Maja_4000 skriver:
Nu har jeg grædt on/off de sidste tre timer ! .. Er blevet sendt på "aktivering" af jobcenteret (et sted hvor man sidder seks timer om dagen og glor ud i luften) .. Hver 14. dag kommer der så nogle fra jobcentret som snakker med os for at høre hvor langt vi er med jobsøgningen ..
Og HVER eneste gang de er der , giver de mig det indtryk at mit barn er uønsket og at det er forkert at jeg ikke selv føler det .. Det er for helvede et ønskebarn ! Planlagt og alt muligt .. At det så gik så stærkt og ramler sammen med min skole , kunne vi jo ligesom ikke vide ..
Jeg kan bare ikke overskue det .. Sidder allerede og frygter onsdag om 14 dage ..
Oveni dét har jeg simpelthen så ondt i lænden og ned i halebenet .. Og det hjælper ligesom ikke at sidde stille på en stol hele dagen ! Så sagde de på jobcentret , at hvis jeg bliver sygemeldt kan jeg slippe .. Men min læge kan ikke sygemelde mig endnu :s
Hvorfor skal jeg have så ondt både fysisk og psykisk ? .. Jeg kan ikke holde til det i længden ..
Undskyld det blev lidt langt .. Ville egentlig ikke noget .. Bare ud med noget frustration ..
Ved du hvad. Jeg føler med dig!!!
Det system er simpelthen til at lukke op og skide i (undskyld sproget)
Jeg er netop nu i aktivering, da jeg ikke kunne finde job efter min barsel og starter uddannelse i september.
Jeg har været til lægen da jeg har en sene der sidder i klemme i min venstre skulder der gør jeg har store smerter hver dag og desuden har fået henvisning til fysioterapeut da jeg ikke har fuld bevægelighed i min arm og skulder.
Alligevel mener de jeg skal i aktivering i 30 timer hver uge, på trods af at de ingen arbejdsopgaver har jeg MÅ lave ifølge min læge.
Min sagsbehandler er taget på ferie uden at give besked til mig og lovede ellers at han ville snakke med min læge i sidste uge. Huhej hvor det går.
Desuden har jeg jo Liam på snart et år jeg også skal kunne tage mig af.
De er bare eksperter i at få en til at føle sig uønsket og latterliggjort. Så jeg ved hvordan du har det.
Se at komme op til lægen med det samme. Fortæl hvordan du har det, fortæl at du er ked af det og tænker meget på det. Så må det være muligt at finde en løsning. For du skal ikke ødelægge dig selv, hverken fysisk eller psykisk...det er det simpelthen ikke værd.
Håber det ordner sig for dig. Og et stort 
herfra.
