Nogle gange

så for søren da, jeg er lige vågnet og sidder her og læser jeres beskeder - og TUDbrøler det er så sindssygt rart at der er "nogen" der siger til en, at de tror på man GODT kan ting, når man selv tror på at man IKKE kan dem, og det er sindssygt rart at der er "nogen" der kan sige, at ens tanker er helt normale. det er jo lidt mærkeligt med sådan et lille menneskes ankomst, for selvom jeg glæder mig og elsker babyen helt enormt - og det gør jeg virkelig! - så er alt helt sort fra 13. oktober og frem i mit hoved. jeg kan slet ikke FORSTÅ hvad det er der skal ske. det sagde jeg til Søren for nogle dage siden og han sagde, at nåhjaja, men han havde forstået det, så han kunne bare tage baby Juhl mens jeg gik i koma min mor sagde (ja, hun er jo heller ikke kun dum) at man kan kun forberede sig på alle de ting man ved man ikke kan mere med en baby, man kan ikke forberede sig på den kæmpe lykke det er at få sit barn, for man kan slet ikke forstå hvor stor den er før man sidder med den.

igår aftes satte vi os for at se endnu et afsnit af Den Sorte Snog og så sad jeg og tænkte en masse over jer der havde skrevet, at jeg skulle vise indlægget til Søren når nu jeg ikke kan finde ud af at sige det med ord. så jeg bad ham komme med op og læse "noget jeg havde skrevet". puuuh, han så bange ud! og han satte sig meget alvorligt ved computeren og læse og scrollede lidt op og ned og læste igen. og jeg sad og snøftede på sengen og tænkte shit shit shit. og så rejste han sig og kom over til mig og sagde, at han udmærket kunne forstå at det var de tanker jeg havde nu hvor jeg skulle være mor, men at han hele tiden har vidst at jeg ville blive en fantastisk mor og ellers havde han ikke lavet et barn sammen med mig. "og du skal aldrig tænke på om du mister mig! jeg elsker jo dig allermest i verden!! og jeg elsker babyen, men det er jo en helt anden kærlighed fra et helt andet sted i hjertet". af en nordjyde, så kan han altså nogle gange sige en hel masse ord som er helt rigtige

TUSIND TAK tøser, fordi I har trøstet og ikke mindst fordi I opfordrede mig til at få det UD også i forhold til Søren. Nu kan han meget bedre forstå hvorfor jeg nogle gange bare kravler væk og gemmer mig og græder og ikke kan sige et eneste ord når han spørger hvad der er galt.

Så Trine nu sidder jeg i C toget på vej til Nørreport og tuder!!!
Han er altså bare en dejlig guttermand ham Søren. Tror aldrog du skal være bange for den mand ikke vil være din resten af dit liv. Det lyder bare til han har såååå meget kærlighed og respekt for dig og det går lige i hjertet på mig..
Det er en helt anden kærlighed og den kan slet ikk beskrives .. Omer sagde igår At en af de grunde til han elskede mig højere end nogensinde var at jeg havde sagt ja til at lave et barn med netop ham og vide at vi ville blive dejlige forældre sammen og det var han så taknemmelig for for det var den største gave og det største skulderklap man kunne give en mand ..

Jeg kan kun sige med dit sind og din kærlighed til Søren vil han da aldrig kunne leve uden dig..
Du bliver den bedste mor uden tvivl og med dine holdninger til livet og hvordan du gerne ser dine børn vokse op med forskellige kulturer og forskellige indtryk så kan det kun blive det mest stolte barn af sine forældre.

Du er bare så dælen fantastisk!!! Glem aldrig det!! Se hvordan carla elsker dig!!!

