Godnat og sov metoden???

Thalia skriver:

Meget kort opridset så går metoden ud på at du putter dit barn, siger godnat og sov godt og går ud af rummet. Når barnet så skriger, så er der angivet hvor mange minutter man skal vente før man går derind, og efterhånden som man bruger metoden går der længere og længere tid før man går ind til det grændende barn.

På den måde skal baby så lære at når der er sagt godnat og sov godt, så nytter det ikke noget at skrige, for mor og far kommer ikke og samler en op. Og så skal baby jo ud fra det konkludere at man hellere bare skal tie mund og falde i søvn.

Og mine børn skal aldrig nogensinde lære at mor og far ikke reagerer på deres gråd. Babyer græder fordi de har behov for noget, enten mad, drikke, bleskift eller bare nærhed og tryghed. Og de behov synes jeg ikke man skal ignorere bare fordi man vil have en baby der sover om aftenene. Babyer og børn kan sagtens lære at falde i søvn uden at de skal ligge alene i et rum og skrige.

 ellers tak!

Eliza/lykke skriver:

Hej igen

Nej, I misforstår.. ;.) jeg har ikke tænkt mig at bruge nogen metoder på min datter, som kun er 2½ mrd. He he he

Jeg undersøger bare, andres erfaring og metoder - måske kan jeg bruge det til noget senere.

 

Sovecoach.dk

Og det er noget pjat at man ikke kan lære børn soverutiner før 4-6 måneders alderen - du skal bare lytte til dit barn og tilpasse rutinerne derefter.

Jeg indførte et fast skema for både mad og søvn da min datter var 6 uger gammel og iøvrigt var blevet diagnosticeret med kolik af både læge og SP.

I ren desperation kom jeg i tanke om at en veninde havde anbefalet sovecoach, og jeg købte adgang til teori-delen og lavede et 3 timers skema tilpasset min datter samme aften, baseret på det standardskema der ligger derinde (mad og søvn hver 3 time pånær om natten), og selvom det var enormt grænseoverskridende at vække mit kolikbarn, fik jeg belønningen allerede dagen efter. 

Hun var glad og smilende hele dagen og da aftenen kom og skrigeriet normalt startede, var der ikke antydningen af problemer. Hun smilede stadig...

Jeg puttede hende i vuggen, kyssede hende og gik ud - hun lå og pludrede i 5 minutter og så faldt hun i søvn og sov indtil ved 3 tiden, hvor hun var sulten.

Med tiden fandt jeg ud af at problemet med min datter var at hun ikke advarede når hun blev træt og at der var totalt kludder i hendes søvnmønster. Hun stod op ved 7 tiden, var træt igen ved 8 tiden og sov så gerne 4-5 timer. Derefter kunne jeg ikke få hende til at sove mere end 10-15 minutter ad gangen resten af eftermiddagen og når klokken blev 17, startede sirenen indtil hun gik omkuld af udmattelse. Problemet var at når hun begyndte at virke træt, var det for sent - hun var allerede overstimuleret og gik totalt i bro uden varsel.

Ved at styre hendes søvn, så den blev fordelt ud over dagen, sikrede jeg mig at hun fik søvn nok til at kunne fungere og være glad, men ikke så meget at hun ikke ville kunne sove senere.

Skemaet hjalp også med til at få hende lagt, før hun blev overstimuleret, så hun havde overskud til at ligge og falde lige så stille i søvn.

I forbindelse med kolikken researchede jeg rigtigt meget vedr søvn - især hos babyer... vidste I fx at det at falde i søvn selv er en variant af selvhypnose, og ikke noget der er medfødt? Det er noget man skal lære - at tømme hovedet og give slip.

Nu har jeg ikke selv børn, men har stor erfaring med mine nevøer og børn jeg har passet over længere tid.

Efter min mening skal børn ikke opmundres til at skrige så snart de skal i seng og sove, mor skal derfor ikke komme rendende hvergang barnet hulker en lille smule, så for at gøre det nemmere for både sig selv og barnet, så få barnet til at slappe godt af inden sengetid så det ikke bliver stresset, det skal være hyggeligt at blive puttet i seng, lige stryge kinden og et møs og så er det nat nat. Det synes jeg ikke at der er noget galt i det betyder jo ikke at man ikke elsker sit barn hvis man ikke kommer rendende når barnet græder, barnet skal vide at det er nat, og om natten skal man sove

MischaKuhr skriver:

Nu har jeg ikke selv børn, men har stor erfaring med mine nevøer og børn jeg har passet over længere tid.

