Mumto3 skriver:
Åh...søde...din datter driller dig ikke!!! hun har bare svært ved at give slip, og derfor er hun på vagt for hvornår du forlader hende. Hun falder i søvn, men hendes sanser er skærpet, så hun kan registeret hvornår du går, og så vågner hun. Min mor forlader mig!
Du kunne prøve at lægge hende og IKKe blive hos hende. Fortæl hende at nu går mor ud, men jeg er her. Nu skal du sove. -og så hvad der sker.
Den model som en anden tilslutter sig, med at barnet bare skal græde i intervaller indtil barnet har lært at selvom det græder, så kommer mor ikke og trøster, og når mor endelig kommer, så siger hun bare som hun plejer og 'der er slet ikke noget med at det er synd for mig'. Gu er det da synd når et lille hjælpeløst barn græder og er ulykkelig! og selvfølelig skal barnet lære at vi voksne tager barnet følelser alvorligt og reager på dem. (Jeg ønsker ihvertfald ikke at mine børn skal lære at jeg ikke vil reagere på deres gråd og at de er kede af det! Men det er meget forskellige og stærke holdninger til dette emne!)
Vi har selv brugt det med at sidde hos børnene indtil de sov. Det kan være godt, men hvis barnet har meget svært ved at give slip, kan det måske være lettere for barnet med det samme at vide, at nu går mor, så behøver barnet ikke og ligge og frygte: hvornår går min mor. Hvis barnet så græder vil jeg reagere på gråden. Hvsi det er piv, piv, så vil jeg bare lige stikke hovedet ind, og sige: Ja, mor har hørt dig. Nu skal du sove. Hvis det er hjerteskærende gråd, så vil jeg tage barnet op, kramme det, og trøste. Barnet får en meget bedre søvn når det falder i søvn glad end hvis det skal falde i søvn og være ulykkelig.
Den blide måde, med at gå ind itl barnet hver gang det græder, kan sagtens tage mange timer! -og der kan gå laaaang tid før det bare lægger sig ned og sover af sig selv. Så må man overveje om man vil fortsætte projektet, eller om man vil vente lidt endnu, og måske tage barnet med ind i dobbetlsengen og lade det sove der, indtil det er klar til at falde i søvn på egen hånd.
Ihh hvor er det svært altså! Jeg er bestemt heller ikke tilhænger af at man ikke skal reagere når ens barn græder 
Jeg synes der er stor forskel på gråden herhjemme...jeg kan godt høre forskel på piv og gråd. Hvis Runa græder henter jeg hende ind i stuen igen, men hvis det "kun" er piv og hun er rigtig træt så prøver jeg at lade hende være men taler med hende inde fra stuen så hun kan høre jeg er der. Efter et par min. sover hun.