Tjuhl skriver:

så for søren da, jeg er lige vågnet og sidder her og læser jeres beskeder - og TUDbrøler det er så sindssygt rart at der er "nogen" der siger til en, at de tror på man GODT kan ting, når man selv tror på at man IKKE kan dem, og det er sindssygt rart at der er "nogen" der kan sige, at ens tanker er helt normale. det er jo lidt mærkeligt med sådan et lille menneskes ankomst, for selvom jeg glæder mig og elsker babyen helt enormt - og det gør jeg virkelig! - så er alt helt sort fra 13. oktober og frem i mit hoved. jeg kan slet ikke FORSTÅ hvad det er der skal ske. det sagde jeg til Søren for nogle dage siden og han sagde, at nåhjaja, men han havde forstået det, så han kunne bare tage baby Juhl mens jeg gik i koma min mor sagde (ja, hun er jo heller ikke kun dum) at man kan kun forberede sig på alle de ting man ved man ikke kan mere med en baby, man kan ikke forberede sig på den kæmpe lykke det er at få sit barn, for man kan slet ikke forstå hvor stor den er før man sidder med den.

igår aftes satte vi os for at se endnu et afsnit af Den Sorte Snog og så sad jeg og tænkte en masse over jer der havde skrevet, at jeg skulle vise indlægget til Søren når nu jeg ikke kan finde ud af at sige det med ord. så jeg bad ham komme med op og læse "noget jeg havde skrevet". puuuh, han så bange ud! og han satte sig meget alvorligt ved computeren og læse og scrollede lidt op og ned og læste igen. og jeg sad og snøftede på sengen og tænkte shit shit shit. og så rejste han sig og kom over til mig og sagde, at han udmærket kunne forstå at det var de tanker jeg havde nu hvor jeg skulle være mor, men at han hele tiden har vidst at jeg ville blive en fantastisk mor og ellers havde han ikke lavet et barn sammen med mig. "og du skal aldrig tænke på om du mister mig! jeg elsker jo dig allermest i verden!! og jeg elsker babyen, men det er jo en helt anden kærlighed fra et helt andet sted i hjertet". af en nordjyde, så kan han altså nogle gange sige en hel masse ord som er helt rigtige

TUSIND TAK tøser, fordi I har trøstet og ikke mindst fordi I opfordrede mig til at få det UD også i forhold til Søren. Nu kan han meget bedre forstå hvorfor jeg nogle gange bare kravler væk og gemmer mig og græder og ikke kan sige et eneste ord når han spørger hvad der er galt.

Hvor er det godt du viste Søren det, så han kunne overbevise dig om, at han ikke holder op med at elske dig.

Han lyder som en fantastisk dejlig nordjyde! De nordjyder er slet ikke så ringe endda. Ove er jo osse nordjyde...

 

 

så for søren da, jeg er lige vågnet og sidder her og læser jeres beskeder - og TUDbrøler det er så sindssygt rart at der er "nogen" der siger til en, at de tror på man GODT kan ting, når man selv tror på at man IKKE kan dem, og det er sindssygt rart at der er "nogen" der kan sige, at ens tanker er helt normale. det er jo lidt mærkeligt med sådan et lille menneskes ankomst, for selvom jeg glæder mig og elsker babyen helt enormt - og det gør jeg virkelig! - så er alt helt sort fra 13. oktober og frem i mit hoved. jeg kan slet ikke FORSTÅ hvad det er der skal ske. det sagde jeg til Søren for nogle dage siden og han sagde, at nåhjaja, men han havde forstået det, så han kunne bare tage baby Juhl mens jeg gik i koma min mor sagde (ja, hun er jo heller ikke kun dum) at man kan kun forberede sig på alle de ting man ved man ikke kan mere med en baby, man kan ikke forberede sig på den kæmpe lykke det er at få sit barn, for man kan slet ikke forstå hvor stor den er før man sidder med den.

igår aftes satte vi os for at se endnu et afsnit af Den Sorte Snog og så sad jeg og tænkte en masse over jer der havde skrevet, at jeg skulle vise indlægget til Søren når nu jeg ikke kan finde ud af at sige det med ord. så jeg bad ham komme med op og læse "noget jeg havde skrevet". puuuh, han så bange ud! og han satte sig meget alvorligt ved computeren og læse og scrollede lidt op og ned og læste igen. og jeg sad og snøftede på sengen og tænkte shit shit shit. og så rejste han sig og kom over til mig og sagde, at han udmærket kunne forstå at det var de tanker jeg havde nu hvor jeg skulle være mor, men at han hele tiden har vidst at jeg ville blive en fantastisk mor og ellers havde han ikke lavet et barn sammen med mig. "og du skal aldrig tænke på om du mister mig! jeg elsker jo dig allermest i verden!! og jeg elsker babyen, men det er jo en helt anden kærlighed fra et helt andet sted i hjertet". af en nordjyde, så kan han altså nogle gange sige en hel masse ord som er helt rigtige

TUSIND TAK tøser, fordi I har trøstet og ikke mindst fordi I opfordrede mig til at få det UD også i forhold til Søren. Nu kan han meget bedre forstå hvorfor jeg nogle gange bare kravler væk og gemmer mig og græder og ikke kan sige et eneste ord når han spørger hvad der er galt.

