Tæt på at miste min datter :'-(

Puha, det er vores alle sammens største frygt... Men heldigvis, havde du den der mor-intuition, der gjorde at du kom ind på din datters værelse da du skulle. FANTASTISK.!!!

Jeg forstår godt din reaktion efter og sørg for at få snakket rigtig meget om det, så du kan komme videre

1000 - tak piger.

Jeres støtte rører mig virkeligt dybt.

Det er lidt svært bare at ligge det hele til side. Så jeg har nu besluttet at jeg skal have snakket med en om det så det ikke graver sig dybere i mig.

Derfor har jeg nu kontaktet min psykoteurapeut, og fået en tid i eftermiddag.

Jeg kan slet ikke forstå at jeg har været så tæt på at miste hende. Det er svært lige at rumme.

Tak fordi i altid er her. og for at i er som i er

Knus

Milla-Victoria's mor skriver:

1000 - tak piger.

Jeres støtte rører mig virkeligt dybt.

Det er lidt svært bare at ligge det hele til side. Så jeg har nu besluttet at jeg skal have snakket med en om det så det ikke graver sig dybere i mig.

Derfor har jeg nu kontaktet min psykoteurapeut, og fået en tid i eftermiddag.

Jeg kan slet ikke forstå at jeg har været så tæt på at miste hende. Det er svært lige at rumme.

Tak fordi i altid er her. og for at i er som i er

Knus

Sikken en forskrækkelse søde 

Husk på du reagerede og det er det vigtigste..

Godt du har fået en tid, så dukan få snakket ud om det

OMG..fik lige den klammeste gang gåsehud Fuck hvor godt at du satte tvet på mute!! Først giver du hende liv,derefter redder du hendes liv i sidste øjeblik. Dine instinkter er vidst trådt i kraft

Hvor er jeg glad og lettet over at høre det endte godt!!!

århhhh puha det er ikke noget amn ønsker fra nogle, men som de andre siger til dig, så værd stolt af hvor god og en opmærksom mor du er, og tænk fremad i stedet for tilbage og synes det er godt du har fået en tid til snak, for det tror jeg er en super god måde at komme over det og bare nyde at du trods alt har en sund og rask datter som der ikke er sket noget med;-)håber du kommer ovenpå igen;-)vh marie

Vil bare sende en krammer, sikke en grim oplevelse! Puha...!

 

Puuha, hvor kan jeg følge dig, de gamle minder dukker lige frem, og jeg sidder nu med tårer i øjnene. Prøvede det med Sophus da han var 13 -14 måneder, han fik et stykke melon i gal hals og vi kunne bare ikke få det ud, han endte med at få små blodsprængninger fra kinderne og hele vejen op i hovedbunden, ambulance på vej og HELDIGVIS tror det var knap et minut før falckredderne trådte ind i stuen, der røg melonstykket ned i hans lille mave. Der var jeg altså ikke stolt af situationen, og der gik lang tid inden jeg turde give ham noget "fast" at spise. Så du skal have en stor og meget forstående krammer af mig, og jeg er glad for at du skal ind og have snakket det igennem, burde jeg nok også have gjort dengang. og hav det godt

OMG, for en frygtelig oplevelse det må ha' været!!!!! GODT du reagerede som du gjorde!!!!! Puha, fik det helt dårligt af at læse det:-(

Er glad for at høre hun er ok..... Håber du bli'r det samme når du får snakket med en....

Stort kram!

en mors største frygt!! Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste din beretning.. Jeg føler dybt med dig.

puha hvor hårdt, og jeg læser med med tåre i øjnene..
Jeg har selv stået på første parket da min veninde mistede hendes datter på 9 måneder. Så kan fandme godt forstår du har fået en skræk ud over det sædvanelige.

Det er dit naturlige moderinstinkt der sparkede ind. Og heldigvis for det. der er en der holdte hånden over jer. .

Kæmpe knus og husk at få snakket og snakket og snakket om det så du får det bearbejdet og så godt så muligt ud af dit system.