Gravid tude prinsesse

sara4 skriver:

lige præcis- man mister tilliden til sin egen krop. Føler mig osse skuffet over, at jeg ikke bare lige går igang helt naturligt, Det er noget af et personligt nederlag når nu vi kvinder er skabt til, at føde Jeg anser ellers mig selv som en stærk og sund person med masser af personligt overskud. Jeg er pædagog og er vant til, at være den med de brede skuldre og de gode råd til frustrerede forældre når deres børn slår knuder. og nu står jeg så her og kan ikke fremtvinge bare en lille bitte ve. Grrrrrr Ved godt hormonerne pumper rundt og vi let mister fodfæstet i denne følelsesmæssige jungle, men det er osse helt ok og forhåbentlig sidder vi snart med vores elskede nyfødte i vores arme og tænker pyha det var hårdt at gå igennem det her, men det hele værd

Lige præcis... og jeg havde nok en forventning om at alt bare ville blive nemt som første gang og jeg fødte nogenlunde til termin som sidst... men pludselig tvivler man helt vildt og mister modet  Og det irriterer mig helt vildt for er der noget jeg tror er vigtigt for en vellykket fødsel så er det dælme at man har troen på at man er den absolut sejeste kvinde i hele verden og at man bare har styr på det fødsels-show!!

Og min stakkels mand bliver høvlet ned bare han siger bøh forkert... følelserne sidder helt ude på tøjet...

Anne85 skriver:

Lige præcis... og jeg havde nok en forventning om at alt bare ville blive nemt som første gang og jeg fødte nogenlunde til termin som sidst... men pludselig tvivler man helt vildt og mister modet  Og det irriterer mig helt vildt for er der noget jeg tror er vigtigt for en vellykket fødsel så er det dælme at man har troen på at man er den absolut sejeste kvinde i hele verden og at man bare har styr på det fødsels-show!!

Og min stakkels mand bliver høvlet ned bare han siger bøh forkert... følelserne sidder helt ude på tøjet...

ja min mand må osse stå model til lidt af hvert i disse dage. især tude turene. Han fortæller mig osse, at det gør ham ondt, at se mig miste selvtilliden for jeg har bare været så sej hele vejen igennem. det skal så osse siges, at han har to dejlige børn med sin ex og hun var jo den ultimative føde maskine. veer på temins dagen og få timer efter- bum bum ud kom baby. så let som at klø sig i nakken. øv bøv bussemand tænker jeg bare. Og selvfølgelig er det kun mig, der torturer mig selv med den viden. For hverken min fantastiske mand eller ex´en ku drømme om at stikke det i næsen på mig. Hun var både utro og en rigtig heks og de var slet ikke gode for hinanden. og så står jeg her og min mand og jeg er som skabt for hinanden og så kan jeg sgu ikke engang føde et barn. hmm kan du følge den paranoide tankegang? hormoner, hormoner, hormoner sidder faktisk og griner lidt af mig selv lige nu

sara4 skriver:

ja min mand må osse stå model til lidt af hvert i disse dage. især tude turene. Han fortæller mig osse, at det gør ham ondt, at se mig miste selvtilliden for jeg har bare været så sej hele vejen igennem. det skal så osse siges, at han har to dejlige børn med sin ex og hun var jo den ultimative føde maskine. veer på temins dagen og få timer efter- bum bum ud kom baby. så let som at klø sig i nakken. øv bøv bussemand tænker jeg bare. Og selvfølgelig er det kun mig, der torturer mig selv med den viden. For hverken min fantastiske mand eller ex´en ku drømme om at stikke det i næsen på mig. Hun var både utro og en rigtig heks og de var slet ikke gode for hinanden. og så står jeg her og min mand og jeg er som skabt for hinanden og så kan jeg sgu ikke engang føde et barn. hmm kan du følge den paranoide tankegang? hormoner, hormoner, hormoner sidder faktisk og griner lidt af mig selv lige nu