Efter min mening skal børn ikke opmundres til at skrige så snart de skal i seng og sove, mor skal derfor ikke komme rendende hvergang barnet hulker en lille smule, så for at gøre det nemmere for både sig selv og barnet, så få barnet til at slappe godt af inden sengetid så det ikke bliver stresset, det skal være hyggeligt at blive puttet i seng, lige stryge kinden og et møs og så er det nat nat. Det synes jeg ikke at der er noget galt i det betyder jo ikke at man ikke elsker sit barn hvis man ikke kommer rendende når barnet græder, barnet skal vide at det er nat, og om natten skal man sove

Nu er der altså stor forskel på om det er et helt lille barn eller en større der ikke kan/vil sove

Min datter på otte uger har ikke en fast rytme endnu så det er lidt som vinden blæser og ofte ligger jeg sammen med hende når hun skal sove. Jeg kaster ikke alt fra mig bare hun sir et lille klynk, men min datter kommer heller aldrig til at ligge og skrige sig i søvn mens jeg uanfægtet glor tv inde i stuen

Ja selvfølgelig er der foreskel på om det er en 8 uger gammel baby eller en på 3 år.

Skouboe skriver:

Sovecoach.dk

Og det er noget pjat at man ikke kan lære børn soverutiner før 4-6 måneders alderen - du skal bare lytte til dit barn og tilpasse rutinerne derefter.

Jeg indførte et fast skema for både mad og søvn da min datter var 6 uger gammel og iøvrigt var blevet diagnosticeret med kolik af både læge og SP.

I ren desperation kom jeg i tanke om at en veninde havde anbefalet sovecoach, og jeg købte adgang til teori-delen og lavede et 3 timers skema tilpasset min datter samme aften, baseret på det standardskema der ligger derinde (mad og søvn hver 3 time pånær om natten), og selvom det var enormt grænseoverskridende at vække mit kolikbarn, fik jeg belønningen allerede dagen efter. 

Hun var glad og smilende hele dagen og da aftenen kom og skrigeriet normalt startede, var der ikke antydningen af problemer. Hun smilede stadig...

Jeg puttede hende i vuggen, kyssede hende og gik ud - hun lå og pludrede i 5 minutter og så faldt hun i søvn og sov indtil ved 3 tiden, hvor hun var sulten.

Med tiden fandt jeg ud af at problemet med min datter var at hun ikke advarede når hun blev træt og at der var totalt kludder i hendes søvnmønster. Hun stod op ved 7 tiden, var træt igen ved 8 tiden og sov så gerne 4-5 timer. Derefter kunne jeg ikke få hende til at sove mere end 10-15 minutter ad gangen resten af eftermiddagen og når klokken blev 17, startede sirenen indtil hun gik omkuld af udmattelse. Problemet var at når hun begyndte at virke træt, var det for sent - hun var allerede overstimuleret og gik totalt i bro uden varsel.

Ved at styre hendes søvn, så den blev fordelt ud over dagen, sikrede jeg mig at hun fik søvn nok til at kunne fungere og være glad, men ikke så meget at hun ikke ville kunne sove senere.

Skemaet hjalp også med til at få hende lagt, før hun blev overstimuleret, så hun havde overskud til at ligge og falde lige så stille i søvn.

I forbindelse med kolikken researchede jeg rigtigt meget vedr søvn - især hos babyer... vidste I fx at det at falde i søvn selv er en variant af selvhypnose, og ikke noget der er medfødt? Det er noget man skal lære - at tømme hovedet og give slip.

Jeg synes det er rigtigt rigtigt fedt for dig at rutiner hjalp jeres datter, men jeg synes altså ikke man kan bruge det som et generelt eksempel. Nogle babyer er hurtigere ro til at lære at sove og andre er meget længe om det.

Og jeg bliver sådan lidt bekymret når du skriver at det er noget pjat kan lære en baby soverytmer før 4-6 mdrs alderen - for hvis det er noget man får at vide at man bare kan, resulterer det ofte i at forældre føler at de gør noget galt hvis det så ikke lykkedes hos dem, og det er jo ikke sikkert det er tilfældet.

Thalia skriver:

 

Jeg synes det er rigtigt rigtigt fedt for dig at rutiner hjalp jeres datter, men jeg synes altså ikke man kan bruge det som et generelt eksempel. Nogle babyer er hurtigere ro til at lære at sove og andre er meget længe om det.

Og jeg bliver sådan lidt bekymret når du skriver at det er noget pjat kan lære en baby soverytmer før 4-6 mdrs alderen - for hvis det er noget man får at vide at man bare kan, resulterer det ofte i at forældre føler at de gør noget galt hvis det så ikke lykkedes hos dem, og det er jo ikke sikkert det er tilfældet.

Det er vel ikke anderledes end at sige at det er umuligt at lære børn rutiner får 4-6 måneders alderen, og at forældre derfor ikke skal prøve overhovedet?

Min pointe er at selv helt små børn kan lære rutiner og have megen glæde af dem - det er et spørgsmål om at tilpasse rutinerne til barnet. Jeg kender en hel del tvillingeforældre, der netop overlever 2 spædbørn ved at indføre rutiner. 

Hvad jeg har svært ved at forstå er hvorfor rutiner er blevet et fy-ord i dag, medmindre man har tvillinger, og selv der er det kun nødtvungent accepteret?

