Uhm... jeg har mange favoritretter, men den som nok forbliver min yndlingsret blandt de forholdsvis nemme og prismæssigt gode opskrifter er en italiensk ret:
Pastapenne med aubergine.
Til retten skal bruges disse ingredienser (rigeligt til ca 4 personer)
1 stor eller to alm auberginer
1-2 dåser hakkede tomater
Olivenolie
hvidløg - gerne 4 fed knuste, og lidt ekstra hele fed, - efter ønske.
frisk basilikum - gerne det hele fra en lille potte, - efter ønske
pasta penne - ca 500 gr
Revet ost (mozarella)
Skær auberginerne i skiver - drysses med salt og lade trække væske ud.
Pastapenne koges imens,
auberginerne renses for salt og trykkes/duppes tørre for overskydende væske (skær evt. i mindre stykker)
Olivenolie varmes på panden og auberginerne steget godt igennem til de bliver mørke og møre. OBS: man bruger meget olivenolie
Tomat hældes over, knust hvidløg + hele fed hvis ønskes samt friskhakket basilikum vendes i.
Smag til med friskkværnet salt og peber.
Lad saucen koge nogle minutter, og held så i fadet sammen med de kogte pennene - vendes godt sammen.
Drysses med et rigtig godt lag ost og sættes i ovnen 20-30 min på ca 180 grader.
Smager fantastisk og man savner ikke kød. 
Anmeld