Ja, dette lyder yderst usandsynligt, men vi har haft en ret uhyggelig gæst i nat.
Omkring kl 3 vågner jeg ved en rigtig ubehagelig høj lyd.
Det lyder som en hosten først, og jeg tænker det nok er vores kat der er i gang med at hoste en hårbolle op. Det bliver så højere og værre. Bliver bekymret og er bange for katten ligger og lider og er ved at blive kvalt.
Skynder mig at famle ud efter lyset og bemærker så igen lyden, og indser, det er dælme ikke en lyd der kan komme ud af en kat, eller noget andet levende væsen jeg kan identificere. Jeg trækker dynen over hovedet i panik og lytter igen.
Nu er min mand også vågnet og er lidt gnaven over at blive vækket. Jeg rusker ham i armen og spørger om han er helt vågen og kan høre lyden da kun bliver højere og mere aggressiv. Pludselig kommer der en underlig klam lugt, lidt "lig-kaste-op-agtigt" Føøøøøj, jeg famler hurtigt ud efter lyset og spotter vores kat der sidder på en komode, kæmpestore øjne og er fuldstændig i panik!
Så bliver jeg også endnu mere bange og tænker. Mon det er en rotte? Isådalf må det være en KÆMPE KÆMPE rotte for den lyd en dælme uhyggelig høj.
Min mand hopper lige ned i fodenden og skuler under sengen! Ligeså hurtig farer han tilbage i sengen. Ja, det er fannerme en stor RÆV der sidder og hoster/gør/hvæser agtigt!
Så står han ud af sengen og kigger igen, ja den er god nok. Ikke nok med den er fuldstændig gal/bange RASENDE, så har den også skidt og pisset over hele gulvet i soveværelset og under sengen!
Panik panik får vi fat i det nærmeste redskab -en fluesmækker, det er den da fuldstændig ligeglad med og kryber ind under sengen og snerrer og snapper ud efter os.
Så finder min mand en gulvskrubbe og åbner døren (en dør i soveværelset ud til haven)
Men den vil ikke rykke sig og siger igen de her uhyggelige høje lyde og hver gang vi prøver at få den ud og råbe lidt efter os snerrer den bare.
Jeg hopper i en fart helt splitter banan nøgen ud af sengen og fiser ind i stuen i fuld galop og ser mig omkring og finder døren ud til udestuen helt åben. Skynder mig at lukke den og går tilbage uden lige at ane hvad dælen man gør.
Vi får til sidst jaget den sure ræv/rævinde ud og psst så er den væk.
Så kan vi gå i gang med at rengøre hele gulvet i soveværelset!
Jeg aner ikke hvorfor den ræv kom ind, tænker lidt den var gal/syg for har aldrig hørt sådanne lyde komme ud af et dyr.
Nu skal vi nok huske at få den dør lukket fremover!
Ingen blev bidt og der skete heller ikke katten noget!
Føj for en forskrækkelse!
Nå ja og godmorgen!