Tæt på at miste min datter :'-(

nej, nej nej....... kan slet ikke holde ud at tænke på hvad der kunne have været sket....... Sender dig lige et kæmpe

Aiii hvor forfærdeligt!! Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste dit indlæg, det er jo præcis det man går og frygter allermest. Godt du havde fjernsynet på mute og GODT at det endte lykkeligt!

Vi har købt en apnø alarm, og den giver da tryghed, men alligevel skal man jo ind og tjekke om alt nu også er ok.

Prøv at lade være med at tænke over hvad der kunne være sket, selvom jeg godt ved at det er svært:-(

Stort knus Tulle

GUUUD hvor skrækkeligt...enhver mors mareridt  Hvor er det godt, at du havde tv´et på mute...nogle gange er der mere mellem himmel og jord!!

Stort trøste KRAM herfra

Sikke da en oplevelse!!

Men istedet for at have det dårligt, så tænk på at du netop reddede hende, du reagerede da det var vigtigst, og det gør vi mødre som regel - så ros dig selv for at du reddede din datters liv

Der findes heller intet værre for mig, end at mærke angsten for at miste mine børn. Kan godt forstå du er dybt dybt rystet og chokeret. Sender dig så mange tanker og kram søde.

Puuuh får helt en knude i maven jeg kan lige forestille mig hvis det havde været Celina. Jeg ved at jeg ville have det som dig efterfølgende.... GODT at det endte godt!

Kæmpe kæmpe kram til dig og din datter

Sikke en forskrækkelse!

Du får en kæmpe herfra, hold op det er en forældres værste mareridt. Godt hun er okay.

Milla-Victoria's mor skriver:

Jae.... jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte.... eller slutte.

Jeg havde en dag lørdag som jeg aldrig ville glemme. Jeg var rædselsslagen.

Jeg er satme uheldig i mit liv.... og har sjældent noget positivt at berette om. Men denne gang var værre end alle de andre..... Jeg kunne have mistet min dejlige datter :-(

Jeg sad alene i stuen og så fjernsyn, og det var ca. en time siden at prinsessen var puttet. Lyde derinde fra var ikke unormalt, da hun ofte ligger og synger eller snakker. Men af en eller anden grund, sat jeg ved et tilfælde fjernsynet på mute.

Og kunne høre en lyd inde fra hendes værelse, som bestemt ikke skulle være der.

Jeg fløj op og flænsede døren op. Og blev mødt af et hæseligt syn. Der lå min datter og var helt blå/lilla i hovedet. Hun skreg, men der kom ingen lyd.

Hun hev efter vejret. Det var forfærdeligt. Jeg fik hende op, og prøvede at finde ud af hvad der var galt. Jeg kastede hende forover, og fik klappet hende hårdt på ryggen.

I det jeg skulle til at stikke mine fingre ned i halsen på hende, kom der voldsomt meget slim op. Og ud kom en lille ring. Straks kom et lille skrig frem.

HOLD KÆFT JEG VAR LETTET. Jeg har aldrig følt sådan en lettelse. Straks efter kom hun med voldsomme opkastninger. i 20 min gik den på skrig og opkastninger.

Efter hun var faldet til ro fik jeg ringet til vagtlægen. Han forsikrede mig om at hun var okay. og at der ikke kunne være mere skade. det var en lettelse. Men først her kom min reaktion. Jeg tudbrølede som aldrig før. Lægen spurgte om jeg var ked af det. men jeg kunne ikke rigtigt fremstamme noget fordi at jeg hulkede som en gal.

På baggrund af min reaktion valgte han at sende mig til vagtlægen.

Hos vagtlægen kiggede han hende i halsen. Og forsikrede mig om at det hele var som det skulle være....

Alligevel kunne jeg ikke ligge oplevelsen til side. Så jeg har næsten ikke lukket et øje de sidste 2 nætter. Når jeg lukker øjnene ser jeg hendes blå lille ansigt for mig.

Og så bliver jeg panikken for at jeg skal vågne op, og der ikke er liv i hende

Kæft jeg har haft en dårlig weekend. Tænk hvis ikke jeg havde skruet fjernsynet ned. Tænk hvis jeg ikke havde hørt hende. Tænk hvis ikke jeg havde fået den ring ud. Eller hvis jeg havde været minutter/sekunder senere......

Jeg havde det super elendigt i morges med at aflevere hende. Nu kan jeg jo ikke være sikker på at der ikke sker noget.

