoner, at de er der for mig,når jeg har brug for det. -og det mener jeg at børn lære ved at vi reagere omgående når de græder (mens de er små! Det er lige så vigtigt senere at lære dem, at vi ikke kan smide alt hvad vi har i hænderne og komme rendende, men det skal de ikke lære før grundelementer med et højt selvværd er i orden. For kombinationen af ikke noget selvværd (den lille baby) eller lavt selvværd (lavt selvværd kommer først i selve barndommen) og så at opleve at man bliver afvist, det er en farlig coktail. Når det lille barn (unden selvværd, for vi er jo født uden) er ved at opbygge ideen om dem selv som individ og opbygge selvværdet, ja, så vil jeg gå meget meget langt for at støtte dem i  den proces.

Desværre er det lige her og nu man står i problemerne og det er først senere man høster frugterne af sin investering. Men det var en meget stor glæde for mig og min mand sidst vi var til forældre konsultation i børnehaven. Der blev lederen ved med at gentage: Nikolaj mener som udgangspunkt at han er god nok som han er, og han møder de andre børn med samme holdning. At de er gode nok som de er. Nikolaj er en dreng der hviler fuldstændig i sig selv! Vi har virkelig gjort meget for at styrke vores børns selvværd, men aldrig på bekostning af andre! -og det er da skønt at se, at det er lykkedes. Han er en utrolig glad dreng, der er god til at lege, god til at rumme andre børn (fordi han selv har oplevet at blive rummet!). han deler aldrig børn op i 'de søde og de dumme', netop fordi han udgangspunkt blot er; vi er alle gode nok som vi er, vi er blot forskellige. -og ja, jeg mener at spiren til det allerede blev lagt hos ham, da han var lille og vi havde massive soveproblemer med ham.  -og jeg mange mange gange havde lyst til bare at lade ham græde sig selv i søvn, fordi nu orkede jeg ikke lige at rumme ham, eller gad ikke bruge endnu en hel aften på at få ham til at sove. Men i denne sammenhæng, ligesom i alle mulige sammenhænge, var vi der for ham. Holdt om ham, sad ved siden af hans seng (og faldt selv i søvn) indtil han var blevet så stor og så tryg at han kunne falde i søvn selv.

Et barn på 10 mdr forstår ikke hvorfor du er nød til at forlade det, et barn på 3 år, kan du sagtens forklare: Jeg har lyst til at være hos dig, jeg synes det er hyggeligt og rart, men jeg er nød til at gå ud i køkkenet og vaske op, -og så er det at barnet der hviler i sig selv og anerkender andres behov, sagtens kan se at mor er nød til at gå, og barnet er også istand til tilsidesætte sit eget behov for mor og at 'det var nu hyggeligt hvis mor var her'. Grunden til barnet kan det, og ikke bare skriger på mor (nu taler jeg om en 3årig!), er jo netop at barnet er så sikker på at det er elsket og 'god nok' at det ikke bliver opfattet som en afvisning eller 'mor kan ikke lide mig, og så går hun', men barnet netop kan se tingene i den rette sammenhæng. Mor er nød til at gå. Hun vil gerne have voksensnak med far, og hun vil gerne vaske op. Det er dérfor hun går, ikke fordi hun ikke kan lide mig. Det usikre barn vil derimod opfatte nøjagtig den samme situation som en afvisning, og derfor risikere man at have en klæbende 3årige, fordi barnet søger bekræftelse på at 'mor godt kan lide mig'.

Opbygning af selvværd handler selvfølgelig ikke kun om sovesituationen! Det siger sig selv!!! Men jeg mener at sovesituation er en brik i det store pulsespil for at få lagt  grunden for et højt selvværd hos den lille baby!

Til slut vil jeg UNDERSTREGE at jeg ikke taler om dig og dit forhold til dit barn. Det ved jeg intet om!!!! Jeg taler helt generelt!!!!

Tak for dit indlæg, det gav stof til eftertanke

MamaMis. skriver:

Jeg putter min søn, uden han giver en eneste lyd fra sig.

Det jeg gjorde var at gå ind og lægge ham, give ham dyne på og sige "godnat skat, sov godt, mor elsker dig, vi ses imorgen" Og så gik jeg ud.

