Sårende kommentarer

Har i fået sårende kommentarer da i var gravide, hvilke og hvordan taklede i dem.

Jeg har selv fået nogle fra nær familie, som virkelig både sårede, chokerede men også gjorde mig gal.

Blev nød til tidligt i graviditetetn, at fortælle det, da jeg havde luftet det for de kommende bedsteforældre, og pludselig ud af blå luft, begyndte det at florere i familien, så vi ville hellere ringe rundt, og informere selv.

Da jeg fik nævt det til nogle fastre/mostre, kom beskederne bare, nå men tillykke, men nu må vi se, der kan jo ske så meget endnu

Tak for kaffe, også lige det man har behov for, og der kom kun negativt og om at det jo kunne gå galt, istedet for at være glad på vores vegne

En ringede endda tilbage senere, som før har slåsset med at blive gravid, men nu har en dejlig bebs, og da hun før havde oplevet 2 SA (meget tidligt, allere igen 4/5, og ikke fået lavet scanning) og graviditet i livmoderen, kunne hun slet ikke være glad på vores vegne før efter uge 12-14 Jeg kan da godt forstå hun har det svært med det, men alligevel, synes jeg virkelig det sårede, da det jo er længe siden, og hun i dag har et dejligt lille barn.

Tjah, blev nok bare skuffet over, der kun var negativt, da vi har ønsket det meget længe, og kæmpet for det, og har været til 1 scanning, hvor alt bare var i skønneste orden, og alt var som det skulle være

Har i fået sårende kommentarer under graviditeten, hvilke og hvordan taklede i dem?

Altså vi præsterede også at annoncere at vi var gravide og fandt så ud af efter nytårsaften at vi havde mistet. Da vi så anden gang annoncere at vi er gravide - siger min mor, ja nu må vi jo se der kan jo ske så meget... Hun kunne virkelig hellere ikke glæde sig i starten... Så sagde jeg bar så siger vi det - blev ret negativ på hende...

og så kunne hun jo sejle sin egen sø indtil hun så prinsessen komme til verden. Havde folks skeptiske tankegang til tider - så bak dog op i stedet for at være så negativ...!

Åh hvor træls, jeg har også fået nogle ret lede.

Da jeg fortalte jeg var gravid igen, var der nogen der sagde de ikke ville høre om det, for det kunne ligeså godt gå som sidst (vi mistede vores lille dreng i 37uge i februar)

Jeg er ikke så god til at sige fra, så det endte egentlig bare med jeg fik en kæmpe tudetur.

Syntes det er trist nogle ikke kan holde deres kommentarer for sig selv!

Knus

Tanja78 skriver:

Altså vi præsterede også at annoncere at vi var gravide og fandt så ud af efter nytårsaften at vi havde mistet. Da vi så anden gang annoncere at vi er gravide - siger min mor, ja nu må vi jo se der kan jo ske så meget... Hun kunne virkelig hellere ikke glæde sig i starten... Så sagde jeg bar så siger vi det - blev ret negativ på hende...

og så kunne hun jo sejle sin egen sø indtil hun så prinsessen komme til verden. Havde folks skeptiske tankegang til tider - så bak dog op i stedet for at være så negativ...!

 

Kunne ikke være mere enig

Enayia skriver:

Åh hvor træls, jeg har også fået nogle ret lede.

Da jeg fortalte jeg var gravid igen, var der nogen der sagde de ikke ville høre om det, for det kunne ligeså godt gå som sidst (vi mistede vores lille dreng i 37uge i februar)

Jeg er ikke så god til at sige fra, så det endte egentlig bare med jeg fik en kæmpe tudetur.

Syntes det er trist nogle ikke kan holde deres kommentarer for sig selv!

Knus

Den var da også rigtig rigtig styg

føler med jer, ked af i skulle opleve noget så forfærdeligt

Anonym skriver:

Den var da også rigtig rigtig styg

føler med jer, ked af i skulle opleve noget så forfærdeligt

Åh tak søde!

Men uanset hvilken historie man  har med sig i posen, så er der ingen der bryder sig om at få en masse negativitet banket i hovedet. Man har sgu nok at tænke på i forvejen når man er gravid, uanset fortid!