Tak for  at i læste med, og lod mig lukke ud.

Knus

Hold Kæft hvor er du sej!!!

Ja tænk hvad der ikke kunne have være sket - men det skete ikke. Kan dælme godt forstå du blev forskrækket, men husk på at hun har det godt nu, fordi du var hurtig på aftrækkeren. Stor ros og kæmpe skulderklap til dig

Milla-Victoria's mor skriver:

Jae.... jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte.... eller slutte.

Jeg havde en dag lørdag som jeg aldrig ville glemme. Jeg var rædselsslagen.

Jeg er satme uheldig i mit liv.... og har sjældent noget positivt at berette om. Men denne gang var værre end alle de andre..... Jeg kunne have mistet min dejlige datter :-(

Jeg sad alene i stuen og så fjernsyn, og det var ca. en time siden at prinsessen var puttet. Lyde derinde fra var ikke unormalt, da hun ofte ligger og synger eller snakker. Men af en eller anden grund, sat jeg ved et tilfælde fjernsynet på mute.

Og kunne høre en lyd inde fra hendes værelse, som bestemt ikke skulle være der.

Jeg fløj op og flænsede døren op. Og blev mødt af et hæseligt syn. Der lå min datter og var helt blå/lilla i hovedet. Hun skreg, men der kom ingen lyd.

Hun hev efter vejret. Det var forfærdeligt. Jeg fik hende op, og prøvede at finde ud af hvad der var galt. Jeg kastede hende forover, og fik klappet hende hårdt på ryggen.

I det jeg skulle til at stikke mine fingre ned i halsen på hende, kom der voldsomt meget slim op. Og ud kom en lille ring. Straks kom et lille skrig frem.

HOLD KÆFT JEG VAR LETTET. Jeg har aldrig følt sådan en lettelse. Straks efter kom hun med voldsomme opkastninger. i 20 min gik den på skrig og opkastninger.

Efter hun var faldet til ro fik jeg ringet til vagtlægen. Han forsikrede mig om at hun var okay. og at der ikke kunne være mere skade. det var en lettelse. Men først her kom min reaktion. Jeg tudbrølede som aldrig før. Lægen spurgte om jeg var ked af det. men jeg kunne ikke rigtigt fremstamme noget fordi at jeg hulkede som en gal.

På baggrund af min reaktion valgte han at sende mig til vagtlægen.

Hos vagtlægen kiggede han hende i halsen. Og forsikrede mig om at det hele var som det skulle være....

Alligevel kunne jeg ikke ligge oplevelsen til side. Så jeg har næsten ikke lukket et øje de sidste 2 nætter. Når jeg lukker øjnene ser jeg hendes blå lille ansigt for mig.

Og så bliver jeg panikken for at jeg skal vågne op, og der ikke er liv i hende

Kæft jeg har haft en dårlig weekend. Tænk hvis ikke jeg havde skruet fjernsynet ned. Tænk hvis jeg ikke havde hørt hende. Tænk hvis ikke jeg havde fået den ring ud. Eller hvis jeg havde været minutter/sekunder senere......

Jeg havde det super elendigt i morges med at aflevere hende. Nu kan jeg jo ikke være sikker på at der ikke sker noget.

Tak for  at i læste med, og lod mig lukke ud.

Knus

Puha....det var da virkelig virkelig skræmmende!!! Jeg kan godt forstå du ikke lige kommer dig over det! Hvor var det godt der ikke skete noget!!!

-og så sidder jeg lidt og tænker: Gad vide om du har et helt vildt stærkt og unikt bånd til din datter. At hun fik 'kommunikeret' ud til dig, at du skulle sætte fjernsynet på mute, så du kunne høre hendes underlige lyd. -eller også har Gud (eller en anden) været med dig og beskyttet dig og din datter.

Milla-Victoria's mor skriver:

1000 - tak piger.

Jeres støtte rører mig virkeligt dybt.

Det er lidt svært bare at ligge det hele til side. Så jeg har nu besluttet at jeg skal have snakket med en om det så det ikke graver sig dybere i mig.

Derfor har jeg nu kontaktet min psykoteurapeut, og fået en tid i eftermiddag.

Jeg kan slet ikke forstå at jeg har været så tæt på at miste hende. Det er svært lige at rumme.

Tak fordi i altid er her. og for at i er som i er

Knus

Det er dybt traumatisk at være så uhyggeligt tæt på at miste.
Jeg sender en stor forstående krammer til dig - Fra én mor til en anden...