Jeg har ikke engang hormon-virvar piskende rundt i min krop i form af en graviditet, så dét kan jeg ikke bruge som undskyldning.
Men sidder her foran min computer med tårer ned af kinderne.

Du siger ordene ligesom de er, og det går rent ind.

Hvor er det dejligt, at du fik modet til at vise Søren dit indlæg, og "lukke ham ind" i dit lille rod af uhåndbribelige tanker.
I er SAMMEN om det her, så hold ham endelig ikke udenfor af frygt for, hvad han vil tænke. For han elsker dig. Og det vidner hans måde at tackle dig, og dette, på virkelig også om. I er så gode for hinanden I to! ....Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og så længe I har hinanden, og snakker åbent med hinanden, så kan I to klare ALT sammen ....også at blive forældre, og at "stå på bar bund" i begyndelsen.

Og så har du en meget klog mor. Hun siger det helt rigtige.
Man kan nemlig ikke forberede sine følelser. Man kan gøre et rum klar, og man forsøger at forberede sig mentalt og forestille sig en masse om, hvordan det nok bliver. Men intet af det er så virkeligt, som når man for alvor har sin baby i armene. Først DER lærer man alt om, hvilken mor man er/bliver. For det vokser i takt med ens barn.

Du er et fantastisk menneske. Og du bliver en fantastisk mor (og Søren en fantastisk far!) - Det er jeg helt afgjort meget sikker på! Knus..

Sidder og græder sammen med dig mens jeg læser dine indlæg og svar herinde. Inden jeg fik August kunne jeg også spilde en masse energi på om jeg nu overhovedet kunne det her. Tusinde af spørgsmål som ikke var med henblik at jeg faktisk kunne. En kæmpe usikkerhed fyldte konstant. Men tror det er en del af processen. For når først du holder dit barn, kommer der forbavsende uanede kræfter og en fed følelse af jeg kan og jeg vil !!!! Give mit barn alt det som jeg ikke selv fik. Kan ikke klage over min barndom som sådan ,men min far og jeg var absolut ikke på bølgelængde da jeg var lille, og først nu har vi fundet hinanden igen. Men hans tvivl på mig, har påvirket mig tit. Men August er der ingen der kan rører ved, for jeg er hans mor og jeg beskytter ham uanset hva der kommer. Er slet IKKE  tvivl om den følelse også kommer til dig. Du har så meget med i bagagen, som gør dig stærkere i rollen som mor end vi andre måske har. Plus du har en fantastisk mand til at gribe dig når du falder. Så nyd den lille i maven, når den sparker og tænk på alle de gode ting, smukke ting du kan give det sammen med Søren. Du vil opleve jeres kærlighed stige til et højere niveau man faktisk ikke troede muligt fordi i har lavet et barn sammen.... Mange knus fra mig (er lige skadet med den ene arm, så kan ikke trække smileys over, men krammer alt hvad jeg kan....) og du på at du bliver verdens bedste mor !!! i do

