Hjælp ang. putning om aftenen

Mirjam123 skriver:

Det må jeg prøve.

Det har ihvertfald virket på de folk jeg ved har prøvet det - Så det er da værd at give et forsøg

Bare husk at bevare roen, så hun ikke kan mærke at du er træt eller "stresset".

Held og lykke

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor længe det har stået på, men herhjemme har Lærke også haft små perioder hvor hun ikke ville lægge sig til at sove.

Vi har bare taget det som det kom og gjort hvad hun havde behov for, om det så var at være i rummet til hun sov eller hun skulle ind og sove hos os. Perioderne er ret hurtigt gået over (mellem 1-2 uger).

Resten af tiden bliver Lærke lagt og brokker sig ikke, vi synger en sang, hun bliver puttet og siger at jeg elsker hende og at hun må sove godt, og så forlader jeg rummet.

Jeg er ikke stor tilhænger af metoden "godnat og sov godt" (den hvor man skal gå fra dem når de græder og hvor de tid sidst "giver op" fordi der ikke kommer nogen, når de kalder og er kede af det). Tror i stedet at man skal tage det som det kommer og ikke gøre det til noget stort, så går det over af sig selv

Hvis hun har tænder skal du endelig ikke give hende flaske i sengen for så får hun ikke børstet tænder og om natten producerer man ikke så meget spyt og derfor er tænderne utrolig udsatte og de får nemt huller i tænderne, hvis de ikke bliver børstet før sengetid.

Gud det blev langt, håber det er ok

Kom forresten lige i tanke om, at nogle fra min MG har anbefalet bogen "sov igennem uden gråd", måske en ide

Mirjam123 skriver:

Godmorgen piger..

Ja Natasja driller mig sådan når hun skal puttes om aftenen, ved snart ikke hva jeg skal stille op.

Hun er så træt og jeg putter hende og så sidder jeg nede ved siden af hendes seng til jeg tror hun sover. men hver eneste gang jeg så går ud vender hun sig om, sætter sig op og til sidst stiller sig op.. Hva pokker skal jeggøre. så sidder jeg der igen til jeg tror hun sover men så lige så snart jeg går gør hun det igen Skal lige sige det ikke er hver dag hun gør det men det er ofte efter hånden og nogen dage behøver jeg ikke sidde nede ved hende.Men igår døjede jeg med hende to timer og endte med jeg måtte ta hende med ind til os og så gik jeg osse i seng for at være sikker på hun ikke vågnede igen

Hva pokker skal jeg stille op?

Knus mirjam

Lauritz gør det samme; bliver puttet og stiller sig med det samme op i sengen! I starten blev han hysterisk hvis vi ikke kom ind til ham med det samme, og vi gik så også ind og lagde ham ned hver eneste gang han sagde en lyd derinde fra. Det kunne sommetider tage op til 2 timer før han faldt i søvn. Vi blev så klogere, og der gik længere og længere tid i mellem vi gik ind til ham, og så stoppede han også så småt med at pive. Idag stiller han sig stadig op i sengen når vi går ud af værelset, og han står der gerne i ½-1 time før han falder i søvn. Men tilgengæld græder han ikke, han står bare og snakker og pludrer, så det får han da lov til Så ender det med at vi endten går ind og lægger ham ned, eller han lægger sig ned selv og sover.

Går i ind til hende hver eneste gang hun piver? Måske i skulle prøve at lade hende være lidt, ved godt det kan være svært, og selvfølgelig hvis hun bliver dybt ulykkelig skal i naturligvis gå derind, men det er jo nemt at høre forskel på gråden, hvis hun blot pylrer, så prøv at lad hende stå lidt før i går derind, og så lidt længere næste dag osv. Til sidst lærer hun at i ikke kommer hver eneste gang hun siger noget.

Held og lykke med det

Åh...søde...din datter driller dig ikke!!! hun har bare svært ved at give slip, og derfor er hun på vagt for hvornår du forlader hende. Hun falder i søvn, men hendes sanser er skærpet, så hun kan registeret hvornår du går, og så vågner hun. Min mor forlader mig!

Du kunne prøve at lægge hende og IKKe blive hos hende. Fortæl hende at nu går mor ud, men jeg er her. Nu skal du sove. -og så hvad der sker.

Den model som en anden tilslutter sig, med at barnet bare skal græde i intervaller indtil barnet har lært at selvom det græder, så kommer mor ikke og trøster, og når mor endelig kommer, så siger hun bare som hun plejer og 'der er slet ikke noget med at det er synd for mig'. Gu er det da synd når et lille hjælpeløst barn græder og er ulykkelig! og selvfølelig skal barnet lære at vi voksne tager barnet følelser alvorligt og reager på dem. (Jeg ønsker ihvertfald ikke at mine børn skal lære at jeg ikke vil reagere på deres gråd og at de er kede af det! Men det er meget forskellige og stærke holdninger til dette emne!)

