KOnfirmation og tro på gud?

Yrsa skriver:

Men det tror jeg da de fleste mennesker går ind for., kristne eller ej...

Ja men det er jo os det jeg mener. Jeg mener ikke man skal tro på der sidder en gud på en lille sky og bestemmer det hele for at være kristen.

Jamen jeg kan jo sige ud fra mig selv... jeg er ikke døbt som lille og da valget stod der og mine forældre spurgte om jeg ville konfirmeres takkede jeg nej, netop fordi jeg ikke følte det var rigtigt at skulle sidde i kirken, gå til forberedelse og sidst men ikke mindst sige ja til noget jeg ikke troede på.

Jeg fik dog en stor fest af mine forældre - den blev ikke som sådan kaldt noget - men kan huske i min fars tale at jeg var kommet ind i de voksnes rækker trods jeg ikke stod som konfirmandt, derfor skulle jeg fejres...

Jeg havde en dejlig fest og jeg fik gaver på stort set lige fod som alle de andre. På blå mandag tog jeg med de andre på Bakken også selvom jeg ikke havde rigtig blå mandag ...

Mikkel der imod er modsat sin mor (lige nu) kan være det ændre sig... Men han ønsker at blive konfirmeret, han er ikke døbt, men vil rigtig gerne ... han har lidt tid endnu, til at blive sikker i sin sag så hvis det er det han ønsker så skal han selvfølgelig det.

Knus Pia.

jeg var ikke selv døbt, men blev det et par måneder før min konfirmation. jeg troede ikke og har aldrig troet på noget som helst i form af religion, men min mor gjorde det helt klart, at hvis jeg ikke blev konfirmeret var der ingen ritefest. så jeg blev konfirmeret.

når det gælder vores egne børn er melodien omvendt. hvis de vælger at blive konfirmeret så er det dét de vælger: at bekende sig til Gud og Jesus og kristendommen generelt. så er festen udelukkende i kirkerummet. det må de gerne, men jeg håber det ikke. hvis de ikke vælger at blive konfirmeret får de naturligvis en ritefest der symboliserer ungdommen og alt hvad der følger med den, for det er jo i virkeligheden netop den ritefest kristendommen - som en hel del andre hedenske fester - har lagt beslag på.

vil du ikke give ham en fest selvom han vælger konfirmationen fra? udover en større 14 års fødselsdag? jeg synes nemlig det er stærkt gået at han siger at når han ikke tror, kan/vil han ikke stå i kirken og bekende sig til kristendommen

Tjuhl skriver:

jeg var ikke selv døbt, men blev det et par måneder før min konfirmation. jeg troede ikke og har aldrig troet på noget som helst i form af religion, men min mor gjorde det helt klart, at hvis jeg ikke blev konfirmeret var der ingen ritefest. så jeg blev konfirmeret.

når det gælder vores egne børn er melodien omvendt. hvis de vælger at blive konfirmeret så er det dét de vælger: at bekende sig til Gud og Jesus og kristendommen generelt. så er festen udelukkende i kirkerummet. det må de gerne, men jeg håber det ikke. hvis de ikke vælger at blive konfirmeret får de naturligvis en ritefest der symboliserer ungdommen og alt hvad der følger med den, for det er jo i virkeligheden netop den ritefest kristendommen - som en hel del andre hedenske fester - har lagt beslag på.

vil du ikke give ham en fest selvom han vælger konfirmationen fra? udover en større 14 års fødselsdag? jeg synes nemlig det er stærkt gået at han siger at når han ikke tror, kan/vil han ikke stå i kirken og bekende sig til kristendommen

Jo, det vil vi...så bliver det bare lørdag d.21 maj i stedet for d.1 maj, da det er den dag han bliver 14 år...fejres skal han, nemlig fordi han er på vej til at blive voksen og det viser hans valg omkring det her jo egentlig også

Så jo, han får en fest..

Moar'en skriver:

Altså min holdning er at der er meget andet i det end at tro på gud. Jeg tror ikke på Gud men jeg tror på de kristne værdier. Jeg går ikke i kirke, men er både døbt, konfirmeret og gift i kirken, og min søn er også døbt.

Men det jeg mener er at din søn jo nok også tror på de kristne værdier (sagt uden at kende ham) At han tror vel på at man skal behandle andre godt og alt det her. Og så mener jeg han er kristen "nok" Hvis du forstår. Ellers synes jeg nu os man skal konfirmeres hvis man ønsker det uanset om man tror eller ej, det er en tradition, og i skridt ind i "de voksnes rækker"

Jeg er helt enig. 

Jeg blev konfimeret ikke fordi jeg troet på gud men fordi det var en tradition og jeg ville da også op og være midtpunktet og havde fin kjole på osv. Jeg tror ikke på Gud men jeg tror på der er noget.

Der var kun 1 i den klasse jeg gik i der virkelig troet på gud resten ville bare havde den store dag. 

Jeg kan godt forstå hans tanker og dem havde jeg også selv det med at skulle i kirke og sige ja osv men det er ingen ting frem for det andet man får. En uforglemmelig dag! 

Men hvor synes jeg det er flot han kan være så sikker i hans sag.

Knus Diana. 

Yrsa skriver:

Skal man tro på Gud for at blive konfirmeret, er det ok at børn konfirmeres uden at tro og hvad valgte I selv...jer der blev, var det fordi i havde en overbevisning omkring den kristne tro og jer der ikke blev, var det fordi I ikke var døbt og dermed bare fulgte det eller var det fordi I havde overvejet hvad det var I gik ind til og dermed valgte fra?