Han grææææd selvfølgelig i starten, så jeg ventede 2 minutter, og så gik jeg ind og gjorde præcis det samme.
Jeg gik ud, og ventede så 4 minutter, og gik derefter ind og gjorde PRÆCIS det samme igen.
Så ventede jeg 6 minutter og gjorde det IGEN!
Derefter startede jeg forfra, med de 2 minutter - Og sådan blev det indtil han sov.

Det er vigtigt at det er præcis det samme man gør - Ingen underlagt "hvor er det synd for dig" toneleje - Bare helt normalt.

Det gjorde jeg i 4 dage, og fra dengang har jeg kunne putte ham uden brok.

Den metode brugte vi også, har heller aldrig haft problemer med at putte derefter. Min søn var dog kun 6 mdr da vi startede. Det er vigtigt at barnet forstår at man virkelig mener det. Udvis kærlige men bestemte signaler overfor barnet. Det er også tryghed for et barn!!!

Held og lykke med putningen

dorthemus skriver:

Hmmm Runa blir også ammet fuldt ud....og hendes søvnmønster lignede meget jeres datters før der gik ged i det

Jeg ammede hende omkring midnat når jeg gik i seng og så så sov hun til 4, blev ammet og sov ige til 7...det vil jeg rigtig gerne tilbage til

Hun har aldrig ligget i liften men i min seng og så i sin egen seng som jeg næsten uden problemer kan putte hende i om dagen når vi er hjemme. Hendes seng står i mit soveværelse og jeg har taget den ene side af så det er nemt at gå til.

Hvornår tror du er det bedste tidspunkt at flytte hende?? Jeg regner med at fuldamme hende til hun er 6 måneder..

Altså hvis Stella ikke var blevet på sit værelse den nat, så tror jeg, vi havde vænnet hende til og sove i sin egen seng ved 6 mdr. alderen.

Men her var det jo oz let. Hun havde tremmesengen på sit værelse og en vuggen i soveværelset, hvor liften stod i. Den var jo let nok og flytte, uden hun vågnede.

Men jeg har nu heller aldrig haft Stella til og sove i vores seng - der har jeg hørt det sku´ være en sværere afvænning.  

quar20 skriver:

Hmmm den er sku lidt svær for alle børn er jo forskellige.. Vi gjorde nødagtig det samme med at sætte os på værelset så det evt. kunne gøre Tino tryg ved at falde i søvn..

Det fandt vi hurtigt ud af at det IKKE virkede på Tino. Han faldt sku først i søvn flere timer efter også var aftenen gået..!

Nu søger vi for at der er HELT mørkt på hans værelse, Vi putter ham og siger godnat og moar/far elsker dig. Det siger vi HVERGANG..!! allerede efter 10min sover han.. Der kan jo ske han så lige vågner en gang efter 30-60minutter men så går vi ind og siger. Kan du så putte dig skat, vi ses imorgen.. nat nat moar/far elsker dig..!

Tino sover med stofble til at nusse med, og den startede vi med at have lagt imellem Rasmus og jeg så den rigtig duftede af os..!! - det sagde vores SP. kunne være en go idé- men den dag idag og han er 1½ år putter han stadig med stofble..

Syntes du skal prøve at gå ud fra hendes værelse..!! - om du så må gå derind 50 gangen på 2 timer så hold ud..! De ved udemærket godt når vores tålmodighed er brugt op og vi tager med dem ind i sengen.. =) De er sku kloge de små.. =)..!!

Håber i får en go rutine.. =)

Mumto3 skriver:

Tja, vores syn på børn er bare forskelligt! Så lad os ikke diskutere det. Du bruger vendinger som: du ikke skal overgive dig hver gang, og barnet kan løbe om hjørne med dig. Det ligger bare meget fjernt fra min opfattelse af hvordan en 10 mdr gammel baby reagere. Jeg tror ikke på de er 'udspekulerede', at de kan 'regne den ud' og 'løbe om hjørne med mor'. Ej heller mener jeg at det handler om en magtkamp og om hvem der skal overgive sig. For mig handler det om kommunikation. Barnet græder om aftenen, og siger dermed: mor jeg har ikke lyst til at ligge alene! (og det synes jeg ikke man kan sammenligne med en 5årig der plager om chokolade. )

