...til at gøre, når JEG får børn!!
Inden man (jeg) får børn har man ofte mange kloge tanker om HVILKEN slags mor man vil blive når vidunderet ser dagens lys. Eller som i SATC hvor Charlotte spørger Miranda om hvilken slags mor hun planlægger at blive...Miranda: "jamen jeg planlægger at blive en GOD mor"....hehe, ja det er der vel ingen der kan være uenige i 
Når man som jeg først får barn sent i livet så har man maaange år til at formulere sine kloge holdninger, og som pædagog blir man dobbelt så klog 
MEN hold da op, hvor har jeg måttet æde nogle store kameler de sidste seks uger med Runa 
Her er nogle eksempler (der er helt sikkert flere, men dem har min ammehjerne glemt
):
Jeg kommer ALDRIG til at liste rundt i mit eget hjem fordi min datter ligger og sover.....JO det gør jeg sørme! Min datter er meget selskabelig og lægger sig ikke gerne for at tage en lur så når hun endelig sover, så lister jeg rundt for ikke at vække hende...og det bestemt ikke kun for hendes egen skyld 
Jeg kommer ALDRIG til at skrue ned for fjernsynet...se ovenstående
Kan kun konstatere, at man gør meget for husfredens skyld.
Jeg kommer ALDRIG til at tale uafladeligt om mit barn til alle der (mere eller mindre frivilligt) gider høre på det....Åhhh jo, desværre 
Kom glad med jeres eksempler og lad os grine lidt af os selv og hinanden 
Knus Dorthe
Anmeld