SMASK!! Du rammer én dybt, når du beskriver dine følelser. Du er sindsyg god til at sætte ord på ...om ikke i talte ord, så ihvertfald på skrift.
VIS DOG DIT INDLÆG TIL SØREN!!!
Så kan han læse, og nok bedre forstå, hvilke bekymringer du også tumler med ind imellem. Og med sådan en mand, som du har I ham, så vil han helt sikkert kramme dig, smile og overbevise dig om, at du ALDRIG nogensinde skal frygte for, at miste ham!

Men frygten for at fejle, er nu en tro følgesvend til det at skulle være forældre.
Jeg tror vi næsten alle sammen har snakket med både den dårlige samvittighed og de dunkle tanker, når vi har spekuleret på den meget uvisse fremtid....
Det ændrer dog ikke på, at det er sådan DU har det lige nu, og dét skal ikke bagateliseres. Men du skal bare vide, at det er en hel naturlig proces, i takt med at tiden nærmer sig mere og mere for, at I bliver forældre.
Jeg har ikke selv haft lignende oplevelser i min barndom, som du har haft. Men jeg kan sagtens forstå, at de spiller ind i dine tanker omkring din rolle som forældre. Og lige sådan er det også helt almindeligt, at man bliver som et egoistisk lille barn indeni, ved tanken om, at der kommer et barn og bliver CENTRUM FOR ALTING, og man kan frygte for at "miste sig selv" eller at miste sin elskede partner og alt det man havde for hinanden INDEN baby kom til.
Og tingene vil da også ændre sig. Men babyen vil ikke kunne ændre på Jeres minder og oplevelser fra førhen. Og jeg kan kun forestille mig, at det vil styrke Jeres følelser endnu mere, og på en helt ny måde. Som et "ekstra krydderi" i Jeres liv som par, fremfor "en ting" der kommer imellem Jer.
Jeg havde også dage (under begge graviditeter) hvor jeg bare havde behov for at TUDE, og tænke usikre tanker og være usikker, bange for at fejle, i tvivl om det nu var forhastet eller forkert af os, at have valgt at blive gravide. Bange for ikke at slå til, og kunne gøre det godt nok.
Men faktisk, så syntes jeg selv at jeg gør et fremragende job som mor.
Og mit liv er så rigt med Kenneth og pigerne i det. Dem alle tre!
Og jeg er sikker på, at du vil blive en fantastisk mor. Og at alle brikker falder på plads og føles rigtige, når en dag i sidder dér sammen - alle tre.
Hvis ikke vi hilste på de "dunkle tanker" og vores usikkerhed og frygt engang imellem, så ville vi bare køre på autopilot uden at føle, mærke og leve.
Livet gør desværre også ondt engang imellem. Men der er vist lidt om det, som de siger : Hvad vi ikke dør af, gør os stærkere!
Og du er en sej kvinde, Trine. Og du bliver en fantastisk mor, uden tvivl!
KNUS 