Uh sikke en tårepersende tråd

Som mange af de andre skriver, så er en stor del af de følelser og tanker, du har, ganske naturlige - og noget alle vordende mødre spekulerer på - også selvom man venter sit andet barn! Man er bare hundehamrende angst for at slå til; jeg spurgte Pelle MANGE gange, da jeg ventede Annika: "Tror du jeg kan finde ud af det...altså det der mor-noget?!" og han var aldrig i tvivl - men det var JEG! Tror vi alle er bange for at slå til - og vi ved, at verden ikke er lyserød alene - du har så bare oplevet noget af det sorteste i verden på egen krop, som gør dig ekstra bevidst om, hvad det er for en verden, du og Søren har valgt at sætte et liv i.... Kan du huske den tråd, jeg skrev engang, der hedder "Vi voksne kan også være bange..."? ( https://www.baby.dk/debat/43019pi1/navlestrengen/vi-voksne-kan-ogsaa-vaere-bange.aspx) den handler jo et eller andet sted om det samme...bare på et andet niveau, da jeg ikke på min krop har oplevet det, du har været igennem. Jeg har tværtimod haft verdens tryggeste og lykkeligste barndom (!!!!) - jeg har aldrig nogen sinde hørt mine forældre skændes - hverken som barn eller voksen, jeg har altid følt mig hørt og set, og har aldrig manglet noget...og slet ikke følelsesmæssigt, men jeg får da alligevel de samme tanker. Så søde Trine på rigtig mange punkter er du "bare" en ganske almindelig gravid kvinde, hvis knold ikke helt fatter, hvad kroppen rent faktisk er ved at fremstille...og hey...jeg bliver stadig overvældet ved tanken om, at jeg er nogens mor...og jeg har snart været mor i 3 år!

Søren ved bare lige, hvordan han skal hjælpe dig igennem denne...hvad kan man kalde den...identitets"krise"?...I to er bare som skabt for hinanden. Og jeg kan garantere dig, at en mand af Sørens kaliber vil bare få endnu mere kærlighed, respekt og ærefrygt for dig efter du har båret hans barn i maven og sætter det i verden - som jeg sagde til Pelle i min bryllupstale til ham, så er et bryllup en måde at vise verden, at man elsker hinanden, men jeg synes, at den ultimative kærlighedserklæring man kan komme med er at sætte et andet liv i verden...tænk at have så meget kærlighed, at man mener, at man tilsammen kan give endnu et lille menneske en masse kærlighed... det er jo dét I gør. Vil du nogensinde komme til at elske et barn højere, end du elsker Søren? ... du ved godt med dig selv, at det er to former for kærlighed, man ikke kan sammenligne...

Søde Trine - du og Søren bliver fantastiske forældre...og netop at du har disse tanker, som du har, gør, at du virkelig bliver en god mor!!! Tænk hvis du IKKE tænkte sådan...det ville da også være "forkert" et eller andet sted...

Trine dog.............

Nu har jeg ikke selv været igennem de forfærtelige ting som du desværer har, men jeg har alligevel haft de sammen tanker som dig. Under begge mine graviditeter har min største frygt været hvilken verden det er jeg sætter dem ind i, og om jeg er et egoistisk menneske at så børn i denne verden. Jeg har haft frygtelig mareridt og er da også vågnet op badet i sved et par gange.

Frygten for om der skal ske dem noget ondt, forsvandt da jeg fik dem ud og op i mine arme. I stedet fik jeg en enorm glæde og blev oversvømmet af lykke Jeg kan ikke beskrive hvor stort det er at få sit barn i armene og sidde og kigge på dette lille væsen som er en del af en selv og ens elskede. Fra det første øjeblik jeg har set mine børn har jeg været smask forelsket og ikke været i tvivl om at jeg vil gå gennem ild og vand for dem.

Martins og mit forhold har da helt sikkert ændret sig efter at børnene er kommet, men bestemt ikke til noget dårligt. Selvfølgelig elsker ham børnene meget højt (præsis som jeg gør) men han har stadig kærlighed nok til mig også

Nu har jeg jo aldrig mødt dig Trine, men jeg er ikke itvivl om at du bliver en fantastisk mor, som helt sikkert nok skal beskytte ALLE jeres børn fra det onde i denne verden. Du er et fantastisk menneske og Sørens kærlighed til dig forsvinder ikke når den lille kommer.

jeg hyler hver gang jeg læser et nyt svar herinde tusind tusind tak fordi I kan fortælle at det er helt normalt, det hjælper virkelig uendeligt meget. især fordi den dårlige samvittighed er så stor i det her

jeg læser alt hvad I skriver og har gået og tænkt rigtig meget på det hele dagen - og følt mig meget trøstet af jeres svar og jeres fortællinger om, at I har haft de samme tanker. for jeg er ikke et sekund i tvivl om, at nogen af jer der har skrevet herinde er FANTASTISKE mødre!!!

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden jer!!

