Jeg føler mig knust!

Min kæreste og jeg har hele tiden haft en fælles plan - denne plan gik ud på at Lærke IKKE skulle på en institution, men at hun skulle hjemmetrænes og være hjemme mens hun er på diæt. 
Planen var også at vi skulle have en søster eller bror til Lærke, hvis det gik bedre med Lærke og det gør det, så vi er jo naturligvis begyndt - og manden mente endda at vi godt kunne begynde et par måneder før vi egentlig havde tænkt os det - så nu har vi forsøgt i 3 mdr. 

Men vi har så har i weekenden fået kommunens tilbud om pasning i en specialbørnehave. Vi havde hele tiden sagt at det ville vi ikke og at jeg skulle være hjemme hos Lærke. 

Nu kommer manden så og siger at han synes at vi skal sige ja til pasning, da han mener at jeg er blevet et meget negativt menneske (???????) og har brug for at lave andet (????????) end at være hjemme. 
Han mener så at jeg skal starte fuld tid på skolen i stedet for fjernundervisning og så at vi dropper barn nr. 2. 
Jeg forstår ham bare ikke? Han mente selv at vi var klar og at vi kunne begynde at prøve før tid og han glædede sig rigtig meget. 
Jeg fik selvfølgelig mine forventninger op og blev lige så glad for at Lærke kunne få lov at opleve søskende og de kunne få lov at opleve hende . 
Nu sidder jeg bare tilbage med en tom følelse, jeg ved at jeg ikke er gravid, da jeg lige har haft mens., men det gør så ondt!! 
Jeg aner nu ikke hvad jeg skal stille op? 

Nu mener han jo så at jeg bare skal acceptere at Lærke måske ikke når at få søskende og at de ikke når at se hende :'/ 
Kunne knække sammen og tude lige nu - jeg havde virkelig glædet mig og alt var bare i orden med kommunen, min TA, skolen og alt - og nu er alt bare knust! Igen ....

Øv, kan sørme godt forstå du bliver ked, men som du skriver det kan jeg egentlig også godt forstå din kæreste...tænker at gå hjemme med et plejekrævende barn nok kan slide enhver op...kunne du ikke have hende i pasning bare få timer om dagen, så kan du få lidt alenetid og måske finde dit gamle jeg og hvem ved om manden så ikke pludselig godt kan se endnu et barn i jeres hjem. Men set udefra kan jeg nu godt følge ham...for hvis du er påvirket nu, hvad så hvis du skal være gravid og så have to små børn.

Men altså..I må jo tale om forventninger og drømme...

Held og lykke..

jbk skriver:

Øv, kan sørme godt forstå du bliver ked, men som du skriver det kan jeg egentlig også godt forstå din kæreste...tænker at gå hjemme med et plejekrævende barn nok kan slide enhver op...kunne du ikke have hende i pasning bare få timer om dagen, så kan du få lidt alenetid og måske finde dit gamle jeg og hvem ved om manden så ikke pludselig godt kan se endnu et barn i jeres hjem. Men set udefra kan jeg nu godt følge ham...for hvis du er påvirket nu, hvad så hvis du skal være gravid og så have to små børn.

Men altså..I må jo tale om forventninger og drømme...

Held og lykke..

Problemet er bare at jeg ikke er påvirket? Altså - jeg er ikke blevet negativ.

Mange siger at jeg er blevet ekstremt moden, og tager det hele super flot. Så kan slet ikke forstå det?

Og kan slet ikke sætte mig ind i at det er HAM der foreslår at vi skulle prøve at blive gravide igen så hurtigt og så at han nu sætter halen mellem benene?? Han kan da ikke skrue mine forventninger op og så bare knust dem igen efter vi faktisk i 3 mdr har prøvet at blive gravide?

Men hvis han nu synes du har ændret dig, så må du jo forholde dig til det...og tale med ham. At du virker mere voksen på andre kan jo meget vel være det han synes er det negative, hvad ved jeg...

jbk skriver:

Øv, kan sørme godt forstå du bliver ked, men som du skriver det kan jeg egentlig også godt forstå din kæreste...tænker at gå hjemme med et plejekrævende barn nok kan slide enhver op...kunne du ikke have hende i pasning bare få timer om dagen, så kan du få lidt alenetid og måske finde dit gamle jeg og hvem ved om manden så ikke pludselig godt kan se endnu et barn i jeres hjem. Men set udefra kan jeg nu godt følge ham...for hvis du er påvirket nu, hvad så hvis du skal være gravid og så have to små børn.

Men altså..I må jo tale om forventninger og drømme...

Held og lykke..

Jeg må give JBK ret, jeg tror også det ville være godt for dig og se lidt andre rammer i hverdagen end du gør nu, selvfølgelig hvor der stadig tages hensyn til jeres datter.

Jeg forstår skam godt du er skuffet, da du også har sat dig nogle forventning og det hele sådanset var en god plan. Men skal jo være noget I begge ønsker før det kan blive alvor. Tror din kæreste ville sætte pris på det og måske føle at "han har fået dig tilbage", hvis du forstår?

- Held og lykke og et på vejen!