Knus til jer alle

Tanja78 skriver:

Altså vi præsterede også at annoncere at vi var gravide og fandt så ud af efter nytårsaften at vi havde mistet. Da vi så anden gang annoncere at vi er gravide - siger min mor, ja nu må vi jo se der kan jo ske så meget... Hun kunne virkelig hellere ikke glæde sig i starten... Så sagde jeg bar så siger vi det - blev ret negativ på hende...

og så kunne hun jo sejle sin egen sø indtil hun så prinsessen komme til verden. Havde folks skeptiske tankegang til tider - så bak dog op i stedet for at være så negativ...!

 

Helt enig!

Enayia skriver:

Åh tak søde!

Men uanset hvilken historie man  har med sig i posen, så er der ingen der bryder sig om at få en masse negativitet banket i hovedet. Man har sgu nok at tænke på i forvejen når man er gravid, uanset fortid!

Knus til jer alle

tak

Har desværre oplevet selv, et par meget meget tidlige SA´er, måske derfor jeg har en smule svært ved at forstå, hvordan det kan påvirke en SÅ meget, når man jo knap nok nåede at finde ud af det, og i dag oven i købet har en dejlig unge, så man ikke kan være glad på andres vegne.

Synes ihvertfald slet ikke det er grund til at sætte bekymringer igang, og nævte det der kan gå galt, når man bare vil nyde så meget af sin graviditet som mulig, for ja, bekymringer, har man nok af i forvejen

Anonym skriver:

tak

Har desværre oplevet selv, et par meget meget tidlige SA´er, måske derfor jeg har en smule svært ved at forstå, hvordan det kan påvirke en SÅ meget, når man jo knap nok nåede at finde ud af det, og i dag oven i købet har en dejlig unge, så man ikke kan være glad på andres vegne.

Synes ihvertfald slet ikke det er grund til at sætte bekymringer igang, og nævte det der kan gå galt, når man bare vil nyde så meget af sin graviditet som mulig, for ja, bekymringer, har man nok af i forvejen

Uhhh, ja, men selvom det er tidligt, så mister man jo ikke kun barnet, men også alle de tanker/drømme/planer der hørte med sig da man fandt ud af man var gravid. Jeg tror det er derfor det påvirker så meget! Om man så er 4 uger henne eller 40, så er det jo en "sorgproces" man skal igennem.

Ja, især ens nærmeste burde jo have forståelse. Det er træls når ikke de har. Tror det eneste man kan gøre er at tale med dem om det, og hvor sårende det er. Hvis man magter det.

Altså, jeg har sagt noget hvis det er nogen forholdsvis tæt på, er det "bekendte" eller andre, så vælger jeg at ignorere dem og vende kinden den anden vej, gider ikke spilde krudt på folk  jeg ikke tit omgåes med hensyn til det!

Knus

Enayia skriver:

Uhhh, ja, men selvom det er tidligt, så mister man jo ikke kun barnet, men også alle de tanker/drømme/planer der hørte med sig da man fandt ud af man var gravid. Jeg tror det er derfor det påvirker så meget! Om man så er 4 uger henne eller 40, så er det jo en "sorgproces" man skal igennem.

Ja, især ens nærmeste burde jo have forståelse. Det er træls når ikke de har. Tror det eneste man kan gøre er at tale med dem om det, og hvor sårende det er. Hvis man magter det.

Altså, jeg har sagt noget hvis det er nogen forholdsvis tæt på, er det "bekendte" eller andre, så vælger jeg at ignorere dem og vende kinden den anden vej, gider ikke spilde krudt på folk  jeg ikke tit omgåes med hensyn til det!

 

Knus

Kan godt forstå ens drømme bliver brast, jeg har jo selv været ude for det samme, emn stadig, så mener jeg ikke, at det er så voldsomt, at man ikke kan glæde sig over andres lykke, og slet ikke når det er lykkedes at få en lille. Men her drejede det sig om fastre/mostre der kom med kommentarerne, men vi er så ikke så tætte som vi var engang, specielt ikke på den ene side af familien, da jeg efterhånden er skubbet ud ??? Kom helt af sig selv, jeg aldirg fik invitationer mere da jeg flyttede fra byen, til en næliggende by, og lige siden har jeg så været familiens outsider og åbenbart er blevet det lille onde får haha, lidt komisk, så ja det sårede, men ja du har nok ret i man ikke skal lægge så meget i det, og så bare komme videre