Nu har vi prøvet i 8, snart 9 måneder. Og det bliver bare ikke nemmere med tiden 
Glæder mig over alle jer der er blevet gravide, men samtidig bliver jeg en smugle ked over at det ikke er mig 
Syntes det gør så ondt, gang på gang at gå og håbe at NU er den der. Men så kommer det røde 
Min cyklus er meget lang og ligger omkring de 38 dage nogle gange længere. Så har måske slet ikke ægløsning.
Så syntes vi falmer i blinde.
Prøver at holde modet oppe, og lade være med at tænke for meget over det.
Men når jeg når til en uge før forventet mens kører tankerne på højtryk igen.
Kæresten siger det kommer når det kommer. Ja, muligvis, men jeg vil ha det kommer nu!
Og så gør det det altså ikke bedre, at jeg ofte får kommentarer fra familie og venner om at jeg har taget på (uheldigvis lige på maven) og så skal de jo lige spørge ; Mon du er gravid??
HM nej så havde i nok hørt det.
Det sårer for jeg vil jo så gerne, og hver en kommentar minder mig igen og igen om at jeg stadig ikke har fået det mest naturlige i verden. At blive gravid og få et barn.
Mest af alt har jeg lyst til at gi op. Men så tænker jeg. Det bliver jeg jo ikke gravid af.
Undskyld det blev så langt.
Havde bare brug for at få mine tanker ud.
Knus hende som så inderligt ønsker sig de to streger.
Anmeld