Var så hamrende nervøs den mandag. Det var 2 påskedag, og jeg havde siden lørdag aften haft en mistanke, men tænkte det nok bare var mig selv der spillede hjernen et lille pus... Vi havde kun prøvet i 3 måneder, og en måned tidligere var den også forsinket, og tog en svag positiv test, men blødte samme aften. Så det var nok min krop som ikke var kommet helt over den biokemiske graviditet.
Men efter at have snakket med 2 veninder søndag hvor de presser på at jeg henter en test på apoteket, overgiver jeg mig mandag. Kæresten skulle til skrænt-flyvning og havde glædet sig hele weekende, og vidste hvis jeg sagde noget om jeg havde en mistanke ville han ikke kunne nyde dagen på samme måde. Så mandag kl 10 står jeg ved apoteket, køber en test, men skal lige hjem forbi mig selv inden, og ville så tage hjem til min veninde hvor jeg egentligt ville teste. Men skal VIRKELIG tisse da jeg kom hjem, så måtte tage testen selv. Og ja, positiv, ingen tvivl. Sender en mms til den anden veninde som befinder sig på sjælland, og hun ønsker tillykke med det samme. Og ja, jeg er vidst gået lidt i chok. var da godt nok 5 dage over tid, men troede ikke det ville gå så hurtigt
.
Så da kæresten kommer hjem fortæller han om sin dag, og spørger om min, og jeg finder testen frem, og siger: Ja, vi skal vidst ikke arbejde så hårdt på projekt baby, for dine "små soldater" er lynsvømmere
.
Hans første kommentar: Jeg havde nu håbet vi kunne starte med en hundehvalp. Og da han lige har fået tanken ind, sidder han lidt... Jamen det er jo også elite frøsvømmere, og lynkinesere jeg har.... 
Anmeld