Lykkelig men samtidig dybt ulykkelig....

Først - hvis nogen gætter hvem jeg er så hold kortenen helt tæt på kroppen af hensyn til familie og ikke mindst arbejde.

Det er nu lige lidt over 4 mdr siden at jeg fødte. Jeg kom sent afsted til 8 ugersundersøgelsen, men det var intet problem. Snakked prævention og skulle have p piller - men lægen målte mit blodtryk - som var lidt for højt, og så ville hun ikke give p piller med det samme - men skulle komme nd og få en døgnblodtryksmåling. Jeg forklarede ellers at jeg jo gennem hele graviditeten var blevet fulgt godt med blodtryk pga min overvægt og det havde hele tiden været super - så forstod ingenting, men der var intet at gøre.¨

Den 15/07-2010 får jeg mens og skal til måling den 16/07-2010. Da jeg kommer ind tager sygeplejesken som står for dette målingsting mit blodtryk to gange og det er helt normalt - hun forstår ikke jeg skal have denne døgnmåling - så konferere med anden læge og de siger mit blodtryk er super - så for recept på piller - men kan jo ikke gå igang da jeg havde fået min mens en dag for tidligt:0(

Sagen er nu den at vi en eneste gang kom til at fejle og har dyrket ubeskyttet sex. Jeg har haft på fornemmelsen at noget ikke "var som det skulle være" så idag købte vi en test og fandme fuck om den ikke er positiv - ikke bare sådan jeg skal bruge lup for at se stregen  - nej positiv.

Det er helt fucked up - slet ikke planen - og alligevel kan vi ikke lade være at være glade. Jeg er skræmt fra vid og sans og i syv sind - det ene sekund vil jeg beholde - næste ikke osv.

TÆnker så meget på vores andre børn - har en datter på 6 1/2 en bonussøn på 4 1/2 og så vores lille på 4 mdr.

Hvis vi vælger at beholde den i maven vil vores lille jo kun lige være 13 mdr - det er jo nærmet helt hen i vejret.

I sådan en situation er følelser og fornuft virkelig i kamp til stregen. Ønsker jeg vågner i morgen og det hele er en drøm og at jeg får min mens snart.

Kan slet ikke finde ud eller ind.

Beklager mit monster lange indlæg - kom endelig med dine tanker gode som dårlige - lussinger - klap på skuldrene - alt -har bare brug for noget.

 

Anonym skriver:

Først - hvis nogen gætter hvem jeg er så hold kortenen helt tæt på kroppen af hensyn til familie og ikke mindst arbejde.

Det er nu lige lidt over 4 mdr siden at jeg fødte. Jeg kom sent afsted til 8 ugersundersøgelsen, men det var intet problem. Snakked prævention og skulle have p piller - men lægen målte mit blodtryk - som var lidt for højt, og så ville hun ikke give p piller med det samme - men skulle komme nd og få en døgnblodtryksmåling. Jeg forklarede ellers at jeg jo gennem hele graviditeten var blevet fulgt godt med blodtryk pga min overvægt og det havde hele tiden været super - så forstod ingenting, men der var intet at gøre.¨

Den 15/07-2010 får jeg mens og skal til måling den 16/07-2010. Da jeg kommer ind tager sygeplejesken som står for dette målingsting mit blodtryk to gange og det er helt normalt - hun forstår ikke jeg skal have denne døgnmåling - så konferere med anden læge og de siger mit blodtryk er super - så for recept på piller - men kan jo ikke gå igang da jeg havde fået min mens en dag for tidligt:0(

Sagen er nu den at vi en eneste gang kom til at fejle og har dyrket ubeskyttet sex. Jeg har haft på fornemmelsen at noget ikke "var som det skulle være" så idag købte vi en test og fandme fuck om den ikke er positiv - ikke bare sådan jeg skal bruge lup for at se stregen  - nej positiv.

Det er helt fucked up - slet ikke planen - og alligevel kan vi ikke lade være at være glade. Jeg er skræmt fra vid og sans og i syv sind - det ene sekund vil jeg beholde - næste ikke osv.

TÆnker så meget på vores andre børn - har en datter på 6 1/2 en bonussøn på 4 1/2 og så vores lille på 4 mdr.

Hvis vi vælger at beholde den i maven vil vores lille jo kun lige være 13 mdr - det er jo nærmet helt hen i vejret.

I sådan en situation er følelser og fornuft virkelig i kamp til stregen. Ønsker jeg vågner i morgen og det hele er en drøm og at jeg får min mens snart.

Kan slet ikke finde ud eller ind.

Beklager mit monster lange indlæg - kom endelig med dine tanker gode som dårlige - lussinger - klap på skuldrene - alt -har bare brug for noget.

 

Jeg sender dig klart lige en krammer...

Og ja sket er sket, men var det mig havde jeg klart beholdt det lille spir i maven...

13 mdr. imellem er da fint...

det skal du ikke bekymre dig om det skal nok gå...

Jeg håber bestemt at i vælger den beslutning der passer jer bedst...

Håber det bedste for dig...

