Dét kommer jeg aldrig....

dorthemus skriver:

...til at gøre, når JEG får børn!!

Inden man (jeg) får børn har man ofte mange kloge tanker om HVILKEN slags mor man vil blive når vidunderet ser dagens lys. Eller som i SATC hvor Charlotte spørger Miranda om hvilken slags mor hun planlægger at blive...Miranda: "jamen jeg planlægger at blive en GOD mor"....hehe, ja det er der vel ingen der kan være uenige i

Når man som jeg først får barn sent i livet så har man maaange år til at formulere sine kloge holdninger, og som pædagog blir man dobbelt så klog

MEN hold da op, hvor har jeg måttet æde nogle store kameler de sidste seks uger med Runa

Her er nogle eksempler (der er helt sikkert flere, men dem har min ammehjerne glemt ):

Jeg kommer ALDRIG til at liste rundt i mit eget hjem fordi min datter ligger og sover.....JO det gør jeg sørme! Min datter er meget selskabelig og lægger sig ikke gerne for at tage en lur så når hun endelig sover, så lister jeg rundt for ikke at vække hende...og det bestemt ikke kun for hendes egen skyld

Jeg kommer ALDRIG til at skrue ned for fjernsynet...se ovenstående  Kan kun konstatere, at man gør meget for husfredens skyld.

Jeg kommer ALDRIG til at tale uafladeligt om mit barn til alle der (mere eller mindre frivilligt) gider høre på det....Åhhh jo, desværre

Kom glad med jeres eksempler og lad os grine lidt af os selv og hinanden

Knus Dorthe

Hahaha super fed tråd!!

Jamen sådan havde jeg det jo også - og især mht. opdragelse! Jeg er selv pædagog og har undret mig rigtig meget over min venindes måde, at opdrage hendes søn på... Hun sagde "bare vent til du selv får børn" hvor jeg tænkte "ja right"....!! Meeen jeg har måtte sluge den og gør det stadig!

Det pædagogiske værktøj der virker på andre børn virker sgu ikke på min søn - jeg er hans mor og ikke hans pædagog.

Han har nu bidt mig 2 gange og er begyndt, at slå. Jeg har taget hans hånd hver gang han har slået mig og strøget den over ansigtet på mig selv imens jeg siger "ahhh ahh mor" - dette for, at fokusere på det han skal gøre fremfor det han ikke skal gøre! Men det virker ikke hvilket er enormt frustrerende for mig....

I går da han bed mig blev jeg vred, det gør jo pisse ondt - jeg sagde nej, vente mig væk fra ham og lod ham ligge der og græde. 5 min efter tog jeg ham ind til mig og forsøgte, at forklare ham at han ikke skal bide. Når jeg senere tænker situationen igennem kan jeg egentlig godt forstå han bider, for jeg gør det jo selv - både i hans tær og når jeg drillekysser og bider ham lidt for sjov. Forskellen er jo bare den, at han ikke har nogen idé om hvor hårdt han bider.

Min søn er 19 mdr og jeg synes det er en svær alder - der er her der skal sættes ind mht. opdragelse, men det er sgu svært at se på et barn der står og griner af en imens man siger nej til noget...

Og ja jeg er en af dem der propper ting ind i munden på ham når vi er ude, for at få ham til at stoppe med at brokke sig. Slik og is får han ikke - men kiks indholder sgu lige så meget sukker som slik, så det går nok ind under samme kategori.

TV - nej børn skal sgu ikke se TV mens de spiser - NO WAY!! Jamen det er sådan vi gør herhjemme om morgenen så jeg kan komme i bad og gøre mig klar imens knægten sidder klistret foran TV og spiser morgenmad... hehe!

qp skriver:

Hahaha super fed tråd!!

Jamen sådan havde jeg det jo også - og især mht. opdragelse! Jeg er selv pædagog og har undret mig rigtig meget over min venindes måde, at opdrage hendes søn på... Hun sagde "bare vent til du selv får børn" hvor jeg tænkte "ja right"....!! Meeen jeg har måtte sluge den og gør det stadig!

