Føler mig så snydt

Marcus blev jo født da jeg var 33+3 og nåede aldrig at blive rigtig stor.

Jeg føler mig virkelig snyd for at have den der store mave, som bare er til besvær, men som jeg samtidig bare synes er så smuk.

Føler mig snyd for at opleve den der utålmodighed, men at nu vil man bare have ham ud.

Jeg føler mig snyd for at føde normalt, for at opleve veer og glæden over at NU er det nu.

I stedet for oplevede jeg PANIKKEN over at det var nu, sorgen over at skulle have kejsersnit,

Føler mig snydt for at opleve de første timer af mit barns liv.

Jeg føler mig snyd for at have den første tid hvor det er meningen at man bare skulle være FAR, MOR og BARN, og lære hinanden og kende.

I stedet skulle vi udvilke os som forældre, på en stue med andre, som havde været forældre en måneds tid, og med sygeplejersker og læger. tror der gik 14 dage før vi var HELT alene med Marcus.
Hvor er det svært at blive mor, når der hele tiden er nogle omkring en.

Jeg har fået den dejligste dreng som man kunne ønske sig. han sover godt om natten. er glad og vågen i løbet af dagen. kunne ikke ønske mig en dejligere dreng. men hvor har rejsen været hård. og hvor føler jeg mig snydt for mange ting.

Ville egentlig ikke rigtig noget med dette indlæg, havde bare brug for at sætte ord på alle de dumme følelser inde i mit hovede.

Tak fordi du læste med

Du får lige en ordenlig Kender til nogle af de ting du skriver - og det er en helt normal følelse at føle sig snydt..

Kram

Du får også lige et KÆÆÆÆMPE  fra mig! 

DET kan jeg godt forstå du gør Søs! Og det er en super naturlig ting, jeg kan naturligvis ikke sætte mig 100 % ind i den følelse du har haft ved at Marcus bare blev taget væk, og i konstant har været omringet, men jeg FORSTÅR det, ikke desto mindre, jeg kan levende sætte mig ind i følelsen.

Og hvor træls det har været ikke at kunne gå og holde om den stooore mave!

Det er helt OK at have det sådan og godt du får det sagt!

Du får lige en KÆMPE krammer Og så er jeg sikker på at når Marcus engang skal være storebror, hyyyyler du op herinde fordi du er gået 14 dage over tid

Stort knus til dig...

Forstår godt alle dine tanker og tror det er rigtig godt for dig selv at få sat ord på ...

Det kan jeg sagtens forstå...og i større eller mindre grad der tror jeg alle føler sig snydt for et eller andet når det handler om at få børn og blive mor..alle de forestillinger og forventninger, de bliver sjældent som man regnede med.

Hvor kan jeg bare følge dig. Fødte selv "kun" 4 uger før termin, men ville os selv gerne ha oplevet det hele. Fødte dog normalt og uden problemer, men stadig mangler der noget.

Var ik særlig stor, brugte stadig mine alm bukser.

Men man mangler brokke-perioden når man føder før tid.

Ville bare fortælle at du er ik den eneste der har haft de følelser

Drømmer skriver:

Marcus blev jo født da jeg var 33+3 og nåede aldrig at blive rigtig stor.

Jeg føler mig virkelig snyd for at have den der store mave, som bare er til besvær, men som jeg samtidig bare synes er så smuk.

Føler mig snyd for at opleve den der utålmodighed, men at nu vil man bare have ham ud.

Jeg føler mig snyd for at føde normalt, for at opleve veer og glæden over at NU er det nu.

I stedet for oplevede jeg PANIKKEN over at det var nu, sorgen over at skulle have kejsersnit,

Føler mig snydt for at opleve de første timer af mit barns liv.

Jeg føler mig snyd for at have den første tid hvor det er meningen at man bare skulle være FAR, MOR og BARN, og lære hinanden og kende.

I stedet skulle vi udvilke os som forældre, på en stue med andre, som havde været forældre en måneds tid, og med sygeplejersker og læger. tror der gik 14 dage før vi var HELT alene med Marcus.
Hvor er det svært at blive mor, når der hele tiden er nogle omkring en.

Jeg har fået den dejligste dreng som man kunne ønske sig. han sover godt om natten. er glad og vågen i løbet af dagen. kunne ikke ønske mig en dejligere dreng. men hvor har rejsen været hård. og hvor føler jeg mig snydt for mange ting.

Ville egentlig ikke rigtig noget med dette indlæg, havde bare brug for at sætte ord på alle de dumme følelser inde i mit hovede.

 

Tak fordi du læste med

Åhh...lille ven! Jeg kan godt forstå dine følelser....!! Og det er rigtigt godt at sætte ord på det, synes jeg. Men søde Drømmer..... det vigtigste er, at dit barn kom godt igennem det og at du har fået dig et raskt barn (hvilket jeg såvidt jeg kan forstå, har fået). Jeg var meget tæt på selv at miste mit barn, så derfor tænker jeg nok sådan. Derfor skal du have lov til at føle dig snydt alligevel, men jeg prøver bare og fortælle dig, at du er heldig :-) Heldig, at du kan få børn - det er der ret mange, der ikke kan, heldig at dit barn trods alt kom rask ud :-) 

Men tak fordi du delte dine tanker og frustrationer med alle os - og det er ikke sikkert, at det hjalp, det jeg skrev, men så håber jeg det hjælper at få forståelse, et stort kram og varme tanker :-)

KRAM LISBETH

Søde ven det kender jeg alt for godt. Jeg fødte til tiden, men lige da jeg fik min datter op på maven, blev hun revet fra mig. Hun måtte genoplives og jeg fik hende først "over" til mig 1,5 uge senere. 

På det tidspunkt følte jeg så ikke rigtig hun var min og jeg fik en fødselsdepression

Vi var indlagt i 8 uger og det var enormt hårdt. Jeg har snakket meget med jordemoderen der var med til fødslen fordi det var så kaotisk og jeg har reageret meget på det.

Så jeg føler mig bestemt også SNYDT for den første tid som mor.