KOnfirmation og tro på gud?

Yrsa skriver:

Skal man tro på Gud for at blive konfirmeret, er det ok at børn konfirmeres uden at tro og hvad valgte I selv...jer der blev, var det fordi i havde en overbevisning omkring den kristne tro og jer der ikke blev, var det fordi I ikke var døbt og dermed bare fulgte det eller var det fordi I havde overvejet hvad det var I gik ind til og dermed valgte fra?

Jeg har en søn der skal konfirmeres til næste år og senest i morgen skal jeg melde ham til...han tror ikke og siger at så kan han jo ikke blive konfirmeret og jeg ved han egentlig er ked af det for han vil jo gerne alt det vennerne skal igennem med fest osv og ikke bare en 14 års fødselsdag..

Hvad mener I og hvordan skal jeg støtte...skal jeg bare sige at fint du tror ikke, så skal du da heller ikke igennem det cirkus eller skal jeg sige at han bare kan gøre det og så vælge til og fra når han er voksen?

Det korte svar er: NEJ, man skal IKKE tro på Gud for at blive kónfirmeret!!!

Den præst jeg havde, da jeg selv gik til konfirmationsforberedelse skrev faktisk et helt nyt ritual, fordi hun netop mente at man ikke kunne svare på om man troede på Gud eller ej. Derfor lavede hun et ritual hvor man skal svare på: Vil du gerne konfirmeres? Og det noget nemmere at svare ja til

Hvad du skal støtte din søn i...tja, det ved jeg ikke....

Mumto3 skriver:

Det korte svar er: NEJ, man skal IKKE tro på Gud for at blive kónfirmeret!!!

Den præst jeg havde, da jeg selv gik til konfirmationsforberedelse skrev faktisk et helt nyt ritual, fordi hun netop mente at man ikke kunne svare på om man troede på Gud eller ej. Derfor lavede hun et ritual hvor man skal svare på: Vil du gerne konfirmeres? Og det noget nemmere at svare ja til

Hvad du skal støtte din søn i...tja, det ved jeg ikke....

Han bliver ikke konfirmeret...for han kan ikke stå inde for eller forholde sig til det cirkus der er omkring det...

Jeg synes det er super stærkt han har taget et valg og han står så meget ved det. Og når han har så stærke holdninger synes jeg heller ikk man skal gøre det fordi vennerne skal det, at det er en tradition osv.

Han kan sagtens komme på blå mandag og til fest med vennerne. Og i kan da bare holde en venne fest hvor de hygger sig hvis han gerne vil invitere til fest derhjemme.

Knus sarah, der synes det er sejt med en gut der er så selvsikker!

Yrsa skriver:

Skal man tro på Gud for at blive konfirmeret, er det ok at børn konfirmeres uden at tro og hvad valgte I selv...jer der blev, var det fordi i havde en overbevisning omkring den kristne tro og jer der ikke blev, var det fordi I ikke var døbt og dermed bare fulgte det eller var det fordi I havde overvejet hvad det var I gik ind til og dermed valgte fra?

Jeg har en søn der skal konfirmeres til næste år og senest i morgen skal jeg melde ham til...han tror ikke og siger at så kan han jo ikke blive konfirmeret og jeg ved han egentlig er ked af det for han vil jo gerne alt det vennerne skal igennem med fest osv og ikke bare en 14 års fødselsdag..

Hvad mener I og hvordan skal jeg støtte...skal jeg bare sige at fint du tror ikke, så skal du da heller ikke igennem det cirkus eller skal jeg sige at han bare kan gøre det og så vælge til og fra når han er voksen?

Jeg vidste ikke hvad jeg troede på, på det tidspunkt, så jeg valgte at tage en snak med præsten og sagde det som det var, han forelagde muligheden for at istedet for at sige ja (til noget som jeg ikke vidste om jeg egentlig troede på) så ville han bare velsigne mig (en hånd på hovedet, men ellers som de andre) så kunne jeg når jeg blev ældre tage stilling til hvad jeg ville, det var en rigtig god løsning for mig, og selvom jeg var den eneste i klassen der valgte hånden frem for ja sigelsen, så har jeg ikke fortrudt det valg.. 

 

Jeg syntes hvis han absolut ikke vil konfirmeres, hvad så med at give ham en ferie, en stor 14 års gave - for lidt at komme ind i de nye rækker.. uanset hvad så syntes jeg du skal opfordre ham til at deltage i konfirmationsforberedelserne og så tage stilling til hvad han vil når vi når til konfirmationen - det er jo ikke bindende at blive konfirmeret fordi man har deltaget i undervisingen, mange vil jo se det som en oplagt mulighed for at få fri, når de andre skal have "undervisning" og det burde efter min personlige mening ikke være på det grundlag at man vælger det fra.. 

Yrsa skriver:

 

Jamen, jeg er helt enig...selvfølgelig gør de ikke det...men altså, jeg har en søn der har taget stilling og som altid har sagt han ikke vil..det sidste år har han dog været i tvivl....nu talte jeg lige med ham her inden han gik og snakkede om det med at lære vers, tage til gudstjenester, undervises hver uge af en præst og skulle op i kirken og sige man tror og det vil han ikke...han tror ikke og vil ikke sidde og høre på alt det!!