Vi har selv brugt det med at sidde hos børnene indtil de sov. Det kan være godt, men hvis barnet har meget svært ved at give slip, kan det måske være lettere for barnet med det samme at vide, at nu går mor, så behøver barnet ikke og ligge og frygte: hvornår går min mor. Hvis barnet så græder vil jeg reagere på gråden. Hvsi det er piv, piv, så vil jeg bare lige stikke hovedet ind, og sige: Ja, mor har hørt dig. Nu skal du sove. Hvis det er hjerteskærende gråd, så vil jeg tage barnet op, kramme det, og trøste. Barnet får en meget bedre søvn når det falder i søvn glad end hvis det skal falde i søvn og være ulykkelig.

Den blide måde, med at gå ind itl barnet hver gang det græder, kan sagtens tage mange timer! -og der kan gå laaaang tid før det bare lægger sig ned og sover af sig selv. Så må man overveje om man vil fortsætte projektet, eller om man vil vente lidt endnu, og måske tage barnet med ind i dobbetlsengen og lade det sove der, indtil det er klar til at falde i søvn på egen hånd.

linselouise skriver:

Lauritz gør det samme; bliver puttet og stiller sig med det samme op i sengen! I starten blev han hysterisk hvis vi ikke kom ind til ham med det samme, og vi gik så også ind og lagde ham ned hver eneste gang han sagde en lyd derinde fra. Det kunne sommetider tage op til 2 timer før han faldt i søvn. Vi blev så klogere, og der gik længere og længere tid i mellem vi gik ind til ham, og så stoppede han også så småt med at pive. Idag stiller han sig stadig op i sengen når vi går ud af værelset, og han står der gerne i ½-1 time før han falder i søvn. Men tilgengæld græder han ikke, han står bare og snakker og pludrer, så det får han da lov til Så ender det med at vi endten går ind og lægger ham ned, eller han lægger sig ned selv og sover.

Går i ind til hende hver eneste gang hun piver? Måske i skulle prøve at lade hende være lidt, ved godt det kan være svært, og selvfølgelig hvis hun bliver dybt ulykkelig skal i naturligvis gå derind, men det er jo nemt at høre forskel på gråden, hvis hun blot pylrer, så prøv at lad hende stå lidt før i går derind, og så lidt længere næste dag osv. Til sidst lærer hun at i ikke kommer hver eneste gang hun siger noget.

Held og lykke med det

Mumto3 skriver:

Åh...søde...din datter driller dig ikke!!! hun har bare svært ved at give slip, og derfor er hun på vagt for hvornår du forlader hende. Hun falder i søvn, men hendes sanser er skærpet, så hun kan registeret hvornår du går, og så vågner hun. Min mor forlader mig!

Du kunne prøve at lægge hende og IKKe blive hos hende. Fortæl hende at nu går mor ud, men jeg er her. Nu skal du sove. -og så hvad der sker.

Den model som en anden tilslutter sig, med at barnet bare skal græde i intervaller indtil barnet har lært at selvom det græder, så kommer mor ikke og trøster, og når mor endelig kommer, så siger hun bare som hun plejer og 'der er slet ikke noget med at det er synd for mig'. Gu er det da synd når et lille hjælpeløst barn græder og er ulykkelig! og selvfølelig skal barnet lære at vi voksne tager barnet følelser alvorligt og reager på dem. (Jeg ønsker ihvertfald ikke at mine børn skal lære at jeg ikke vil reagere på deres gråd og at de er kede af det! Men det er meget forskellige og stærke holdninger til dette emne!)

Vi har selv brugt det med at sidde hos børnene indtil de sov. Det kan være godt, men hvis barnet har meget svært ved at give slip, kan det måske være lettere for barnet med det samme at vide, at nu går mor, så behøver barnet ikke og ligge og frygte: hvornår går min mor. Hvis barnet så græder vil jeg reagere på gråden. Hvsi det er piv, piv, så vil jeg bare lige stikke hovedet ind, og sige: Ja, mor har hørt dig. Nu skal du sove. Hvis det er hjerteskærende gråd, så vil jeg tage barnet op, kramme det, og trøste. Barnet får en meget bedre søvn når det falder i søvn glad end hvis det skal falde i søvn og være ulykkelig.

