Savn hvem savner du ?

Muffi . skriver:

  hvor forfærdeligt   Må jeg spørge hvad hun døede af ?

Det er rigtig trist

Det er en længere historie... da hun var 8 fik hun kræft... hun blev dog hurtig rask, men kemoen ødelagde hendes immunforsvar så de næste 10 år fik hun alverdens sygdomme... bla. gentagne lungebetændelser så de var nødt til at fjerne hendes ene lunge.

Pga. hun havde været syg så mange år, var der noget brusk i hendes hals som ikke var ordentlig udviklet, derfor klappede hendes luftrør af og til sammen. Hun havde fået indopereret en stent der gjorde at luftrøret ikke kunne klappe sammen, dette var dog ikke en holdbar løsning og i januar 2006 skulle hun til England, hvor de skulle lave en operation ved luftrøret som ville gøre det hele meget lettere og som hun kunne have resten af livet.
En uge før hun skulle afsted fik hun derfor fjernet den stent hun havde i, da evt. hævelser skulle fortage sig inden operationen...
Desværre skete der det, samme nat, at hendes luftrør igen klappede sammen og der var ikke noget at gøre.... de kunne ikke få respiratorslangen ned i hendes hals og hun døde.

Det var kort fortalt....

Muffi . skriver:

Jeg savner min mor , døede for ca 12 år siden

Jeg savner min far , døede for ca 20 år siden

Savner en god ven , faderen til mine 2 store unger, døede for snart 2 år siden

Håber i har det godt hvor i er

Er helt tom for ord! Livet har virkelig været hårdt ved dig.

Savner mange personer...

Min skønne faster, som døde af hjertestop en morgen i 2007

Min veninde, som blev dræbt af sin stedfar i 2004

Min farmor og farfar. Jeg husker stadig tydeligt min farmor, selvom hun døde da jeg var 9 år.

Min svigermors mand, som døde af kræft i hjernen i 2007

Min skønne nabo fra min barndomsby, som døde i 2008

og mange flere..................

Puhhh der er faktisk mange jeg savner. Men af dem som jeg tænker på meget jævnligt er der fire;

Min farmor, Inga - døde i januar 2006 af en hjerneblødning. Hun kom på sygehuset en formiddag, og min far som var på arbejde vidste intet om hvad der var sket, men hun blev holdt i live ved hjælp af respirator. Skal lige siges at vi bor i Jylland, min farmor boede på Lolland (gør min farfar stadig) og min farbror på Lolland og så min faster i København. Men de kunne ikke få fat på min far, da han var på arbejde, og så valgte min farbror og faster at lade sygehuset slukke for hendes respirator, før min far overhovedet anede noget om at hun lå der og at hun havde fået en hjerneblødning. Det har jeg nok aldrig helt tilgivet dem for. For havde min far fået det at vide var han skyndt sig derned for at sige farvel. Men den mulighed fik han aldrig.

Min moster, Tove - døde i 1990 ved juletid af brystkræft kun 36 år gammel og mor til min kusine og fætter på dengang 6 og 8 år. Jeg kan ikke reelt huske hende, men mit savn stammer ud fra de billeder jeg har set hvor vi har været sammen med hende (jeg var 4½ da hun døde). Jeg kan huske nogle af de gange vi var sammen, huske hvad der skete og sådan, men jeg kan bare ikke huske HENDE og at hun var der, og det gør ondt indeni ikke at kunne huske hende. Som om det er blevet fortrængt. Har prøvet at tvinge hende frem i min hukommelse fra de gange, men det kan jeg bare ikke.

Min morfar, Otto - døde i maj 1998 (kort efter sin 70-års fødselsdag) af modermærkekræft (han havde fået det for 2. gang).

Min mormor, Ella - døde i juni 1998 (præcis 5 uger efter min morfar) af 2 blodpropper i lillehjernen. Min mormor er den jeg savner allermest, og jeg tænker på hende mange gange hver dag og bryder stadig tit ud i tårer. Min mormor var min helt, mit idol, mit forbillede, ja det bedste menneske jeg nogensinde har mødt. Hun havde så stort et hjerte og vi havde et helt specielt forhold. Hun er faktisk den person der nogensinde har betydet mest for mig, og ingen kommer til at måle sig med hende for mig. Hvis jeg nogensinde kunne bringe en person tilbage fra døden ville det være min mormor.

TbCp skriver:

 

Det er rigtig trist

Det er en længere historie... da hun var 8 fik hun kræft... hun blev dog hurtig rask, men kemoen ødelagde hendes immunforsvar så de næste 10 år fik hun alverdens sygdomme... bla. gentagne lungebetændelser så de var nødt til at fjerne hendes ene lunge.