Må indrømme jeg har dyb respekt for hans valg og ville ønske jeg selv var der hvor han er nu da jeg var på den alder...men indeni mig er jeg bange for han fortryder når alle de andre skal gå til det og skal på andendagstur osv...omvendt kender jeg ham godt nok til at vide han ikke har problemer med at stå ved det han mener og skille sig ud...

Så måske jeg bare skal være glad ved han forholder sig til hvad det indebærer...

Vil lige tilføje, at det sagtens kunne have været mig i den alder, men det der træk mest var altså de ekstra fritimer jeg ville få og jeg argumentere med arkurrat det samme som din søn, faktum er at han ikke ved hvad det hele egentlig går ud på, derfor er konfirmationsforberedelse en god ting, og så kan man så tage stilling inden konfirmationen - på et eller andet punkt skal man jo vide hvad det er man siger nej til, men de fleste unge i dag tror jo ikke og jeg syntes bestemt heller ikke man skal tvinge sit barn til at blive konfirmeret, men jeg syntes heller ikke de skal undgå at sætte sig ordentligt ind i hvad de siger nej til, bare fordi de gerne vil have fri og ikke gider høre på det pjat, uanset hvad så er det en god historielektion, da vores samfund er bygget på kristne værdier, og er gennemsyret af kristendommen, og så er det også en god ide at have en basisviden om det, endvidere så hører man om mange andre ting til den undervisning, og kan få lov til at være kritisk. Jeg mener bare at det i sidste ende vil give ham en fordel, hvis han engang skal have historie eller fx. religonsundervising i gymnasiet, ellers skal han have indhentet noget, som de andre har fået gennem den undervisning.. 

N&J skriver:

Vil lige tilføje, at det sagtens kunne have været mig i den alder, men det der træk mest var altså de ekstra fritimer jeg ville få og jeg argumentere med arkurrat det samme som din søn, faktum er at han ikke ved hvad det hele egentlig går ud på, derfor er konfirmationsforberedelse en god ting, og så kan man så tage stilling inden konfirmationen - på et eller andet punkt skal man jo vide hvad det er man siger nej til, men de fleste unge i dag tror jo ikke og jeg syntes bestemt heller ikke man skal tvinge sit barn til at blive konfirmeret, men jeg syntes heller ikke de skal undgå at sætte sig ordentligt ind i hvad de siger nej til, bare fordi de gerne vil have fri og ikke gider høre på det pjat, uanset hvad så er det en god historielektion, da vores samfund er bygget på kristne værdier, og er gennemsyret af kristendommen, og så er det også en god ide at have en basisviden om det, endvidere så hører man om mange andre ting til den undervisning, og kan få lov til at være kritisk. Jeg mener bare at det i sidste ende vil give ham en fordel, hvis han engang skal have historie eller fx. religonsundervising i gymnasiet, ellers skal han have indhentet noget, som de andre har fået gennem den undervisning.. 

Jeg er på ingen måde enig....og jo, han ved skam godt hvad han går glip af og han ved også at han ikke får fri de timer. Så modsat dig så har han faktisk sat sig ind og forholdt sig til hvad det vil sige og han har aldrig troet på det...været med bestemt omkring det hele vejen igennem.

Er meget overrasket over du valgte fra for at slippe for timer...hmm...

Yrsa skriver:

 

Jeg er på ingen måde enig....og jo, han ved skam godt hvad han går glip af og han ved også at han ikke får fri de timer. Så modsat dig så har han faktisk sat sig ind og forholdt sig til hvad det vil sige og han har aldrig troet på det...været med bestemt omkring det hele vejen igennem.

Er meget overrasket over du valgte fra for at slippe for timer...hmm...

Okey, du har så åbenbart ikke læst det jeg skrev ovenover.. jeg BLEV konfirmeret..  Eva, jeg har skrevet to indlæg lige under hinanden, så læs lige før du svarer på noget der jo ikke er rigtig

Han træffer en beslutning udfra den viden om kristendommen som han har, og helt ærligt hvor meget ved 14 årige (undskyld 13 årige) om kristendommen??? de ved hovedtrækkene, men det betyder jo ikke at man gennem undevisningen ikke kan få en basisviden om vores samfund, der er jo en ingen der siger at han skal konfirmeres, men derfor kan han jo godt deltage i timerne, der jo handler om at studere kristendommen, noget han angiveligt vil støde på senere og som samfundet jo er bygget på.. jeg syntes når man er forældre så er der nogle valg som man må træffe for sine børn, det at blive konfirmeret er IKKE en af dem, men derfor kan man jo godt træffe det valg på sit barns vejne at det skal deltage i undervisingen og så undlade kirkebesøgene og selve konfirmationen, vi havde mange ture ud, også hele vejen til kbh, og ja må indrømme at de der ikke blev konfirmeret følte sig da udenfor, da de jo ikke kunne deltage...

SÅ det jeg mente med mine indlæg, hvis du havde læst dem ordentligt, var at det at blive konfirmeret ikke nødvendigvis ekskludere konfirmations(forberedelserne)undervisingen.. men okey, utroligt hvad man kan få ud af et indlæg..