Her havde vi prøvet længe, og var begyndt at tænke at vi måske ikke selv kunne blive gravide.
Jeg havde min sidste dag på arbejdet, og skulle begynde skole. Og tænkte at nu begyndte et nyt kapitel, hvor graviditet nok ikke ville komme foreløbig..
Jeg gad ikke længere holde øje med min mens. for tænkte at jeg nok selv forsinkede den, ved at påvirke med psyken.
Jeg begyndte så at få niv i underlivet og efter 3 dage tænkte jeg en morgen, at det simpelthen ikke var "normalt" for havde aldrig oplevet det før.
Så jeg listede ned og da jeg skulle til at tisse, tænkte jeg - jeg prøver sq at tage en test (selvom jeg havde lovet mig selv at lade være, fordi jeg jo bare ville blive skuffet igen) Jeg havde allerede en fornemmelse af at det kunne være det. Så skyndte mig at ligge testen på vasken, og løb ind i stuen for at se hvad kl. sagde, da jeg så kom tilbahe var den bragende positiv, og der var kun gået få sek. Vi regnede lidt senere ud at jeg var 3+6 
Jeg trippede ude i gangen og råbte til kæresten om vi stod op nu eller om vi skulle sove mere? Han begyndte at grine og kunne sagtens høre at - nu var det nu - vi var gravide! Da jeg hørte ham grine, løb jeg alt hvad jeg kunne op ad trapperne med testen i hånden, satte mig på sengekanten og vi så på den sammen. De næste to timer, bestog af kys, smil, grin og pjat.. Vi var så overlykkelige 
Idag venter vi lille Kian og er 28+3 

Anmeld