Pga. hun havde været syg så mange år, var der noget brusk i hendes hals som ikke var ordentlig udviklet, derfor klappede hendes luftrør af og til sammen. Hun havde fået indopereret en stent der gjorde at luftrøret ikke kunne klappe sammen, dette var dog ikke en holdbar løsning og i januar 2006 skulle hun til England, hvor de skulle lave en operation ved luftrøret som ville gøre det hele meget lettere og som hun kunne have resten af livet.
En uge før hun skulle afsted fik hun derfor fjernet den stent hun havde i, da evt. hævelser skulle fortage sig inden operationen...
Desværre skete der det, samme nat, at hendes luftrør igen klappede sammen og der var ikke noget at gøre.... de kunne ikke få respiratorslangen ned i hendes hals og hun døde.

Det var kort fortalt....

 Åhhh gud nej hvor forfærdeligt. Hvor må det være hård for jer alle sammen 

Kæmpe  til jer 

TbCp skriver:

Det er rigtig trist

Det er en længere historie... da hun var 8 fik hun kræft... hun blev dog hurtig rask, men kemoen ødelagde hendes immunforsvar så de næste 10 år fik hun alverdens sygdomme... bla. gentagne lungebetændelser så de var nødt til at fjerne hendes ene lunge.

Pga. hun havde været syg så mange år, var der noget brusk i hendes hals som ikke var ordentlig udviklet, derfor klappede hendes luftrør af og til sammen. Hun havde fået indopereret en stent der gjorde at luftrøret ikke kunne klappe sammen, dette var dog ikke en holdbar løsning og i januar 2006 skulle hun til England, hvor de skulle lave en operation ved luftrøret som ville gøre det hele meget lettere og som hun kunne have resten af livet.
En uge før hun skulle afsted fik hun derfor fjernet den stent hun havde i, da evt. hævelser skulle fortage sig inden operationen...
Desværre skete der det, samme nat, at hendes luftrør igen klappede sammen og der var ikke noget at gøre.... de kunne ikke få respiratorslangen ned i hendes hals og hun døde.

Det var kort fortalt....

 Jeg kan ikke komme på nogen ord der kan beskrive hvor ked af det det gør mig at høre. Det må have været ubeskrivelig hårdt for jer at komme igennem, nøj!

B&J skriver:

så tråden min bedste minde kom at til af tænke på savn da mit minde handler om min bedste og min far

Ville ønske hun var her ville ønske hun kunne se min smukke søn ved hun ville være så stolt af mig ved hun vil elske ham så højt som jeg gør hun var den bedste i verden, ville ønske hun ikke døde i en alder af 65  bare det man altid kunne løbe der hjem og få en kæmpe knus og et stort kys også sætte sig til af lege på gulvet... savner hende meget  håber du har det godt hvor du er

Min far har altid drukket og været en skidt fyr men når man bliver ælder forstår man så mange ting og hader ham ikke mere ville ønske jeg kunne snakke med ham for fortælle han er blevet bedstefar, men kan jeg desævrre ikke men jeg har valgt af mit barn skal døbes i den kirke min far blev begravet ved da jeg ikke var med til den på grund af had......

håber i ville dele denne tråd med mig og fortælle om der er nogle i savner

hej

jeg savner min mormor og farmor utrolig meget, de døde begge forrige år med 3 ugers mellemrum

jeg blev passet som lille hos min mormor og var der hverdag, da jeg blev større.
min farmor var min bedste ven, når hele verden gik imod mig og alle mine venner svigtede havde jeg hende, hun forstod bare alt og var der for mig.

ville ønske de var her og kunne lære min pragtfulde lille dreng a kende, for han havde bestemt fået alt kærlighed af dem.
og jeg ville ønkse de kunne være her og se alt det er er blevet til trods en masse modgang.

nu sidder jeg her og får mange tåre i mine øjne men er alligevel glad for a kunne dele min sorg med nogen, det er en super tråd, et godt iniativ (staves)

stooort

Natascha med Luckas på ½år

Jeg savner mange, men en som jeg savner ektra meget er min farmor.

Jeg kan huske da jeg så hende sidste gang, for vidste at det blev den sidste, og mine forældre havde heldigvis ikke lagt skjul på, at tiden var inde til at sige farvel.

Vi var i udlandet hvor hun boede, og jeg sagde farvel til hende på hendes hospitals stue. Hun havde fået kræft, og der var ikke mere at gøre.

Kan huske at hun kyssede mig, gav mig et knus og sagde jeg ikke måtte være ked af det, og at hun var ok med det - livest gang. Puhhh det var hårdt at gå derfra, især at se min far gå derfra - og jeg får stadig tårer i øjnene over det når jeg tænker tlbage på det.

Nogle dage efter ringede familien fra udlandet om natten. Så fik vi beskeden, at hun var sovet ind.

Hun betød rigtig rigtig meget for mig, og selv om det er 16 år siden, tænker jeg ofte på hende og alle de dejlige ting vi lavede sammen.

Jamen jeg savner min farfars søster hun var som en reserve mor for mig og min lille søster og havde et meget TÆT forhold til hende.

Hun døde i 2006 efter 1 år med slem slem kraft R.I.P søde Bente.

Og så savner jeg selvfølgelig min dejligt veninde som vi fandt død i hendes lejlighed for små 5 måneder  R.I.P smukke Louise.