Molly8 skriver:
Denne tråd - og min egen reaktion - satte en del tanker igang. Det gik op for mig, at det slet ikke handlede om alder. Derimod om, at jeg har ventet rigtigt længe på mit barn, hvilket har været en stor sorg. Sorgen ligger der åbenbart stadig og er et ømt punkt, der bliver triggeret af snak om alder - jeg har jo ikke selv kunnet vælge.
Jeg føler mig ikke gammel og tænker, at der, objektivt set, er både fordele og ulemper ved at være ung og gammel mor. Nu har jeg besluttet mig for ikke at se på mig selv som en gammel mor, men som en mor, der har ventet og kæmpet for netop dette barn. - Og Gud, hvor har jeg både ventet og kæmpet og er lykkelig for, at netop min lille skat er kommet ind i mit liv..
Tak for at sætte tankerne igang 
Kh Molly
Ved godt, at du ikke stiller noget spørgsmål i dit indlæg, men ville alligevel lige kommentere og give
Kan slet ikke forstå at der er nogen der føler at de kan dømme hvad der er for gammelt til at få børn. Det er ikke sagt surt, det er mig bare uforståeligt at de tror at de kan tage deres egen situation og oversætte direkte til andres situation.
Jeg synes ikke på nogen måde at du er en gammel mor. Gammel som 37??? Selvom du ikke havde ventet længe på dit barn, synes jeg stadig ikke du var gammel.
Da jeg var 15 år sagde min kusine til mig, at man SKULLE få børn tidligt og at hun havde et mål der hed "2 børn inden 25". Jeg blev så provokeret af denne udtalelse at jeg sagde, at jeg ville ikke have børn før efter jeg blev 40 (jeg fik så mit barn inden 30 og hun fik sit efter 30 og er begge lige gode mødre af den grund).
Så lad være med at lytte til sorgen eller andre der prøver at fortælle dig, at du er gammel mor. Det er noget pjat. Det handler om hvilken slags mor du er og ikke hvad der står på din dåbsattest