Jeg har en søn der skal konfirmeres til næste år og senest i morgen skal jeg melde ham til...han tror ikke og siger at så kan han jo ikke blive konfirmeret og jeg ved han egentlig er ked af det for han vil jo gerne alt det vennerne skal igennem med fest osv og ikke bare en 14 års fødselsdag..

Hvad mener I og hvordan skal jeg støtte...skal jeg bare sige at fint du tror ikke, så skal du da heller ikke igennem det cirkus eller skal jeg sige at han bare kan gøre det og så vælge til og fra når han er voksen?

Ja personligt synes jeg der skal være en vis tro, for det der konfirmations ræs er i mine øjne blevet et værre cirkus. Jeg synes ikke børnene skal rådes til at blive konfirmeret hvis ikke de ved hvorfor, så må man jo lave et kompromis med dem hvor de måske får noget andet, jeg mener ikke det skal være gaverne der er lokke mad.

Synes også det er tåbeligt at man lader være med at døbe sine børn, fordi de selv skal have lov at vælge, det er jo netop det vi har konfirmationen til.

Sorry er bare lidt gammeldags på det punkt.

Mener man kan være kristen på rigtig mange måder og man behøver hverken at være afholden eller gå i kirke hver søndag, man hvis man tror på de ti bud, at der er "noget" større end os ellermoralen i biblen. Ja så mener jeg godt man kan kalde sig kristen.

Held og lykke med beslutningen

Personligt synes jeg det er noget fis det der med at blive døbt/konfirmeret/viet i kirke pga tradition og ikke fordi man tror på gud. Jeg er dog både døbt og konfirmeret fordi mine forældre valgte at det skulle vi. Jeg er gift på rådhuset fordi jeg ikke tror på gud, og kunne jeg selv have valgt idag så ville jeg ikke være bleven døbt eller konfirmeret.

Vores søn er ikke blevet døbt af den grund at hverken jeg eller min mand tror på gud, så jeg nægter at stå og sige ja til gud på hans vejne når vi ikke selv tror på gud. Hvis Lauritz en dag kommer og siger til mig at han tror på gud og vil konfirmeres af den grund så får han da lov at blive konfirmeret, og hvis ikke så holder vi en fest for ham istedet for.

Respekt!

Jeg kan godt lide din holdning. Jeg er selv kristen, men jeg synes egentlig det er lidt fladt med de mennesker der bliver konfirmeret og gift i kirken uden at være troende, bare fordi det er tradition.

Men selvfølgelig er alle velkomne i kirken det er slet ikke det. Synes bare det er en lidt lad holdning, at ting skal foregå i kirken bare pga. traditionen.

Dog synes jeg godt man kan lade sit barn døbe, da de først selv skal tage beslutningen i konfirmationsalderen.

mor_sabina skriver:

Ja personligt synes jeg der skal være en vis tro, for det der konfirmations ræs er i mine øjne blevet et værre cirkus. Jeg synes ikke børnene skal rådes til at blive konfirmeret hvis ikke de ved hvorfor, så må man jo lave et kompromis med dem hvor de måske får noget andet, jeg mener ikke det skal være gaverne der er lokke mad.

Synes også det er tåbeligt at man lader være med at døbe sine børn, fordi de selv skal have lov at vælge, det er jo netop det vi har konfirmationen til.

Sorry er bare lidt gammeldags på det punkt.

Mener man kan være kristen på rigtig mange måder og man behøver hverken at være afholden eller gå i kirke hver søndag, man hvis man tror på de ti bud, at der er "noget" større end os ellermoralen i biblen. Ja så mener jeg godt man kan kalde sig kristen.

Held og lykke med beslutningen

Meget enig...og måske man skulle rykke konfirmationen aldersmæssigt så de var bedre rustet til at tage en beslutning.

Beslutningen er taget her, der bliver ikke meldt til konfirmationsundervisning og jeg er stolt af min søn har taget stilling...det er der mange mennesker der aldrig lærer at gøre...man skal ikke bare følge strømmen for at gøre det og netop det har jeg jo håbet jeg kunne lære mine børn...

Egentlig synes jeg det er noget underligt noget, at man skal have en fest og gaver, fordi man er blevet konfirmeret.. (gad vide hvornår den tradition opstod??) For jeg synes det hele går op i hat og briller og der er slet ingen alvor i noget som helst så, da mange vælger konfirmation pga. gaver.

Og nonfirmation eksisterer ikke i min verden. Hvis Emma vil konfirmeres, fordi hun tror, så får hun da osse en fest for hun skal jo ikke mobbes pga. sådan noget... men synes bare det er en træls drejning det har taget med at alt skal være så overgearet.

 

bondepigen skriver:

Egentlig synes jeg det er noget underligt noget, at man skal have en fest og gaver, fordi man er blevet konfirmeret.. (gad vide hvornår den tradition opstod??) For jeg synes det hele går op i hat og briller og der er slet ingen alvor i noget som helst så, da mange vælger konfirmation pga. gaver.

Og nonfirmation eksisterer ikke i min verden. Hvis Emma vil konfirmeres, fordi hun tror, så får hun da osse en fest for hun skal jo ikke mobbes pga. sådan noget... men synes bare det er en træls drejning det har taget med at alt skal være så overgearet.

 

Tror som det har været en del af det i mange år...men med tiden har folk eller nogen jo fået flere penge og så er det acceleret...men det er jo et valg man kan tage som familie om hvor vildt det skal være Min konfirmation var meget nede på jorden.

Lidt ærgeligt man ikke kan blive borgerligt konfirmeret mere, men sådan er det jo bare...

Min søn får en stor fødselsdag og det bliver med præcis de samme som ellers skulle have været med...bare lidt mere at fejre ved en fødselsdag måske... da det jo er hans dag..