Jeg kan SÅ godt følge det. Nogengange prøver jeg også og hoppe lidt ud af min krop og kigge på mig selv og så ryster jeg bare på hovedet - hvor blev hende kvinden af der bare glædede sig helt vildt til fødslen og havde styr på det hele. kan godt li du releterer til dit arbejde - jeg er sygeplejerske og arbejder på et bosted for psykisk syge - jeg synes squ jeg plejer at være en pige med ben i næsen - og her sidder jeg og vræler over at være gået lidt over tid og lader det påvirke hele min dag - arh men altså

Og åh hvor ku jeg forestille mig at man ku dunke sig selv i hovedet med din historie .... tænk at de hormoner kan fjerne al fornuft fra ens hoved  For ja... hopper man lige ud af sin eget krop bare et sekund og betragter ens situation så er det squ da til at grine lidt af

Anne85 skriver:

Jeg kan SÅ godt følge det. Nogengange prøver jeg også og hoppe lidt ud af min krop og kigge på mig selv og så ryster jeg bare på hovedet - hvor blev hende kvinden af der bare glædede sig helt vildt til fødslen og havde styr på det hele. kan godt li du releterer til dit arbejde - jeg er sygeplejerske og arbejder på et bosted for psykisk syge - jeg synes squ jeg plejer at være en pige med ben i næsen - og her sidder jeg og vræler over at være gået lidt over tid og lader det påvirke hele min dag - arh men altså

Og åh hvor ku jeg forestille mig at man ku dunke sig selv i hovedet med din historie .... tænk at de hormoner kan fjerne al fornuft fra ens hoved  For ja... hopper man lige ud af sin eget krop bare et sekund og betragter ens situation så er det squ da til at grine lidt af

Hvor er det rart, at være i samme båd med andre Det er faktisk et frisk pust midt i al elendigheden For bare en time siden var jeg lige en tur i matas, hvor en af ekspedienterne fortalte, at hendes kollega havde født i går aftes- 14 dage før termin. Der skulle jeg lige finde et passende fjæs frem. Jeg er normalt rigtig god til, at glæde mig på andres vejne og jeg og baby fejler jo ikke noget, men lige der skulle jeg lige gøre en indsats for ikke at afsløre min første tanke- fuck det gad jeg så bare ikke lige vide. you stupid woman tænkte jeg så om mig selv og sagde pænt tillykke og smilede bredt.  Men jeg tænker, at så længe vi netop kan grine af os selv og joke med vores små særheder så er vi ikke helt af landkortet   Det er med til, at holde os oppe i en tid hvor det bare er mega hårdt og vi skal jo heller ikke glemme, at det er et rigtig levende væsen vi bærer på og vi har lov til, at være bekymrede.

Anne85 skriver:

NU kan jeg bare ikke mere... er idag gået 4 dage over tid - og selvom 4 dage i andres ører måske lyder som ingenting så føles det for mig som en evighed  selvom jeg hele tiden har prøvet at fortælle mig selv at jeg jo sagtens kunne gå over tid så har der nok alligevel siddet en lille mand i mit baghoved og hvisket at selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Storebror er født 40+3 og hvad var oddsene lige for at jeg 2. gang skulle føde senere  Den sidste måned har været proppet med tegn på at fødslen kunne være lige oppe over - konstante plukveer der virkelig bider, vilde smerter og jag i udnerstellet, en baby der ligger 500% klar til at ville ud, slimproppen gik for et par uger siden osv osv... men ikke en skid sker der  Og NU er jeg bare så opgivende og trist og ked at jeg nærmest overhovedet ikke tror jeg komemr til at gå igang af mig selv  har vrælet siden jeg vågnende kl lort imorges og der er bare ingen der skal sige bøh forkert til mig... ååhhh de kære hormoner  Og Gud hvor er jeg træt af at høre folk sige at jeg skal nyde freden... arh men for satan, jeg har været på barsel siden 1. maj - jeg HAR nydt freden... og jeg er jo altså blevet gravid fordi jeg gerne ville ha et barn mere, ikke fordi jeg ville nyde freden... og det er desuden lidt svært at NYDE det når man konstant har skide ondt

Brokke brokke brokke.... er jeg mon den eneste der har det sådan?