Det pædagogiske værktøj der virker på andre børn virker sgu ikke på min søn - jeg er hans mor og ikke hans pædagog.

Han har nu bidt mig 2 gange og er begyndt, at slå. Jeg har taget hans hånd hver gang han har slået mig og strøget den over ansigtet på mig selv imens jeg siger "ahhh ahh mor" - dette for, at fokusere på det han skal gøre fremfor det han ikke skal gøre! Men det virker ikke hvilket er enormt frustrerende for mig....

I går da han bed mig blev jeg vred, det gør jo pisse ondt - jeg sagde nej, vente mig væk fra ham og lod ham ligge der og græde. 5 min efter tog jeg ham ind til mig og forsøgte, at forklare ham at han ikke skal bide. Når jeg senere tænker situationen igennem kan jeg egentlig godt forstå han bider, for jeg gør det jo selv - både i hans tær og når jeg drillekysser og bider ham lidt for sjov. Forskellen er jo bare den, at han ikke har nogen idé om hvor hårdt han bider.

Min søn er 19 mdr og jeg synes det er en svær alder - der er her der skal sættes ind mht. opdragelse, men det er sgu svært at se på et barn der står og griner af en imens man siger nej til noget...

Og ja jeg er en af dem der propper ting ind i munden på ham når vi er ude, for at få ham til at stoppe med at brokke sig. Slik og is får han ikke - men kiks indholder sgu lige så meget sukker som slik, så det går nok ind under samme kategori.

TV - nej børn skal sgu ikke se TV mens de spiser - NO WAY!! Jamen det er sådan vi gør herhjemme om morgenen så jeg kan komme i bad og gøre mig klar imens knægten sidder klistret foran TV og spiser morgenmad... hehe!

He he ja fordomme er der nok...især inden for vores fag  Så jeg kommer nok til at blive ligeså frustreret som dig når Runa blir 19 måneder...suk!

Jeg har ihvertfald lovet mig selv IKKE længere at stå og kigge overbærende med let himmelvendte øjne når andre (forældre) fortæller om deres oplevelser/problemer/frustrationer o.lign. De får nu et medfølende klap på skulderen

......De himmelvendte overbærende øjne gemmer jeg til de kloge folk der endnu ikke har fået børn

Zette skriver:

Jeg kommer aldrig til at have et sovende barn i min seng

Hun sover der hver nat

Jeg kommer aldrig til at amme offentligt

Jeg har ammet i bus, på station, indkøbscenter - you name it for at få pigebarnet til at holde mund... diskret selvfølgelig.

Jeg kommer ikke til at give mit barn sukker det første år

Hun har fået sukker i vand for at dulme maven op til flere gange

Hi hi hi... Dem tilslutter jeg mig lige

dorthemus skriver:

Haha jeg har også ammet ALLE steder...sidst på en kantsten på en stille villavej i Herlev, også for at få hende til at holde k***

Haha ja - jeg var ellers liiidt blufærdig i starten.. men når ungen skriger, så skriger hun altså! Og så må babserne frem offentlig eller ej!

ja det er utroligt hvad man gør

mine  :

jeg kommer aldrig til at liste når den lille sover : jo jeg tror aldrig jeg har listet mere

jeg bliver aldrig den der køre tur i barnevognen for at få den lille til at sove : minsandten om vi ikke køre en tur næsten hver aften

jeg vil kun bruge tøj bleer natursut og lave alt tinkes mad selv : øhm jaa hun bruger da tøj bleer men natursutten ville hun ikke høre tale om og jaa maden laver jeg da for det meste selv

mine børn skal høre efter første gang der bliver sagt noget når vi er ude : YES tinke er ikke gammel nok til den endnu

resten af dem har min ellers velfungerende hjerne glemt

Tulle28 skriver:

Hi hi hi... Dem tilslutter jeg mig lige

der er jeg også lige med undtagen det med amning det har jeg aldrig haft noget imod

Ih en god idé med sådan en tråd!

