Savn hvem savner du ?

jeg savner min elskede morfar som døde i febuar i år. han var meget syg og meget træst til sidst. jeg så ham ikke meget de sidste år. men jeg har altid haft en helt speciel plads i mit hjerte til ham.

jeg ønskede at min mand sku møde ham, men det nåede vi aldrig. jeg tænker ofte på ham, og savnet bliver rigtig slemt når julen nærmer sig, for det første julekort har altid været til ham.

ære være dit minde kære morfar

lisbethita skriver:

Sjovt....det er ikke 5 minutter siden, at jeg sad og tænkte, at jeg savner min mormor. Savner at dele det her med hende og høre hende om, hvordan min mor var som gravid (det er altid noget andet at høre det fra hende en direkte fra min mor). Jeg kunne godt have trængt til en snak med hende og ville naturligvis ønske, at hun kunne se mig som mor og se min lille datter!!!

Savner hende....  Tak for din søde tråd - godt initiativ!

Mange tak for de søde ord... kender alt det du skriver ville ønske jeg kunne det samme min bedste var så kærlig over for mig og jeg var der hjemme hver dag men den eneste dag jeg ikke fik lov af sove der hjemme var natten mellem den 22-23 december om sygehuset ringede om morgen den 23 af hun var gået bord det var den værste dag i hele mit liv  men ja er kommet videre om tænker tit på hende og især efter jeg har fået barn og op til juletid..

Jeg savner min far, der for 10 år siden valgt, at verden ville være bedre uden ham. Han blev 52 år

jeg savner min stedfar, der døde for 5 år siden af lungekræft, 3 uge efter han havde fået dianosen. Han blev 65 år

samt alle min 4 bedste forældre

knus Gitte

Savner min svigermor ... Hun døde pluselig i marst i år ..  Hun var den jeg altid gik til når jeg havde brug for at snakke .. 

Jeg savner min elskede kusine som kun blev 19 år. Hun kæmpede hele livet med cystisk fibrose og selvom hun var evigt livsglad og intet kunne splitte hendes gode humør, måtte hun til sidst give op.

Hun døde få dage før jeg selv fyldte 20 år., så det var meget hårdt at miste en jævnaldrende nær kusine. ..

til at jer der har mistet. Verden er så hård og uretfærdig til tider.

Jeg savner mit livs kærlighed   Min dejlige forlovede som alt for tidlig måtte forlade os i en alder af 27 år. Selv nu 9 år efter sørger jeg stadig over ham. Han var min soulmate, min bedste ven og fortrolige. Aldrig har jeg oplevet så ubetinget kærlighed som jeg fik hos ham.

Kære Farmor!

Jeg er blevet "bedt" om at fortælle hvem jeg savner allermest.... Og den første der dukker op i mine tanker er dig. Jeg savner dig hver evig eneste dag, og efter at have mistet dig til kræften i 1998, har mit liv ikke været det samme. Du var den person som betød allermest for mig... Jeg viste altid jeg kunne komme til dig, og du støttede mig altid. Specielt igennem en rigtig svær skole periode, hvor jeg åbenbart skulle være mobbe offer. Det var rigtig svært at holde hovedet højt når hver dag i skolen var et helvede, men tanken om at jeg bagefter kunne komme ned til dig og finde trøst og få tankerne et helt andet sted hen, gjorde at jeg "overlevede"

Der er sket rigtig meget siden du døde. Både på godt og på ondt.... De onde ting vil jeg ikke komme ind på her, dem er jeg sikker på du kender til, for havde det ikke været for dig og den hånd du holder over mig, er jeg ikke sikker på jeg havde siddet her idag....

Størst af alt har jeg fået to dejlige drenge. Nicklas som nu er 3 år gammel, og Mathias som er 4 mdr. Under mine graviditeter, og da jeg skulle fortælle at jeg var gravid manglede jeg dig utrolig meget, jeg ved at du ville have været rigtig stolt af mig, og ville have elsket mine drenge mindst ligeså højt som du elskede mig. Men bare rolig, jeg fortæller dem om dig, så de også "lære dig at kende" Nicklas ved godt at oldemor er død, og at hun sover nede under jorden. Af og til når vi køre forbi kirke gården siger til mig, Mor derinde sover oldemor, hun er død. Jeg savner hende!! Han har aldrig mødt dig, men han ved at du var en dejlig person, som jeg er ked af han aldrig vil møde.

En stor ting mere i mit liv er at jeg har fundet Andreas, en vidunderlig mand som er den bedste far for drengene. Vi er lige blevet gift for 1½ mdr siden. En dag jeg aldrig vil glemme, og ikke mindst en dag hvor jeg manglede dig.... Men du var med mig, lige over mit hjerte hang nemlig et smykke som du altid bar, og i smykket er der blevet sat et billede ind af dig og mig sammen! Et smykke jeg resten af mit liv vil bære over mit hjerte, så jeg altid har dig med... Der udover havde far dig med i hans tale til bryllupet, en ting som betød rigtig meget, for hvis ikke du skulle navnes, ja hvem skulle så??

Farmor, vil nu slutte af.... Jeg skal hilse fra resten af familien, de savner dig også alle sammen! Ikke mindst farfar, men han har det godt. Og vi passer godt på ham...

Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre... Det kan ingen tage fra mig!

Der varmeste knus og tanker fra Louise

Puha en masse triste historier og forståelige savn. Sidder her i min hormonrus og tuder. til jer alle sammen!

TbCp skriver:

Som jeg ofte har sagt til andre der har mistet... så kommer man sig aldrig over savnet, men man lærer at leve med det

Vrøvl... der skulle stå tabet og ikke savnet