Gravid tude prinsesse

AnjaM skriver:

'kun' 6 dage... men 6 fuldstændig ULIDELIGT laange dage...

Jeg håber, at der snart må ske noget hos dig..



Anja

Ja det er sjovt hvordan 6 dage i andres ører kan lyde som absolut ingenting... men når man er gravid og på den anden side af termin så er 6 dage en EVIGHED! Nå men håber jeg kan gøre dig kunsten efter... så er det på onsdag

Kram til dig, og en masse ve støv!!

AnjaM skriver:

Jeg tipper på, at du føder i morgen... Jeg kan MÆRKE det...

Nej, det er pjat.. Men du har helt ret - 6 dage er såmænd ikke så meget set udefra, men når man står i det er det bare mere end nok..



Anja

Imorgen... den er jeg med på

Stephanie3 skriver:

Kram til dig, og en masse ve støv!!

tark

stort til alle jer som går og venter og venter ligesom jeg. jeg er idag 41+5 og har fået tid på hospitalet på onsdag kl syv om morgenen til igangsættelse. jeg går osse rundt og er er ked af det og vil bare så gerne gå igang af mig selv. var til kontrol i fredags og prinsessen har det glimrende. mit blodtryk er dog for højt, men det er ikke grund nok til, at sætte mig igang før onsdag. er så småt ude i nogle tanker om, at det sgu nok ender i akut kejsersnit- sådan som jeg formår at holde på barnet. ikke at der umiddelbart skulle være noget der indikerer, at jeg ikke er i stand til, at føde naturligt, men man bliver altså små bims i hovedet af at gå og vente og hele tiden fokusere på tegn på veer. selvom det er normalt at gå 14 dage over så bekymrer man sig jo alligevel og er jo bange for, at miste sit barn. Hele kroppen gør ondt og man hænger i en tynd tråd rent psykisk. det er godt nok noget af en prøvelse det her med, at gå over tid.

sara4 skriver:

stort til alle jer som går og venter og venter ligesom jeg. jeg er idag 41+5 og har fået tid på hospitalet på onsdag kl syv om morgenen til igangsættelse. jeg går osse rundt og er er ked af det og vil bare så gerne gå igang af mig selv. var til kontrol i fredags og prinsessen har det glimrende. mit blodtryk er dog for højt, men det er ikke grund nok til, at sætte mig igang før onsdag. er så småt ude i nogle tanker om, at det sgu nok ender i akut kejsersnit- sådan som jeg formår at holde på barnet. ikke at der umiddelbart skulle være noget der indikerer, at jeg ikke er i stand til, at føde naturligt, men man bliver altså små bims i hovedet af at gå og vente og hele tiden fokusere på tegn på veer. selvom det er normalt at gå 14 dage over så bekymrer man sig jo alligevel og er jo bange for, at miste sit barn. Hele kroppen gør ondt og man hænger i en tynd tråd rent psykisk. det er godt nok noget af en prøvelse det her med, at gå over tid.

puha... jeg tar virkelig hatten af for dig... nøj hvor må det være barsk at gå SÅ lang tid over... jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg kommer dertil. Synes allerede jeg er der nu hvor du beskriver at hverken krop eller psyke kan mere  Men nu er det lige oppe over hva... kan godt følge dine tanker omkring kejsersnit... man får på en elelr anden en mistillid til sin krop - jeg der bare havde glædet mig helt vildt til min 2. fødsel og stolte 100% på at min krop nok skulle styre det show begynder nu også at få tanker om at min krop måske slet ikke kan finde ud af at føde denne gang

ih hvor jeg husker det, når jeg læser din besked :-)

jeg gik med barn nr. 2 over tiden - helt præcist 12 dage......aarrgh hvor var det lang tid.

jeg var også ked og trist og synes ikke længere at min krop kunne bære mere. De sidste par dage inden fødslen tyngede det bare så meget, at jeg til sidst bare sad i en stol med tårer trillende og tænkte at barnet nok aldrig kom ud.

det var hårdt, men også en god oplevelse at fødslen selv gik igang - med barn nr. 1 og 3 er jeg blevet sat igang, og det er også en hård proces synes jeg. Jeg foretrækker egentlig at fødslen selv går igang.

