Godnat og sov metoden???

Diana... skriver:

2 1/2 måned er ALT for tidligt at pålægge sit barn en sove rytme... 

De SKAL min være 4 måneder hvad der også er ALT for tidligt efter min mening. 

Når de er 2 1/2 måned har de jo bare brug for jer! 

Hvor længe har hun ikke ville sove om dagen? 

Altså min store søn sov næsten ikke sidste sommer det var ALT for varmt og der var han ikke så gammel. 

Kan godt forstå det er hård men synes over hoved ikke den metode er i orden og slet ikke på et så lille barn. 

Enig et barn på 2 måneder skal ikke pålægges noget overhovedet! Min datter er 2 måneder på mandag og hun sover som vinden blæser... dog aldrig mere end et par timer af gangen... Det er bare at indrette og føje hende!

Thalia skriver:

 

Jeg har i de 10 år jeg har været mor aldrig oplevet at rutiner skulle være et fy ord, tvært imod faktisk. Jeg synes aldrig jeg har hørt andet end at langt de fleste børn trives godt med rutiner.

Det ændrer bare ikke på at det altså også efterhånden er almen viden at små babyer gennemgår nogle enormt store fysiske og mentale udviklinger i særligt de første 6 mdr., og så synes jeg det er rigtigt ærgeligt hvis nybagte forældre begynder at føle det er dem der gør noget galt hvis de indførte rutiner bare ikke virker mere end nogle uger ad gangen.

Der er kæmpe forskel på babyer, og jeg tror ganske enkelt ikke på at der findes en bestemt metode der passer på alle børn. Jeg tror man får meget mere ud af at acceptere at børn er forskellige, og mens nogle børn hurtigt er klar til genkendelige rytmer og rutiner, så er andre det altså ikke.

Jeg er enig i at børn gennemgår store forandringer (i dag hedder de meget populært tigerspring) den første tid, og hver gang ryger rutiner mv. af vinduet.

Eller.. ikke alligevel - det betyder som oftest bare at barnet ændrer sig, og derfor skal rutinerne tilpasses barnet - igen. Især det første leveår er een lang tilpasning af tingene til barnet. Det må aldrig være den anden vej rundt.

Hvad vi har oplevet med vores store pige er at de faste rutiner vi har haft har hjulpet både hende og os til at komme igennem forandringerne, fordi vi hele vejen har holdt fast ved nogle gode sunde vaner, bl.a. omkring søvn.

Indrømmet, jeg har i perioder tilbragt TIMER på en stol uden for datterens dør, når hun har haft et tigerspring og ikke villet sove, fordi jeg mener ikke at hun skal græde sig i søvn, under nogen omstændigheder. På den anden side er hun blevet puttet fordi hun er træt og vi har en sengetid her i huset og den bestemmer JEG! Jeg har så rendt i fast rutefart ind til hende - nogle dage i timevis og trøstet hende hver gang hun har grædt, men hun er også blevet puttet igen så snart hun var faldet til ro igen. Det har som regel kun taget 2-3 dage, så var det ovre, og hun var tilbage ved at lægge sig til at sove, når hun blev puttet.

Skouboe skriver:

Jeg er enig i at børn gennemgår store forandringer (i dag hedder de meget populært tigerspring) den første tid, og hver gang ryger rutiner mv. af vinduet.

Eller.. ikke alligevel - det betyder som oftest bare at barnet ændrer sig, og derfor skal rutinerne tilpasses barnet - igen. Især det første leveår er een lang tilpasning af tingene til barnet. Det må aldrig være den anden vej rundt.

Hvad vi har oplevet med vores store pige er at de faste rutiner vi har haft har hjulpet både hende og os til at komme igennem forandringerne, fordi vi hele vejen har holdt fast ved nogle gode sunde vaner, bl.a. omkring søvn.

Indrømmet, jeg har i perioder tilbragt TIMER på en stol uden for datterens dør, når hun har haft et tigerspring og ikke villet sove, fordi jeg mener ikke at hun skal græde sig i søvn, under nogen omstændigheder. På den anden side er hun blevet puttet fordi hun er træt og vi har en sengetid her i huset og den bestemmer JEG! Jeg har så rendt i fast rutefart ind til hende - nogle dage i timevis og trøstet hende hver gang hun har grædt, men hun er også blevet puttet igen så snart hun var faldet til ro igen. Det har som regel kun taget 2-3 dage, så var det ovre, og hun var tilbage ved at lægge sig til at sove, når hun blev puttet.

Men måske er det der vi er uenige.

Jeg mener at babyers udvikling det første år dækker over langt mere end bare tigerspring .