Det er en del af udvikling af lære at udsætte sine behov. Det kan ikke nytte noget at du og jeg lægger os ned på gulvet og skriger fordi vi er sultne. Men en lille baby kan ikke behovs udsætte og skriger derfor i det sekund det bliver sulten. Hvornår vi lærte at holde op med det, ved jeg ikke! Men i forhold til børns gråd, og hvornår man skal lære dem at vi voksne ikke altid kan reagere på den promte, så synes jeg ihvertfald at man er for lille når man kun er 10 mdr. I den alder (mener jeg!, andre mener noget andet) har børn brug for at lære, at verden er et godt og trygt sted at være og jeg kan regne med mine primære omsorgspersoner, at de er der for mig,når jeg har brug for det. -og det mener jeg at børn lære ved at vi reagere omgående når de græder (mens de er små! Det er lige så vigtigt senere at lære dem, at vi ikke kan smide alt hvad vi har i hænderne og komme rendende, men det skal de ikke lære før grundelementer med et højt selvværd er i orden. For kombinationen af ikke noget selvværd (den lille baby) eller lavt selvværd (lavt selvværd kommer først i selve barndommen) og så at opleve at man bliver afvist, det er en farlig coktail. Når det lille barn (unden selvværd, for vi er jo født uden) er ved at opbygge ideen om dem selv som individ og opbygge selvværdet, ja, så vil jeg gå meget meget langt for at støtte dem i  den proces.

Desværre er det lige her og nu man står i problemerne og det er først senere man høster frugterne af sin investering. Men det var en meget stor glæde for mig og min mand sidst vi var til forældre konsultation i børnehaven. Der blev lederen ved med at gentage: Nikolaj mener som udgangspunkt at han er god nok som han er, og han møder de andre børn med samme holdning. At de er gode nok som de er. Nikolaj er en dreng der hviler fuldstændig i sig selv! Vi har virkelig gjort meget for at styrke vores børns selvværd, men aldrig på bekostning af andre! -og det er da skønt at se, at det er lykkedes. Han er en utrolig glad dreng, der er god til at lege, god til at rumme andre børn (fordi han selv har oplevet at blive rummet!). han deler aldrig børn op i 'de søde og de dumme', netop fordi han udgangspunkt blot er; vi er alle gode nok som vi er, vi er blot forskellige. -og ja, jeg mener at spiren til det allerede blev lagt hos ham, da han var lille og vi havde massive soveproblemer med ham.  -og jeg mange mange gange havde lyst til bare at lade ham græde sig selv i søvn, fordi nu orkede jeg ikke lige at rumme ham, eller gad ikke bruge endnu en hel aften på at få ham til at sove. Men i denne sammenhæng, ligesom i alle mulige sammenhænge, var vi der for ham. Holdt om ham, sad ved siden af hans seng (og faldt selv i søvn) indtil han var blevet så stor og så tryg at han kunne falde i søvn selv.

Et barn på 10 mdr forstår ikke hvorfor du er nød til at forlade det, et barn på 3 år, kan du sagtens forklare: Jeg har lyst til at være hos dig, jeg synes det er hyggeligt og rart, men jeg er nød til at gå ud i køkkenet og vaske op, -og så er det at barnet der hviler i sig selv og anerkender andres behov, sagtens kan se at mor er nød til at gå, og barnet er også istand til tilsidesætte sit eget behov for mor og at 'det var nu hyggeligt hvis mor var her'. Grunden til barnet kan det, og ikke bare skriger på mor (nu taler jeg om en 3årig!), er jo netop at barnet er så sikker på at det er elsket og 'god nok' at det ikke bliver opfattet som en afvisning eller 'mor kan ikke lide mig, og så går hun', men barnet netop kan se tingene i den rette sammenhæng. Mor er nød til at gå. Hun vil gerne have voksensnak med far, og hun vil gerne vaske op. Det er dérfor hun går, ikke fordi hun ikke kan lide mig. Det usikre barn vil derimod opfatte nøjagtig den samme situation som en afvisning, og derfor risikere man at have en klæbende 3årige, fordi barnet søger bekræftelse på at 'mor godt kan lide mig'.

Opbygning af selvværd handler selvfølgelig ikke kun om sovesituationen! Det siger sig selv!!! Men jeg mener at sovesituation er en brik i det store pulsespil for at få lagt  grunden for et højt selvværd hos den lille baby!

Til slut vil jeg UNDERSTREGE at jeg ikke taler om dig og dit forhold til dit barn. Det ved jeg intet om!!!! Jeg taler helt generelt!!!!

Fantastisk godt indlæg, hvor er jeg bare SÅ enig med dig og jeg glæder mig over det vi allerede gør hjemme hos os