Men hvor jeg husker ventetiden, som du er i nu. Bare hold ud selv om det er sejt......jeg  for dig at det snart er tid.....

Anne85 skriver:

puha... jeg tar virkelig hatten af for dig... nøj hvor må det være barsk at gå SÅ lang tid over... jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg kommer dertil. Synes allerede jeg er der nu hvor du beskriver at hverken krop eller psyke kan mere  Men nu er det lige oppe over hva... kan godt følge dine tanker omkring kejsersnit... man får på en elelr anden en mistillid til sin krop - jeg der bare havde glædet mig helt vildt til min 2. fødsel og stolte 100% på at min krop nok skulle styre det show begynder nu også at få tanker om at min krop måske slet ikke kan finde ud af at føde denne gang

lige præcis- man mister tilliden til sin egen krop. Føler mig osse skuffet over, at jeg ikke bare lige går igang helt naturligt, Det er noget af et personligt nederlag når nu vi kvinder er skabt til, at føde Jeg anser ellers mig selv som en stærk og sund person med masser af personligt overskud. Jeg er pædagog og er vant til, at være den med de brede skuldre og de gode råd til frustrerede forældre når deres børn slår knuder. og nu står jeg så her og kan ikke fremtvinge bare en lille bitte ve. Grrrrrr Ved godt hormonerne pumper rundt og vi let mister fodfæstet i denne følelsesmæssige jungle, men det er osse helt ok og forhåbentlig sidder vi snart med vores elskede nyfødte i vores arme og tænker pyha det var hårdt at gå igennem det her, men det hele værd

MusseMorTil3 skriver:

ih hvor jeg husker det, når jeg læser din besked :-)

jeg gik med barn nr. 2 over tiden - helt præcist 12 dage......aarrgh hvor var det lang tid.

jeg var også ked og trist og synes ikke længere at min krop kunne bære mere. De sidste par dage inden fødslen tyngede det bare så meget, at jeg til sidst bare sad i en stol med tårer trillende og tænkte at barnet nok aldrig kom ud.

det var hårdt, men også en god oplevelse at fødslen selv gik igang - med barn nr. 1 og 3 er jeg blevet sat igang, og det er også en hård proces synes jeg. Jeg foretrækker egentlig at fødslen selv går igang.

Men hvor jeg husker ventetiden, som du er i nu. Bare hold ud selv om det er sejt......jeg  for dig at det snart er tid.....

Puha... 12 dage  Stakkels stakkels dig.... jeg skammer mig helt over at pive sårn over at være gået 4 dage over... FRYGTER hvordan den næste uge så ik kan blive. Måske det bare e ridag jeg lige er nede og skrabe bunden... kan mærke at der var et eller andet ved tallet 40+3 (fordi den første er født der) og så det at vi nu er gået ind i en ny uge og at alt ete elelr andet sted var planlagt efter at jeg havde født nu (manden havde planlagt at ha barsel her i uge 27 + 28 og så efterfulgt af ferie i 29+30) - men ting kan bare ikke planlægges

Jeg ville også være enormt ked af at blive sat igang... er slet ik i tvivl om at det også kan være en positiv oplevelse MEN statistisk set giver det hårdere veer og længere fødselsforløb. Prøver at sige til mig selv: helt ærligt, hvad er oddsene for at gå 2 uger over og blive sat igang når jeg første gang fødte så tæt på termin og havde en super fødsel. Men har samtidig måtte sande at to graviditeter på ingen måde er ens - så hvorfor skulle to fødsler (og start på fødsler) være ens

Hmm

Må jeg spørge hvorfor du blev sat igang 1. og 3. gang?