Specielt det med at spytvaske og stikke næsen ned i bleen. Pinligt, men det gør jeg ofte! Måske værd at tænke lidt over i forhold til hensynet til andre

Har også taget mig selv i at spise hvad min dreng har smagt på og ikke ville have... Igen noget man nok lige skal tænke på, specielt når man er sammen med folk der ikke har børn!

Amme eller give mad for at få ro, jo det er sket en del gange. Men det synes jeg egetlig også er ok. Så længe det ikke sker hver gang.

HAHAHA..... det er simpelthen for sjovt at læse!!!

Altså nu har jeg jo ikke født endnu, men som alle jer andre, har jeg også i flere år GENNEMTÆNK, hvilken slags mor, jeg gern evil være, og selvfølgelig hvilken slags jeg BESTEMT ikke vil være!!!

Men efterhånden som tiden nærmer sig til, at vores lille pige kommer til verden, er jeg lige så stille og roligt stoppet med at starte mine sætninger med: Jeg blir' ALDRIG sådan en mor der...." for allerede nu kan jeg jo se, at principperne er ved at skride lidt.... heheh!!!

Jeg er pædagog, og oplever jo hver dag, hvordan forældre på meget forskellige måder agerer... og det kan man faktisk blive meget inspireret af....og ikke mindst klogere på, syn's man i hvert fald selv  Men sagen er jo bare den, at tingene ændre sig 100 % den dag, man sidder med sin egen lille guldklump i armene

Glæææder mig til at læse flere af jeres sjove indlæg

Mange hilsner fra Lea

dorthemus skriver:

...til at gøre, når JEG får børn!!

Inden man (jeg) får børn har man ofte mange kloge tanker om HVILKEN slags mor man vil blive når vidunderet ser dagens lys. Eller som i SATC hvor Charlotte spørger Miranda om hvilken slags mor hun planlægger at blive...Miranda: "jamen jeg planlægger at blive en GOD mor"....hehe, ja det er der vel ingen der kan være uenige i

Når man som jeg først får barn sent i livet så har man maaange år til at formulere sine kloge holdninger, og som pædagog blir man dobbelt så klog

MEN hold da op, hvor har jeg måttet æde nogle store kameler de sidste seks uger med Runa

Her er nogle eksempler (der er helt sikkert flere, men dem har min ammehjerne glemt ):

Jeg kommer ALDRIG til at liste rundt i mit eget hjem fordi min datter ligger og sover.....JO det gør jeg sørme! Min datter er meget selskabelig og lægger sig ikke gerne for at tage en lur så når hun endelig sover, så lister jeg rundt for ikke at vække hende...og det bestemt ikke kun for hendes egen skyld

Jeg kommer ALDRIG til at skrue ned for fjernsynet...se ovenstående  Kan kun konstatere, at man gør meget for husfredens skyld.

Jeg kommer ALDRIG til at tale uafladeligt om mit barn til alle der (mere eller mindre frivilligt) gider høre på det....Åhhh jo, desværre

Kom glad med jeres eksempler og lad os grine lidt af os selv og hinanden

Knus Dorthe

Hold op hvor har du da ret, det er frygteligt så oplyst man pludeselig bliver når man får børn. Og ja som pædagog får man pludselig også et større perspektiv på tingene

Men jeg har da ihvertfal en:
Jeg vil aldrig kommer med gode råd og formaninger.. ok som jeg ved en masse, og jeg er nået frem til at det må være fordi man er så solidarisk med personen i situationen og virkelig gerne vil hjælpe. Det er bare desværre langt ofte det omvendte der sker. Men har selv pøvet at tage alle gode råd til mig og sorteret i dem.

*Ryster let på hovedet*

Modsat alle jer mødre, så VED jeg, at jeg sagens kan holde mig til alle mine filosofier omkring min omgang med mine kommende børn. Hvor svært kan det lige være.. tsk tsk..

Amning på bestemte tidspunkter, spise pænt - kun ved bordet. Hjemmelavet grønsagsmos (som de spiser som SLIK), aldrig hysteriske børn i handle situationer, de spørger aldrig efter slik (for de ved at de skal hjem og have lækre broccolier..mmm).