åh for fanden da søde

Jeg ved jo ikke hvordan du er derhjemme, men herinde virker du altså helt vildt tapper, glad, optimistisk og kærlig Kan ikke forstå hvis du derhjemme skulle være negativ, for det er nok det sidste jeg ville kalde dig!

Kan godt forstå det er mega frustrerende at have en plan og så vil han pludselig ændrer mening.. Specielt når det jo er vigtigt for dig at være meget sammen med smuksakken og du gerne selv vil passe på hende!

Jeg tænker om han måske har fået alt det med Lærke lidt for tæt på selv og derfor er blevet lidt skræmt over at I nu for alvor er i gang med projekt lillebror/søster? Altså det er jo "lettere" for dig at affinde dig med det fordi du er sammen med hende hele tiden? eller... hmm... Jeg ved det sgu ikke!

Har du fortalt ham hvad du føler, smukke?

Kæmpe knus!!!!!!!!

BabyHope<3 skriver:

 

Jeg må give JBK ret, jeg tror også det ville være godt for dig og se lidt andre rammer i hverdagen end du gør nu, selvfølgelig hvor der stadig tages hensyn til jeres datter.

Jeg forstår skam godt du er skuffet, da du også har sat dig nogle forventning og det hele sådanset var en god plan. Men skal jo være noget I begge ønsker før det kan blive alvor. Tror din kæreste ville sætte pris på det og måske føle at "han har fået dig tilbage", hvis du forstår?

- Held og lykke og et på vejen!

Hvis ikke det var ment i alvor, hvorfor har vi så prøvet i 3 mdr?

Nu går der så 5-6 år før barn nr. 2 kan komme og er Lærke er til den tid? Hmm, statistikken siger at 76% af børn som Lærke ikke er. Er det en chance jeg har lyst til at tage? Nej egentlig ikke, men har jeg andet valg nu?

Tør jeg få et andet barn, hvis Lærke dør inden? Det er jeg ikke sikker på.

Vi har snakket det igennem med så mange inden vi startede, og var 100% enige.

Jeg forstår bare ikke hvorfor han tror det er mig der er negativ? For det er jeg virkelig ikke! 

Caroline86 skriver:

åh for fanden da søde

Jeg ved jo ikke hvordan du er derhjemme, men herinde virker du altså helt vildt tapper, glad, optimistisk og kærlig Kan ikke forstå hvis du derhjemme skulle være negativ, for det er nok det sidste jeg ville kalde dig!

Kan godt forstå det er mega frustrerende at have en plan og så vil han pludselig ændrer mening.. Specielt når det jo er vigtigt for dig at være meget sammen med smuksakken og du gerne selv vil passe på hende!

Jeg tænker om han måske har fået alt det med Lærke lidt for tæt på selv og derfor er blevet lidt skræmt over at I nu for alvor er i gang med projekt lillebror/søster? Altså det er jo "lettere" for dig at affinde dig med det fordi du er sammen med hende hele tiden? eller... hmm... Jeg ved det sgu ikke!

Har du fortalt ham hvad du føler, smukke?

Kæmpe knus!!!!!!!!

Tak søde.

Ja jeg har fortalt ham hvordan jeg har det med det og forstår intet? Vi har 100% enige om hvad fremtiden skulle gå på.

Han er væk fra kl 6.00 til kl 16.30 hver dag, så ved ikke om han har Lærke så tæt, men måske? Han er ikke god til at sige hvad han føler. Synes bare det gør så ondt - nu må jeg vente 5-6 år på lillebror eller søster og chancen for at Lærke er her til den tid er ikke stor 

Synes bare slet ikke jeg kan overskue at blive så ked af det igen - nu hvor tingene endelig var begyndt at se lyse ud.

Øv øv og øv det er en hård besked at få og kan godt forstå du er ked af det. Men som jbk skriver så kan jeg også forstå ham. Det kan godt være du ikke selv synes du er blevet mere negativ og andre siger du ikke er, men det kan de jo ikke rigtig vide for tid er man altså anderledes ude blandt venner end man er hjemme hos mand og børn. Jeg synes klart i skal få snakket sammen og så må i se det fra jeres begges sider af.

Held og lykke med det og hvor er det dejligt at hun har fået det bedre.

Knus Diana

TrineLærke skriver:

Tak søde.

Ja jeg har fortalt ham hvordan jeg har det med det og forstår intet? Vi har 100% enige om hvad fremtiden skulle gå på.

Han er væk fra kl 6.00 til kl 16.30 hver dag, så ved ikke om han har Lærke så tæt, men måske? Han er ikke god til at sige hvad han føler. Synes bare det gør så ondt - nu må jeg vente 5-6 år på lillebror eller søster og chancen for at Lærke er her til den tid er ikke stor 

Synes bare slet ikke jeg kan overskue at blive så ked af det igen - nu hvor tingene endelig var begyndt at se lyse ud.

kan godt forstå du ikke gider blive ked igen

Og ja, nu gik det jo lige så godt!?

Du er nødt til at finde ud af hvad det er der pludselig har ændret sig for ham.. tag konflikten, søde!