Hej allesammen.
Så har vi været ude og spise for vores gavekort.
Jeg har haft en travl uge, med forsvarelse af hovedopgave, og derefter 2 optagelses prøver.
Onsdag aften var det så slut med prøver, så det ville vi ud og fejre.
Det var et virkeligt hyggeligt sted, vi sad ude i en gammel gård, hvor de kunne rulle taget væk, og det havde de gjort i det dejlige vejr, så vi sad under åben himmel.
Og så var der den fantastisk mad...kan da lige fortælle hvad vi fik
Vi fik langstidsstegt rosa kalve culotte (har aldrig fået så mørt kød før, det smeltede på tungen), der var nye kartofler til og en lækkert lys sovs der var lavet på kalvesky og hvidvin (plus noget andet)...
Til dessert fik vi hjemmelavet hyldeblomst/lime-sorbet og danske jordbær - dertil var der en sabayonne sauce...
Desværre blev det uden vin - da jeg jo håbede på en øko-baby og vi senere skulle køre til bål.
Efter den fantastiske middag kørte hjem og hentede hunden, og kørte til Nyborg strand i håb om at finde et bål der.
Det gjorde vi også, men vi var der i god tid, så vi fik gået lidt på stranden og konstateret vi stadig kunne bruge en gynge...
Det viste sig så at være en campingplads der havde det der bål - i ved sådan nogen fastlæggere der vidste hvem alle var - og dermed at vi ikke hørte til - og så røg de alle sammen lige i hovedet på mig (følte jeg)... Men udover det var det rigtig hyggeligt...
Vi venter lidt med biograf turen (læs: vi kan ikke blive enige om en film
)
Jeg havde jo håbet på jeg kunne smide et billede af 2 streger under, men det kan jeg desværre ikke - jeg har heller ikke fået mens, så det betyder vi først kan komme i behandling i midten af august.
Jeg synes det er rigtig hårdt i øjeblikket, og føler det aldrig lykkedes, og derfor er jeg ikke så meget på. Jeg vill ønske jeg havde overskud til at være herinde og støtte alle jer der støtter mig, men lige nu er det rigtig svært. Det hele kulminerede så igår da min morfar tog mig på maven og spurgte om jeg var gravid, til en familiefest, og jeg nærmest løb grædende på toilettet.
Men jeg vender med garanti hurtigt tilbage, for har jo 2 mdrs sommerferie, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal lave...
Og her kommer så lidt billeder fra vores dejlige aften..
Ja det blev kun til billede af en kvart dessert, jeg nåede at spise den inden jeg kom i tanke om jeg da lige skulle have et billede...