Skouboe skriver:

Det er vel ikke anderledes end at sige at det er umuligt at lære børn rutiner får 4-6 måneders alderen, og at forældre derfor ikke skal prøve overhovedet?

Min pointe er at selv helt små børn kan lære rutiner og have megen glæde af dem - det er et spørgsmål om at tilpasse rutinerne til barnet. Jeg kender en hel del tvillingeforældre, der netop overlever 2 spædbørn ved at indføre rutiner. 

Hvad jeg har svært ved at forstå er hvorfor rutiner er blevet et fy-ord i dag, medmindre man har tvillinger, og selv der er det kun nødtvungent accepteret?

Der er vel også forskel på at barnet lærer rutiner og så på at tro og prøve at få barnet til at være et0gå ind i et.

barent kan lære at når det ligger på en måde så skal det ammes og på puslebordet skiftes osv...men at et barn bare skal sove når det bliver lagt, det kan man i min verden ikke forvente og skal man heller ikke med så små børn...ville aldrig selv forsøge og ville aldrig have virket fopr mine børn...ville bare have været et overgerb hvis de skulle sove når jeg menet det var det de skulle...intet er statisk med så små børn generelt.

Skouboe skriver:

Det er vel ikke anderledes end at sige at det er umuligt at lære børn rutiner får 4-6 måneders alderen, og at forældre derfor ikke skal prøve overhovedet?

Min pointe er at selv helt små børn kan lære rutiner og have megen glæde af dem - det er et spørgsmål om at tilpasse rutinerne til barnet. Jeg kender en hel del tvillingeforældre, der netop overlever 2 spædbørn ved at indføre rutiner. 

Hvad jeg har svært ved at forstå er hvorfor rutiner er blevet et fy-ord i dag, medmindre man har tvillinger, og selv der er det kun nødtvungent accepteret?

Jeg har i de 10 år jeg har været mor aldrig oplevet at rutiner skulle være et fy ord, tvært imod faktisk. Jeg synes aldrig jeg har hørt andet end at langt de fleste børn trives godt med rutiner.

Det ændrer bare ikke på at det altså også efterhånden er almen viden at små babyer gennemgår nogle enormt store fysiske og mentale udviklinger i særligt de første 6 mdr., og så synes jeg det er rigtigt ærgeligt hvis nybagte forældre begynder at føle det er dem der gør noget galt hvis de indførte rutiner bare ikke virker mere end nogle uger ad gangen.

Der er kæmpe forskel på babyer, og jeg tror ganske enkelt ikke på at der findes en bestemt metode der passer på alle børn. Jeg tror man får meget mere ud af at acceptere at børn er forskellige, og mens nogle børn hurtigt er klar til genkendelige rytmer og rutiner, så er andre det altså ikke.

Eva. skriver:

 

Der er vel også forskel på at barnet lærer rutiner og så på at tro og prøve at få barnet til at være et0gå ind i et.

barent kan lære at når det ligger på en måde så skal det ammes og på puslebordet skiftes osv...men at et barn bare skal sove når det bliver lagt, det kan man i min verden ikke forvente og skal man heller ikke med så små børn...ville aldrig selv forsøge og ville aldrig have virket fopr mine børn...ville bare have været et overgerb hvis de skulle sove når jeg menet det var det de skulle...intet er statisk med så små børn generelt.

Hvis du kigger i indlægget jeg har skrevet længere oppe, vil du se at jeg netop skriver at det at falde i søvn selv, er en tillært evne og derfor ikke noget man kan forvente at børn kan - det er noget de skal lære og der er jo så kun mor og far til at lære dem det.

Vi lærte vores datter at falde i søvn selv ved at skabe nogle rolige og trygge rammer og nogle meget genkendelige ritualer og så sad vi ved siden af vuggen/barnevognen eller hvor hun nu skulle falde i søvn i timevis og nussede hende med bløde monotone strøg, og hviskede "schyyy, schyyy" mens hun langsomt faldt hen. 

På den måde lærte hun at forbinde ritualerne med søvn, og hun lærte at falde hen liggende i vuggen/barnevognen osv.

Der hvor rutinerne og skemaet kom ind er at det i min verden er spild af tid at prøve at lære et træt, overstimuleret barn at falde i søvn selv - det er bare ikke tidspunktet. Hvis du skal "øve" falde i søvn selv med dit barn, skal det være når barnet er mæt og veltilpas og FØR trætheden rigtigt sætter ind. På den måde bliver det en god oplevelse for alle.

Jeg ser/hører rigtigt mange forældre der (logisk nok iøvrigt) putter deres spædbørn når de er viser tydelige tegn på træthed, men et barn der er træt og pylret kan ofte ikke magte at skulle prøve at falde i søvn selv. Derfor ender man mange gange med hvad jeg kalder "hovsa-løsninger" som fx at skulle køre en masse med barnevognen, eller amme dem i søvn eller vugge dem i søvn osv, og når man har gjort det tilstrækkeligt mange gange... vupti.. så har man skabt en rutine og lært sit barn at det er sådan man falder i søvn...