Hvad hvis jeg ikke går igang af mig selv... hvornår vil de mon så sætte mig igang?? Skal jeg mon være 42+?? I såfald er det torsdag i næste uge og de sætter vel ikke igang op til en weekend?? Åhh... kan heller ikke overhovedet kapere tanken om at jeg måske skal vente så lang tid endnu.

En helt anden ting er frygten og nervøsiteten... har hun det mon godt derinde? jeg plejer at ha den mest livlige pige i maven, men nu synes jeg virkelig hun har lange perioder i løbet af dagen hvor hun er bom stille (for så at gi den for vildt gas igen om aftenen) - men alligevel - har hun det mon godt? har hun nok fostervand? Fungerer moderkagen stadig optimalt? osv osv... åh hvor jeg pylrer...

har brug for jeres opmuntrende ord

Og p.s... jeg tar hatten af for dem der er gået ENDNU længere over tid end jeg er... for helved hvor er I seje

Hey søde..

Iiihh føler virkelig med dig, jeg er idag gået 5 dage over og jeg synes også bare det føles som en evighed..Pyyyha!!

Jeg har fået tid til kontrol på fredag kl 12.30 på svangreambulatoriet hvor de undersøger mig indvendigt og tjekker at lillemanden har det godt og skønner hans vægt.... Og hvis jeg ikke har født inden uge 42+0 blir jeg sat i gang den dag så vidt jeg har forstået.. Men men men, det er jo også først nææææste onsdag, pyyhh der er lang tid til synes jeg altså.

Glæder mig til at høre hvad din jordemoder siger idag;0)?

Kram fra mig.

Hej søde Anne

Sådan havde jeg det ogå for et par dage siden - var virkelig brændt inde med rigtig mange af de samme følelser som du sidder med idag, og det er bare rigtig nitte! Ved præcis hvordan du har det

Idag kører jeg på 8.dagen, og har det egentligt OK (trods omstændighederne) med det - jeg har ubevidst sat mig en milepæl som er nu på søndag, hvor jeg er 42+0. Der er jeg blevet lovet, at jeg bliver sat igang, men håber da stadig lidt at det sker af sig selv inden da. Men umiddelbart kan jeg godt klare tanken om at gå til søndag - det er jo "kun" 6 dage endnu.

Du får lige en kæmpe krammer - også håber jeg snart at vi begge får vores små prinsesser i armene!

 

Hvor er det "dejligt" (forstå mig ret) med nogen lidensfæller  Hold op hvor jeg har vrælt og været sur og tvær idag. Og det blev ikke bedre af at komme til jordemoder. Jeg havde tænkt at jeg ville spørge hende om hun ville forsøge at lave en hindeløsning (uden på nogen måde at ha en forventning om at hun ville sige ja) - men jeg nåede slet ikke så langt for det første hun sagde da jeg satte mig ned var - "ja, der er jo kommet nye procedurer omkring igangsættelse og det betyder, at jeg skal gi dig en tid når du er 41+ hvor jeg skal undersøge dig indvendigt og forsøge hindeløsning og så får du en tid til igangsættelse når du er 42+". Øh fedt  Nå men hun tjekkede hvad der nu sku tjekkes og så kom jeg på briksen. Og hun havde som altid sindssygt svært ved at mærke efter for min mave var en stor plukve (ja tak - det er den jo hele tiden). Men altså - hun blev igen i tvivl om hvorvidt prinsessen lå med hovedet oppe eller nede da jeg har en ordentlig bule under brystet (men det er vist bare lillesøster der har en stor numse ) så hun blev "desværre" nødt til at mærke indvendigt og når nu hun alligevel var der kunne hun jo lige prøve om der ku løsnes lidt. Yes yes tænkte jeg. Men nej - det gode er at prinsessen ligger som hun skal og kun en 5-7 cm oppe - MEN jeg har stadig 2-3 cm livmoderhals tilbage - er godt nok 1 cm åben men da livmoderhalsen ikke er helt udsletten kunne hun på ingen måde lave hindeløsning. Argh!! Og jeg ku ik få hende til at sige det - men i min verden er det squ tegn på at jeg ikke ligefrem føder foreløbigt  ØV! Så har fået en tid d. 12. hvor jeg skal til kontrol ved hende igen og hvor hun så vil FORSØGE at løsne hinder (men som hun sagde var det jo overhovedet ikke sikkert at hun ku gøre det der heller) og ellers sagde hun at jeg ville få en tid til igangsættelse d. 15. Og jeg har stort set vrælet siden... jeg der troede at jeg ville føde til termin... nu skal man til at forholde sig til måske at skulle sættes igang to uger efter. Argh!!