Den blide måde, med at gå ind itl barnet hver gang det græder, kan sagtens tage mange timer! -og der kan gå laaaang tid før det bare lægger sig ned og sover af sig selv. Så må man overveje om man vil fortsætte projektet, eller om man vil vente lidt endnu, og måske tage barnet med ind i dobbetlsengen og lade det sove der, indtil det er klar til at falde i søvn på egen hånd.

MamaMis. skriver:

Jeg putter min søn, uden han giver en eneste lyd fra sig.

Det jeg gjorde var at gå ind og lægge ham, give ham dyne på og sige "godnat skat, sov godt, mor elsker dig, vi ses imorgen" Og så gik jeg ud.

Han grææææd selvfølgelig i starten, så jeg ventede 2 minutter, og så gik jeg ind og gjorde præcis det samme.
Jeg gik ud, og ventede så 4 minutter, og gik derefter ind og gjorde PRÆCIS det samme igen.
Så ventede jeg 6 minutter og gjorde det IGEN!
Derefter startede jeg forfra, med de 2 minutter - Og sådan blev det indtil han sov.

Det er vigtigt at det er præcis det samme man gør - Ingen underlagt "hvor er det synd for dig" toneleje - Bare helt normalt.

Det gjorde jeg i 4 dage, og fra dengang har jeg kunne putte ham uden brok.

Det samme har vi gjort her - både med Luka og Lina når vi har haft de perioder. Nogen gange har det taget få dage og andre en uge

Mirjam123 skriver:

Nej går ikke der ind hver gang. prøved at la hende være et kvarter ca. men må bare prøve ha lidt mere tålmodighed.

Jeg havde det meget svært i starten når han græd, men lærte hurtigt at kende forskel på hans gråd. Nu kan jeg høre når han virkelig mener det, hvis du forstår. Men for det meste så er det pyller og det synes jeg ikke man bør reagere på hele tiden, for så tror jeg også at barnet lærer at løbe om hjørner med dig. Men igen selvfølgelig skal du trøste hvis du kan høre hun er helt ulykkelig.

Mumto3 skriver:

Åh...søde...din datter driller dig ikke!!! hun har bare svært ved at give slip, og derfor er hun på vagt for hvornår du forlader hende. Hun falder i søvn, men hendes sanser er skærpet, så hun kan registeret hvornår du går, og så vågner hun. Min mor forlader mig!

Du kunne prøve at lægge hende og IKKe blive hos hende. Fortæl hende at nu går mor ud, men jeg er her. Nu skal du sove. -og så hvad der sker.

Den model som en anden tilslutter sig, med at barnet bare skal græde i intervaller indtil barnet har lært at selvom det græder, så kommer mor ikke og trøster, og når mor endelig kommer, så siger hun bare som hun plejer og 'der er slet ikke noget med at det er synd for mig'. Gu er det da synd når et lille hjælpeløst barn græder og er ulykkelig! og selvfølelig skal barnet lære at vi voksne tager barnet følelser alvorligt og reager på dem. (Jeg ønsker ihvertfald ikke at mine børn skal lære at jeg ikke vil reagere på deres gråd og at de er kede af det! Men det er meget forskellige og stærke holdninger til dette emne!)

Vi har selv brugt det med at sidde hos børnene indtil de sov. Det kan være godt, men hvis barnet har meget svært ved at give slip, kan det måske være lettere for barnet med det samme at vide, at nu går mor, så behøver barnet ikke og ligge og frygte: hvornår går min mor. Hvis barnet så græder vil jeg reagere på gråden. Hvsi det er piv, piv, så vil jeg bare lige stikke hovedet ind, og sige: Ja, mor har hørt dig. Nu skal du sove. Hvis det er hjerteskærende gråd, så vil jeg tage barnet op, kramme det, og trøste. Barnet får en meget bedre søvn når det falder i søvn glad end hvis det skal falde i søvn og være ulykkelig.

Den blide måde, med at gå ind itl barnet hver gang det græder, kan sagtens tage mange timer! -og der kan gå laaaang tid før det bare lægger sig ned og sover af sig selv. Så må man overveje om man vil fortsætte projektet, eller om man vil vente lidt endnu, og måske tage barnet med ind i dobbetlsengen og lade det sove der, indtil det er klar til at falde i søvn på egen hånd.

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med at jeg ikke tager min søns følelser alvorligt?

Jeg tager skam min søn HELT alvorligt, men bliver jeg ved med at "overgive" mig, så kommer vi jo ingen vegne, og han vil blive ved med at få sin vilje.

Og jeg kommer jo ind til min søn, på et tidspunkt - Bare ikke så snart han giver et pip fra sig.

Grunden til at han græder er jo fordi han er sur over at han skal sove - Ligesom en 5årige er sur over at h*n ikke må få en chokoladebar, når de er nede og handle - Synes du også det er synd for den 5årige?