NU kan jeg bare ikke mere... er idag gået 4 dage over tid - og selvom 4 dage i andres ører måske lyder som ingenting så føles det for mig som en evighed
selvom jeg hele tiden har prøvet at fortælle mig selv at jeg jo sagtens kunne gå over tid så har der nok alligevel siddet en lille mand i mit baghoved og hvisket at selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Storebror er født 40+3 og hvad var oddsene lige for at jeg 2. gang skulle føde senere
Den sidste måned har været proppet med tegn på at fødslen kunne være lige oppe over - konstante plukveer der virkelig bider, vilde smerter og jag i udnerstellet, en baby der ligger 500% klar til at ville ud, slimproppen gik for et par uger siden osv osv... men ikke en skid sker der
Og NU er jeg bare så opgivende og trist og ked at jeg nærmest overhovedet ikke tror jeg komemr til at gå igang af mig selv
har vrælet siden jeg vågnende kl lort imorges og der er bare ingen der skal sige bøh forkert til mig... ååhhh de kære hormoner
Og Gud hvor er jeg træt af at høre folk sige at jeg skal nyde freden... arh men for satan, jeg har været på barsel siden 1. maj - jeg HAR nydt freden... og jeg er jo altså blevet gravid fordi jeg gerne ville ha et barn mere, ikke fordi jeg ville nyde freden... og det er desuden lidt svært at NYDE det når man konstant har skide ondt 
Brokke brokke brokke.... er jeg mon den eneste der har det sådan?
Hvad hvis jeg ikke går igang af mig selv... hvornår vil de mon så sætte mig igang?? Skal jeg mon være 42+?? I såfald er det torsdag i næste uge og de sætter vel ikke igang op til en weekend?? Åhh... kan heller ikke overhovedet kapere tanken om at jeg måske skal vente så lang tid endnu.
En helt anden ting er frygten og nervøsiteten... har hun det mon godt derinde? jeg plejer at ha den mest livlige pige i maven, men nu synes jeg virkelig hun har lange perioder i løbet af dagen hvor hun er bom stille (for så at gi den for vildt gas igen om aftenen) - men alligevel - har hun det mon godt? har hun nok fostervand? Fungerer moderkagen stadig optimalt? osv osv... åh hvor jeg pylrer...
har brug for jeres opmuntrende ord 
Og p.s... jeg tar hatten af for dem der er gået ENDNU længere over tid end jeg er... for helved hvor er I seje 
Anmeld