Kan godt mærke - som du siger Mathildesmor, at jeg blir nødt til at fortælle mig selv at jeg nok ikke går igang af mig selv og så istedet prøve at tælle ned til igangsættelse - men føj hvor 10 dage da lyder grimt i mit hoved  

Og igen så skammer jeg mig... her sidder I seje kvinder der er gået meget længere over end mig... jeg håber det bare er et lille bump på vejen jeg skal over før jeg så kan begynde mentalt at indstille mig på ikke at gå igang af mig selv og istedet begynde at tælle ned til d. 15... for lige nu synes jeg godt nok det hele er til at græde snot over.

Øv hvor er jeg ynkelig at høre på

Nå men prinsessen har det godt derinde (og igen så tænker jeg - hmm... kan hun virkelig vurdere det bare ved at høre på hjertelyden?) Vejer nu 3800-3900 g (hmm... så kan jeg jo godt regne ud at vi kommer et godt stykke over de 4 kg hvis jeg skal gå 10 dage endnu).

jeg havde tårn højt blodtryk lige da jeg kom 190/110 men efter 10 minutters afslapning på briksen var det nede på 120/60 hvilket jordemoderen absolut mente indikerede at jeg fra nu af skulle ligge mig på sofaen og ikke røre en finger før jeg fødte (hmm... gad vide hvordan det gøres i virkeligheden når man har en dejlig 2 årig med krudt i bagen - og desuden ikke selv har ro i røven til at ligge og glo)

Mathildesmor skriver:

Hej søde Anne

Sådan havde jeg det ogå for et par dage siden - var virkelig brændt inde med rigtig mange af de samme følelser som du sidder med idag, og det er bare rigtig nitte! Ved præcis hvordan du har det

Idag kører jeg på 8.dagen, og har det egentligt OK (trods omstændighederne) med det - jeg har ubevidst sat mig en milepæl som er nu på søndag, hvor jeg er 42+0. Der er jeg blevet lovet, at jeg bliver sat igang, men håber da stadig lidt at det sker af sig selv inden da. Men umiddelbart kan jeg godt klare tanken om at gå til søndag - det er jo "kun" 6 dage endnu.

Du får lige en kæmpe krammer - også håber jeg snart at vi begge får vores små prinsesser i armene!

 

tror du de vil sætte dig igang søndag? Åh jeg håber for dig du føder inden... men du gør nok klogt i at ha den dag som milepæl... jeg håber jeg er lige så sej som dig når jeg kører på 8. dagen

CamillaSoefelt skriver:

Hey søde..

Iiihh føler virkelig med dig, jeg er idag gået 5 dage over og jeg synes også bare det føles som en evighed..Pyyyha!!

Jeg har fået tid til kontrol på fredag kl 12.30 på svangreambulatoriet hvor de undersøger mig indvendigt og tjekker at lillemanden har det godt og skønner hans vægt.... Og hvis jeg ikke har født inden uge 42+0 blir jeg sat i gang den dag så vidt jeg har forstået.. Men men men, det er jo også først nææææste onsdag, pyyhh der er lang tid til synes jeg altså.

Glæder mig til at høre hvad din jordemoder siger idag;0)?

Kram fra mig.

Åh vi følges rigtig os to  Så kan vi tælle ned sammen til igangsættelse i næste uge

Anne85 skriver:

 

Åh vi følges rigtig os to  Så kan vi tælle ned sammen til igangsættelse i næste uge

Hehe, ja vi kan rigtig følges ad..:-). Puuhh, synes nu gerne han må komme ud nu. Hvad sagde jordemoderen igår?