Thalia skriver:

 

Men måske er det der vi er uenige.

Jeg mener at babyers udvikling det første år dækker over langt mere end bare tigerspring .

Det kan godt tænkes...

Jeg ved ikke om du har læst "Vidunderlige Uger", som er den bog der introducerede tigersprings konceptet, men der ikke meget "bare" over det. 

Skouboe skriver:

Det kan godt tænkes...

Jeg ved ikke om du har læst "Vidunderlige Uger", som er den bog der introducerede tigersprings konceptet, men der ikke meget "bare" over det. 

Jo, jeg har godt læst den og der står mange fine ting i den. Jeg mener bare ikke den giver et komplet billede af hvad det er der sker med små babyer i det første leveår, og så har jeg det rigtig svært med at der ligefrem sættes ca. tidpunkter på hvornår bestemte forandringer finder sted.

Jeg ser det nok mere som en hel process barnet gennemgår, og som i høj grad er indflueret af alle mulige andre ting, så sociale virkelighede, genetik og alt muligt andet.

Thalia skriver:

 

Jo, jeg har godt læst den og der står mange fine ting i den. Jeg mener bare ikke den giver et komplet billede af hvad det er der sker med små babyer i det første leveår, og så har jeg det rigtig svært med at der ligefrem sættes ca. tidpunkter på hvornår bestemte forandringer finder sted.

Jeg ser det nok mere som en hel process barnet gennemgår, og som i høj grad er indflueret af alle mulige andre ting, så sociale virkelighede, genetik og alt muligt andet.

Jeg må indrømme at jeg var meget skeptisk i starten og de første spring, passede heller ikke ret godt på min datter, men fra 26 uger og frem har den ramt plet hvor gang. Både tidsmæssigt (inden for 1-2 uger) og udviklingsmæssigt.

Jeg har haft stor glæde af den, fordi den har givet mig en indsigt i hvad der (måske) foregår mellem ørerne på min datter, og det har hjulpet mig dels til at få inspiration til hvordan jeg stimulerer og udfordrer hende og dels ideer til hvordan jeg tackler de forskellige situationer vi havner i.

Fx er hun i øjeblikket i gang med 72 ugers springet for fuld udblæsning. Hun har det super svært, er meget ked af det og frustreret og pylret og har brug for masser af kram og ømhed, men hun er samtidigt utroligt provokerende og grænsesøgende og den viden jeg har fået om denne periode (bl.a. fra vidunderlige uger, men også fra andre kilder) synes jeg har hjulpet mig med at finde balancegangen mellem hvilket "værktøj" jeg skal hive op af posen i en given situation. Skal det være forståelse og kram, afledning eller konfrontation?

Skouboe skriver:

Jeg må indrømme at jeg var meget skeptisk i starten og de første spring, passede heller ikke ret godt på min datter, men fra 26 uger og frem har den ramt plet hvor gang. Både tidsmæssigt (inden for 1-2 uger) og udviklingsmæssigt.

Jeg har haft stor glæde af den, fordi den har givet mig en indsigt i hvad der (måske) foregår mellem ørerne på min datter, og det har hjulpet mig dels til at få inspiration til hvordan jeg stimulerer og udfordrer hende og dels ideer til hvordan jeg tackler de forskellige situationer vi havner i.

Fx er hun i øjeblikket i gang med 72 ugers springet for fuld udblæsning. Hun har det super svært, er meget ked af det og frustreret og pylret og har brug for masser af kram og ømhed, men hun er samtidigt utroligt provokerende og grænsesøgende og den viden jeg har fået om denne periode (bl.a. fra vidunderlige uger, men også fra andre kilder) synes jeg har hjulpet mig med at finde balancegangen mellem hvilket "værktøj" jeg skal hive op af posen i en given situation. Skal det være forståelse og kram, afledning eller konfrontation?

Jamen jeg er slet heller ikke i tvivl om at bogen kan være et rigtig godt redskab for mange, og en fantastisk hjælp i svære perioder.

Det ændrer bare ikke på at jeg ganske enkelt ikke tror på at alle små babyer kan puttes ned i bestemte kasser og hjælpes med bestemte løsninger. Jeg synes det er SÅ vigtigt at anerkende at børn er forskellige, og det bliver jo også understreget på så mange andre områder. Altså der er jo forskel på hvornår børn begynder at gå, at snakke, at få interesse for mad osv.

Og når der så bliver angivet metoder der "passer på alle", så bliver jeg lidt harm, for det svarer lidt til at sige at hvis ens barn ikke "virker" når bare man bruger metoden, så er det fordi man gør noget galt.