Jae.... jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte.... eller slutte.
Jeg havde en dag lørdag som jeg aldrig ville glemme. Jeg var rædselsslagen.
Jeg er satme uheldig i mit liv.... og har sjældent noget positivt at berette om. Men denne gang var værre end alle de andre..... Jeg kunne have mistet min dejlige datter :-(
Jeg sad alene i stuen og så fjernsyn, og det var ca. en time siden at prinsessen var puttet. Lyde derinde fra var ikke unormalt, da hun ofte ligger og synger eller snakker. Men af en eller anden grund, sat jeg ved et tilfælde fjernsynet på mute.
Og kunne høre en lyd inde fra hendes værelse, som bestemt ikke skulle være der.
Jeg fløj op og flænsede døren op. Og blev mødt af et hæseligt syn. Der lå min datter og var helt blå/lilla i hovedet. Hun skreg, men der kom ingen lyd.
Hun hev efter vejret. Det var forfærdeligt. Jeg fik hende op, og prøvede at finde ud af hvad der var galt. Jeg kastede hende forover, og fik klappet hende hårdt på ryggen.
I det jeg skulle til at stikke mine fingre ned i halsen på hende, kom der voldsomt meget slim op. Og ud kom en lille ring. Straks kom et lille skrig frem.
HOLD KÆFT JEG VAR LETTET. Jeg har aldrig følt sådan en lettelse. Straks efter kom hun med voldsomme opkastninger. i 20 min gik den på skrig og opkastninger.
Efter hun var faldet til ro fik jeg ringet til vagtlægen. Han forsikrede mig om at hun var okay. og at der ikke kunne være mere skade. det var en lettelse. Men først her kom min reaktion. Jeg tudbrølede som aldrig før. Lægen spurgte om jeg var ked af det. men jeg kunne ikke rigtigt fremstamme noget fordi at jeg hulkede som en gal.
På baggrund af min reaktion valgte han at sende mig til vagtlægen.
Hos vagtlægen kiggede han hende i halsen. Og forsikrede mig om at det hele var som det skulle være....
Alligevel kunne jeg ikke ligge oplevelsen til side. Så jeg har næsten ikke lukket et øje de sidste 2 nætter. Når jeg lukker øjnene ser jeg hendes blå lille ansigt for mig.
Og så bliver jeg panikken for at jeg skal vågne op, og der ikke er liv i hende 
Kæft jeg har haft en dårlig weekend. Tænk hvis ikke jeg havde skruet fjernsynet ned. Tænk hvis jeg ikke havde hørt hende. Tænk hvis ikke jeg havde fået den ring ud. Eller hvis jeg havde været minutter/sekunder senere...... 
Jeg havde det super elendigt i morges med at aflevere hende. Nu kan jeg jo ikke være sikker på at der ikke sker noget. 
Tak for at i læste med, og lod mig lukke ud.
Knus 