Tjuhl skriver:

så for søren da, jeg er lige vågnet og sidder her og læser jeres beskeder - og TUDbrøler det er så sindssygt rart at der er "nogen" der siger til en, at de tror på man GODT kan ting, når man selv tror på at man IKKE kan dem, og det er sindssygt rart at der er "nogen" der kan sige, at ens tanker er helt normale. det er jo lidt mærkeligt med sådan et lille menneskes ankomst, for selvom jeg glæder mig og elsker babyen helt enormt - og det gør jeg virkelig! - så er alt helt sort fra 13. oktober og frem i mit hoved. jeg kan slet ikke FORSTÅ hvad det er der skal ske. det sagde jeg til Søren for nogle dage siden og han sagde, at nåhjaja, men han havde forstået det, så han kunne bare tage baby Juhl mens jeg gik i koma min mor sagde (ja, hun er jo heller ikke kun dum) at man kan kun forberede sig på alle de ting man ved man ikke kan mere med en baby, man kan ikke forberede sig på den kæmpe lykke det er at få sit barn, for man kan slet ikke forstå hvor stor den er før man sidder med den.

igår aftes satte vi os for at se endnu et afsnit af Den Sorte Snog og så sad jeg og tænkte en masse over jer der havde skrevet, at jeg skulle vise indlægget til Søren når nu jeg ikke kan finde ud af at sige det med ord. så jeg bad ham komme med op og læse "noget jeg havde skrevet". puuuh, han så bange ud! og han satte sig meget alvorligt ved computeren og læse og scrollede lidt op og ned og læste igen. og jeg sad og snøftede på sengen og tænkte shit shit shit. og så rejste han sig og kom over til mig og sagde, at han udmærket kunne forstå at det var de tanker jeg havde nu hvor jeg skulle være mor, men at han hele tiden har vidst at jeg ville blive en fantastisk mor og ellers havde han ikke lavet et barn sammen med mig. "og du skal aldrig tænke på om du mister mig! jeg elsker jo dig allermest i verden!! og jeg elsker babyen, men det er jo en helt anden kærlighed fra et helt andet sted i hjertet". af en nordjyde, så kan han altså nogle gange sige en hel masse ord som er helt rigtige

TUSIND TAK tøser, fordi I har trøstet og ikke mindst fordi I opfordrede mig til at få det UD også i forhold til Søren. Nu kan han meget bedre forstå hvorfor jeg nogle gange bare kravler væk og gemmer mig og græder og ikke kan sige et eneste ord når han spørger hvad der er galt.

Åha nu hyler jeg igen!!! Hvor var det SEJT at du viste Søren det! Og hvor var det dejligt han reagerede på den måde!!! Du har altså VIRKELIG fundet din perfekte mand!!!!!! Hvor er du heldig!!! Og ja det er jo lige netop to forskellige slags kærlighed den man har til sin elskede og til sit barn. Og man kan ikke forberede sig til at blive mor. Man TROR man kan men man bliver simpelthen væltet omkuld (på den gode måde). Jeg fik hele tiden at vide at man ikke kan forestille sig hvor meget man elsker sit barn og jeg troede virkelig jeg havde en ide om det, men det havde jeg ikke. Folk havde ret. Det er virkelig overvældende. Og du skal NOK klare det! Og hvis du bliver i tvivl om NOGET SOM HELST har du jo os herinde som du kan spørge om ALT!!! Og så lad Søren tage babyen hvis du går i koma  Knus til dig din dejlige kvinde!!!!

Tjuhl skriver:

jeg hyler hver gang jeg læser et nyt svar herinde tusind tusind tak fordi I kan fortælle at det er helt normalt, det hjælper virkelig uendeligt meget. især fordi den dårlige samvittighed er så stor i det her

jeg læser alt hvad I skriver og har gået og tænkt rigtig meget på det hele dagen - og følt mig meget trøstet af jeres svar og jeres fortællinger om, at I har haft de samme tanker. for jeg er ikke et sekund i tvivl om, at nogen af jer der har skrevet herinde er FANTASTISKE mødre!!!

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden jer!!

Du er så sød!!!! Og vi holder allesammen så meget af dig Trine!!!!! Jeg BLIVER altså nødt til at se dig IRL på et tidspunkt!!!!!