Majbritt

Åhh din stakkel, det bestemt ikke en sjov situation at stå i, og jeg kan godt forstå at du er i syv sind. Det er svært at sætte sig ind i din situation og jeg kan ikke sige hvad jeg selv ville gøre. Men i må jo bare sørge for, at få snakket det virkelig godt igennem, og så mærke efter hvad i mener der er det rigtige, bare i ikke tænker over hvad andre mener, og hvilke reaktioner i vil få, lige meget hvad i vælger.

Jeg håber det bedste for jer, og er sikker på, at i nok skal finde frem til den rigtige beslutning.

Stort kram herfra.

-Nanna

Du skal snakke med kæresten, finde ud af hvad der er bedst for jer  Hvad vi end siger herinde er det kun jer der kan bestemme.

Er sikker på jeg også havde beholdt den lille .. 13 måneder er sikker på det nok skal gå helt fint .. og tror de vil få en stor glade af hinanden ..... men lige meget hvad du vælger så er det jers valg og ingen andre ... kæmpe Knussss til jer alle 

Lullaby skriver:

Du skal snakke med kæresten, finde ud af hvad der er bedst for jer  Hvad vi end siger herinde er det kun jer der kan bestemme.

Du kan tro at vi snakker - griner - græder - råber - smiler osv.

Og ja ligegyldigt hvad i her inde siger så er det os der bestemmer - men har bare brug for at komme ud med det og få lidt krammer og nogle tæsk:0)

twinboys skriver:

Jeg sender dig klart lige en krammer...

Og ja sket er sket, men var det mig havde jeg klart beholdt det lille spir i maven...

13 mdr. imellem er da fint...

det skal du ikke bekymre dig om det skal nok gå...

Jeg håber bestemt at i vælger den beslutning der passer jer bedst...

Håber det bedste for dig...

Majbritt

Tak:0)

Det der spøger allermest er nok mest det der med hvad siger familie - venner og arbejde ikke om os:0)

Ved godt det ikke skal betyde noget for vores valg - men man bliver jo påvirket af det.

Jamen, vil da først og fremmest ønske dig tillykke med graviditeten......

I må tænke jer rigtig godt om, og følge jeres hjerter....

Jeg er lidt af den holdning: Man kan fortryde man fik en abort, men aldrig fortryde man fik barnet..... Når først man holder det lille væsen i sine arme, vil man tænke: Godt jeg ikke fik det fjernet....

Og Herregud, 13 mdr er da et godt mellemrum, de to små vil få en masse ud af hinanden......

Anonym skriver:

Først - hvis nogen gætter hvem jeg er så hold kortenen helt tæt på kroppen af hensyn til familie og ikke mindst arbejde.

Det er nu lige lidt over 4 mdr siden at jeg fødte. Jeg kom sent afsted til 8 ugersundersøgelsen, men det var intet problem. Snakked prævention og skulle have p piller - men lægen målte mit blodtryk - som var lidt for højt, og så ville hun ikke give p piller med det samme - men skulle komme nd og få en døgnblodtryksmåling. Jeg forklarede ellers at jeg jo gennem hele graviditeten var blevet fulgt godt med blodtryk pga min overvægt og det havde hele tiden været super - så forstod ingenting, men der var intet at gøre.¨

Den 15/07-2010 får jeg mens og skal til måling den 16/07-2010. Da jeg kommer ind tager sygeplejesken som står for dette målingsting mit blodtryk to gange og det er helt normalt - hun forstår ikke jeg skal have denne døgnmåling - så konferere med anden læge og de siger mit blodtryk er super - så for recept på piller - men kan jo ikke gå igang da jeg havde fået min mens en dag for tidligt:0(

Sagen er nu den at vi en eneste gang kom til at fejle og har dyrket ubeskyttet sex. Jeg har haft på fornemmelsen at noget ikke "var som det skulle være" så idag købte vi en test og fandme fuck om den ikke er positiv - ikke bare sådan jeg skal bruge lup for at se stregen  - nej positiv.

Det er helt fucked up - slet ikke planen - og alligevel kan vi ikke lade være at være glade. Jeg er skræmt fra vid og sans og i syv sind - det ene sekund vil jeg beholde - næste ikke osv.

TÆnker så meget på vores andre børn - har en datter på 6 1/2 en bonussøn på 4 1/2 og så vores lille på 4 mdr.

Hvis vi vælger at beholde den i maven vil vores lille jo kun lige være 13 mdr - det er jo nærmet helt hen i vejret.

I sådan en situation er følelser og fornuft virkelig i kamp til stregen. Ønsker jeg vågner i morgen og det hele er en drøm og at jeg får min mens snart.

Kan slet ikke finde ud eller ind.

Beklager mit monster lange indlæg - kom endelig med dine tanker gode som dårlige - lussinger - klap på skuldrene - alt -har bare brug for noget.

 

der er 13 mdr mellem vores de 2 første.... jo, det er hårdt, men det skal nok gå!!

og hvis i ikke kan lade være med at være glade, så er der vel ingen tvivl??

tillykke!

heise

Anonym skriver:

Tak:0)

Det der spøger allermest er nok mest det der med hvad siger familie - venner og arbejde ikke om os:0)

Ved godt det ikke skal betyde noget for vores valg - men man bliver jo påvirket af det.

Lad dem tænke sit... og tænk hvad i vil... det skal være jeres beslutning ikke familie og venners...

Majbritt