Lykkelig men samtidig dybt ulykkelig....

Hold nu kæft hvor er i søde, hver og en af Jer:0)

Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden Jer:0)

Sender så mange kram tilbage:0)

Søde   Man fortryder aldrig de børn man fik , kun dem man aldrig fik

Anonym skriver:

Først - hvis nogen gætter hvem jeg er så hold kortenen helt tæt på kroppen af hensyn til familie og ikke mindst arbejde.

Det er nu lige lidt over 4 mdr siden at jeg fødte. Jeg kom sent afsted til 8 ugersundersøgelsen, men det var intet problem. Snakked prævention og skulle have p piller - men lægen målte mit blodtryk - som var lidt for højt, og så ville hun ikke give p piller med det samme - men skulle komme nd og få en døgnblodtryksmåling. Jeg forklarede ellers at jeg jo gennem hele graviditeten var blevet fulgt godt med blodtryk pga min overvægt og det havde hele tiden været super - så forstod ingenting, men der var intet at gøre.¨

Den 15/07-2010 får jeg mens og skal til måling den 16/07-2010. Da jeg kommer ind tager sygeplejesken som står for dette målingsting mit blodtryk to gange og det er helt normalt - hun forstår ikke jeg skal have denne døgnmåling - så konferere med anden læge og de siger mit blodtryk er super - så for recept på piller - men kan jo ikke gå igang da jeg havde fået min mens en dag for tidligt:0(

Sagen er nu den at vi en eneste gang kom til at fejle og har dyrket ubeskyttet sex. Jeg har haft på fornemmelsen at noget ikke "var som det skulle være" så idag købte vi en test og fandme fuck om den ikke er positiv - ikke bare sådan jeg skal bruge lup for at se stregen  - nej positiv.

Det er helt fucked up - slet ikke planen - og alligevel kan vi ikke lade være at være glade. Jeg er skræmt fra vid og sans og i syv sind - det ene sekund vil jeg beholde - næste ikke osv.

TÆnker så meget på vores andre børn - har en datter på 6 1/2 en bonussøn på 4 1/2 og så vores lille på 4 mdr.

Hvis vi vælger at beholde den i maven vil vores lille jo kun lige være 13 mdr - det er jo nærmet helt hen i vejret.

I sådan en situation er følelser og fornuft virkelig i kamp til stregen. Ønsker jeg vågner i morgen og det hele er en drøm og at jeg får min mens snart.

Kan slet ikke finde ud eller ind.

Beklager mit monster lange indlæg - kom endelig med dine tanker gode som dårlige - lussinger - klap på skuldrene - alt -har bare brug for noget.

 

Sender dig lige et stort knus

Og ved at I nok skal finde ud af hvad der er det bedste for jer.... Om dig og din mand kan overskue en graviditet allerede og om I har kræfterne til endnu et lille vidunder......

Tror jeg ved hvem du er, men dte kan også være ligemeget...

Et STORT knus herfra i hvert fald!

LouiseNielsen skriver:

Jamen, vil da først og fremmest ønske dig tillykke med graviditeten......

I må tænke jer rigtig godt om, og følge jeres hjerter....

Jeg er lidt af den holdning: Man kan fortryde man fik en abort, men aldrig fortryde man fik barnet..... Når først man holder det lille væsen i sine arme, vil man tænke: Godt jeg ikke fik det fjernet....

Og Herregud, 13 mdr er da et godt mellemrum, de to små vil få en masse ud af hinanden......

Tusind tak:0)

Jeg har det lidt ligesom dig og mottoet.

Tænker også ej hvad nu hvis vi får det fjernet og vi så ikke senere kan få det barn mere som vi brændende ønsker os - havde nok bare slet ikke lige i tankerne det skulle være nu.

Tænk hvis et eller andet - ja og jeg er meget af den overbevisning at alting sker af en grund - skøbnen osv.

Men det er stadig meget tænken der skal gøres - økonomi - plads i hjem og bil osv osv....

Men tak for dine positive ord:0)

Louise Kroustrup skriver:

Bare det var mig!

Vi har Laura på 7 år og har forsøgt at få nr. 2 i knap 6 år.... Hellere 13 mdr imellem end 13 år!

Og hvad andre tænker... Op i r.... med det!

God fornøjelse med det!

Tak skal du have...:0)

Og sikke længe i må vente - se det er ikke retfærdigt at nogle skal kæmpe og andre - som mig - bliver gravide nærmest bare ved at blinke med øjnene.

Jeg håber inderligt på jeres vegner at i inden længe skal være forældre igen:0)

Heise skriver:

der er 13 mdr mellem vores de 2 første.... jo, det er hårdt, men det skal nok gå!!

og hvis i ikke kan lade være med at være glade, så er der vel ingen tvivl??

tillykke!

heise

Hejsa:0)

Tak skal du have - rart at høre fra en der har stået i samme sko sige det nok skal gå:0)

Det kan være du kan hjælpe mig med et spg:0)

Jeg når jo ikke at komme tilbage på arbejde igen hvis vi vælger at beholde - hvordan er det så med barsel for det nye barn - tænker her økonomisk. Jeg er el ikke berrettiget til løn igen? Regner med at det så vil være barselsdagpenge i hele perioden??

Anonym skriver:

Hejsa:0)

Tak skal du have - rart at høre fra en der har stået i samme sko sige det nok skal gå:0)

Det kan være du kan hjælpe mig med et spg:0)

Jeg når jo ikke at komme tilbage på arbejde igen hvis vi vælger at beholde - hvordan er det så med barsel for det nye barn - tænker her økonomisk. Jeg er el ikke berrettiget til løn igen? Regner med at det så vil være barselsdagpenge i hele perioden??

åh, det kan jeg desværre ikke svare på, da jeg kom fra et vikariat, som sluttede, netop som jeg skulle på barsel med min første, så det var dagpenge hele perioden begge gange....

heise

Heise skriver:

åh, det kan jeg desværre ikke svare på, da jeg kom fra et vikariat, som sluttede, netop som jeg skulle på barsel med min første, så det var dagpenge hele perioden begge gange....

heise

Ok:0)

Hvor længe kun du få lov at holde på dagpengen så. var det de fire uger før de 14 uger efter og de 32 ugers forældreorlov???

Anonym skriver:

Ok:0)

Hvor længe kun du få lov at holde på dagpengen så. var det de fire uger før de 14 uger efter og de 32 ugers forældreorlov???

jep, nemlig

Heise skriver:

jep, nemlig

Tak for hjælpen:0)