Monica skriver:
Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg/vi overlevede... (han er knap 1 år nu) Jeg havde ham på armen ALTID - ellers hylede han hele tiden.(det gjorde han faktisk alligevel) Jeg havde ham også sovende på armen når jeg gik på toilettet... Men så MEGET frem til min mand kom hjem fra arb...
Monica
Haha, den kender jeg alt for godt!!!
Man bliver helt kulret i hovedet til sidst - WC-besøg må siges at være det yderste offer af det der er tilbage af ens privatliv... 
Jaja, man finder jo sine små tricks. TV'et er nu officielt et af vores - så må vi tage kampen når han bliver større. Han er jo ikke den skrigeballon han var engang, thank god, men derfor er det nu meget rart at kunne få hænderne fri af og til, eller bare sidde med ham og hygge med Godmorgen Danmark og kaffe 
Og så står der jo så også i den artikel at det ikke skader dem.
Som en anden skrev - så længe tv'et ikke erstatter kærligheden 
Anmeld