Lykkelig men samtidig dybt ulykkelig....

Bare det var mig!

Vi har Laura på 7 år og har forsøgt at få nr. 2 i knap 6 år.... Hellere 13 mdr imellem end 13 år!

Og hvad andre tænker... Op i r.... med det!

God fornøjelse med det!

Åhhh  ja - den der med "hvad vil andre ikke tænke" kørte også gennem hovedet på mig da jeg stod med en positiv test 6 mdr. efter Lukas var født. Jeg følte at andre ville synes det var "taber-agtigt" ikke at have styr på den slags, men pyt med det. Vi overvejede slet ikke om hun skulle blive eller ej, og der er 15 1/2 mdr. mellem Lukas og Klara. For os var det den rigtige beslutning.

Jeg håber i finder den løsning som er rigtig for jer - og glem hvad andre tænker.

Ingen tæsk herfra

Hej med dig!

Sikke ngoet at stå i!

Stod der selv for ca 6 år siden..med en pige på 3 mdr og en positiv test!

det avr møg hårdt mange ting blev overvejet og også havd andre ville sige om os..men vi fandt frem til at det er vores liv og derfor skal vi gøre det VI føles er rigtigt..og det råd vil jeg give dig!

Vi valgte at få barnet frederik som idag er 5 år det var hårdt, frederik fik kolik og Gry gik ikke før hun avr 2½!

Det var hårdt men vi klarede os og idag kunne jeg ikke forestille mig ikke at ahve frede hos os.

Håber i finder ud af havd der er rigtigt for JER- for det er SÅ vigtigt i vælger JERES valg ud fra jeres tanker og følelser og ikke ud fra andres!

Held og lykke med det

Åh ha søde.. Ved ikke om jeg skal sige stakkel eller et KÆMPE tillykke..

Jeg fandt selv ud af jeg var gravid mid min søn da min datter var 9 måneder.. min svigermor havde lige Ytret sin mening om et par dage før jeg fandt ud af jeg var gravid.. hun Syntes det var synd Jeg var lige så lige startet på uddannelse jeg var "kun" 21 OSV..

Men det var ikke DEM der skulle tage sig af bebse men mig og min mand så deres mening stak jeg (undskyld udtrykket) skråt op....

Jeg var MEGET ked af det da jeg fandt ud af jeg var gravid.. men som jeg vendte mig til tanken blev jeg mere og mere glad for det.. Og nu hvor min lille skat er 6 måneder gammel kunne jeg ikke se mig uden ham.. Er SÅ glad for jeg valgte at få ham men det er hårdt at have to små der er glade for at hænge på en arm.. men ikke værre end hvis det var tvillinger.. men som mine forældre sagde til mig da jeg sagde det til dem

TA' DA BLE ALDEREN TÆT PÅ HINANDEN SÅ ER DET HURTIGERE OVERSTÅET

Stort kram til digdet er jo super svært at råde i sådan en situation, så jeg vil bare sige: lyt til jeres hjerter.

Hvis det hele kan hænge sammen praktisk, økonomisk og i har overskud, lyst osv. så er der da intet i vejen for at beholde barnet.

Hvis jeg gætter rigtigt, så er jeres mindste jo en lille nem baby, så mon ikke det hele nok skal gå, hvis I vælger at få barnet?

Uha, kan godt forstå den er svær. Men som en anden skrev, når I ikke kan lade være med at smile, så givet det vist næsten sig selv Må indrømme, at jeg ville være i tvivl... Min rygskade gør, at jeg har svært ved mange ting af det praktiske omkring Oliver - på en dårlig dag kan jeg have svært ved selv at få tøj på... Så tanken om en til så tæt på ville nok kunne få mig til at tude. Men... Når jeg så tænker på scanninger, stor mave, fødslen og DUFTEN AF BABY, så tror jeg simpelthen ikke mit hjerte kunne bære at skylle sådan an samling af håbefulde celler ud.... Så må min mor sgu flytte ind, he he Men ville aldrig fordømme den, der gjorde, ville være synd for et barn at være 'uønsket'. Ikke fordi jeg tror I ville have det sådan med den lille, når først han eller hun er der...

Rigtig meget held og lykke med tankerne. Jeg stemmer for en baby, hvis det er det I har lyst til!

Stort tillykke.

Kan godt forstå du har alle følelser og tanker, men I venter et nyt lille væsen. 13 måneder er ik meget, men so what? Er sikker på de to yngste vil få rigtig meget ud af hinanden.

Så slap af og væn Jer til tanken, om 9 måneder vil du helt sikkert ik være foruden den lille

kram herfra og endnu en gang tillykke

jeg vil gerne ønske jer tillykke. go for it hvis i føler det er det i vil. ja det bliver hårdt og folk vil tænke alverdens tanker men ja op i r**** med dem. tænk på hvis i lige pludselig ikke får muligheden igen og bare ikke bliver gravide det ville da være frygteligt.

glæder mig til at følge dig hvis i vælger at beholde det( har jeg lidt på min fornemmelse i gør)

Behold jeres lille spire. Det er jo helt fantastisk selv om det ikke var planlagt. I skal som nok klare den, og hvad andre tænker... Ja... det må de da selv om.

Kæmpe Knus til dig.