Det med at få nr 2....

Åhh søde Annemette jeg forstår udemærket dine tanker, mine er så kommet efter jeg er blevet gravid. Men jeg vil simpelthen ikke tænke på alt det dårlige, for uanset klarer man jo søvnløse nætter og skrigture (de holder vel op på et tidspunkt), men jeg vil ikke gå glip af at se mine to børn gå med hinanden i hånden ude i haven, holde dem begge i hånden ned af vejen, sidde sammen i sandkassen osv osv. Jeg kunne ikke forestille mig at phillip skulle være enebarn, jeg vil være en familie på 4, to voksne og to børn så er der ligevægt Men jeg tænker også på det praktiske, se hvor meget man aktiverer hele tiden og altid skal lege eller være i nærheden når alting bliver kedeligt, hvad mere kan man ønske sig end en legekammerat?
Jeg ved at alle de dårlige ting som der muligvis er ved to og alt det hårde arbejde ved to små, bliver opvejet af det gode.

Og så synes jeg iøvrigt det ville være rigtig synd hvis sådan en som dig kun fik en


Held og lykke, jeres beslutning er selvfølgelig den eneste rigtige

Jeg ville nok vente med at tage den slags bekymringer...

Jeg venter nr 3 og er ikke et sekund i tvivl om at der kærlighed, overskud og "plads" til flere... Ellers havde vi ikke valgt dem, for hver enkelt af vores børn er planlagte ønskebørn.

Jeg har ikke tænkt over hvor mange børn vi ønsker os, men da ældstemand var halvandet, synes vi begge at nu var det bare helt naturligt at gå i gang med projekt lille. At det så lykkedes i første hug, var jo bare skønt.

Og da vi snart var færdige med ble-sjov med nr. 2 tog vi snakken om, hvor vidt vi havde lyst til at starte helt forfra igen senere, og blev derfor enige om, at vi ligeså godt kunne få den næste nu... Også her lykkedes det i første hug, så det har været nemme forløb for os...

Så vent nu og se, om ikke lysten/skruk-heden melder sig igen på et tidspunkt, lige nu er hun ved at vokse sig stor, og I er ved at vokse jer til forældre...

/Majken og baby3 37+4

Yrsa skriver:

Jeg tænker bare hvad det gode er for jeres datter at der kun er fokus på hende,...så hvis du ikke ønsker flere fordi du synes hun skal have al opmærksomhed, så prøv at forestille dig hvordan det må være og ikke kun nu men også som voksen.. ingen at dele historie med, ingen at dele morsdag, farsdag, jul, ferier, forventninger og pres...al fokus kun på det ene barn...jeg tror faktisk ikke det er særlig fedt...så lige det argument holder ikke vand.. men hvis ikke du orker flere, så skal man dælme ikke gøre det.

Men at der går tid og opmærksomhed fra, synes jeg ikke er negativt, der kommer jo en masse til som du og din mand aldrig kan give dit barn...men det ser man først når man har set sine børn sammen...

Og så fik jeg lige været inde og se hvor lille jeres datter er...ROOOOOO på.. jeg havde bestemt ikke lyst til flere børn når det mindste var under to-tre år... det kommer nok..

TAK for dette indlæg 

Knus Diana der selv er MEGET forvirret.

mor_sabina skriver:

Åhh søde Annemette jeg forstår udemærket dine tanker, mine er så kommet efter jeg er blevet gravid. Men jeg vil simpelthen ikke tænke på alt det dårlige, for uanset klarer man jo søvnløse nætter og skrigture (de holder vel op på et tidspunkt), men jeg vil ikke gå glip af at se mine to børn gå med hinanden i hånden ude i haven, holde dem begge i hånden ned af vejen, sidde sammen i sandkassen osv osv. Jeg kunne ikke forestille mig at phillip skulle være enebarn, jeg vil være en familie på 4, to voksne og to børn så er der ligevægt Men jeg tænker også på det praktiske, se hvor meget man aktiverer hele tiden og altid skal lege eller være i nærheden når alting bliver kedeligt, hvad mere kan man ønske sig end en legekammerat?
Jeg ved at alle de dårlige ting som der muligvis er ved to og alt det hårde arbejde ved to små, bliver opvejet af det gode.

Og så synes jeg iøvrigt det ville være rigtig synd hvis sådan en som dig kun fik en


Held og lykke, jeres beslutning er selvfølgelig den eneste rigtige

Ihhh altså Sabina... Nu fik du mig da lige til at tude bare lidt!! Tror de hormoner ville være væk efter 9 mrd! Du er altså SÅ sød!!

Du får det til at lyde så legende let!

Og ved slet ikke om jeg har fået sagt TILLYKKE!!!??

Knus!

Marcus er idag 5 år og jeg gik længe og følte han var min skat og jeg ikke skulle have flere og havde nok i ham.

blev gravid ved uheld og glæder mig sindsygt til han kommer og elsker ikke marcus mindre, jeg tror jeg selv skulle blive klar og vil da bestemt have en nr 3 også.

Mine følelser for marc er stadig lige store, men nu er han jo i skole og ikke længere min lille put dreng så værdsætter ham og er stadig lige så forelsket som da han kiggede første gang

Findusinde skriver:

Ihhh altså Sabina... Nu fik du mig da lige til at tude bare lidt!! Tror de hormoner ville være væk efter 9 mrd! Du er altså SÅ sød!!

Du får det til at lyde så legende let!

Og ved slet ikke om jeg har fået sagt TILLYKKE!!!??

Knus!

Jamen jeg vælger altså også at tro på at rigtig rigtig mange ting bliver meget lettere når de har hinanden. Men det bliver også hårdt indimellem, men det er det jo altså også nu, der er da flere gange hvor jeg har lyst til at kaste ham ud af vinduet, men de øjeblikke hvor man så sidder og kigger på dem og tænker, hvor er jeg bare heldig at have verdens skønnete barn, det må alt bare give dobbelt igen med to.

Men selvfølgelig skal lysten og overskuddet være der, er bare sikker på at man nok skal klare de udfordringer der følger med, desuden siges det jo at man aldrig for tryder de børn man fik, men dem man ikke fik.

mor_sabina skriver:

Jamen jeg vælger altså også at tro på at rigtig rigtig mange ting bliver meget lettere når de har hinanden. Men det bliver også hårdt indimellem, men det er det jo altså også nu, der er da flere gange hvor jeg har lyst til at kaste ham ud af vinduet, men de øjeblikke hvor man så sidder og kigger på dem og tænker, hvor er jeg bare heldig at have verdens skønnete barn, det må alt bare give dobbelt igen med to.

Men selvfølgelig skal lysten og overskuddet være der, er bare sikker på at man nok skal klare de udfordringer der følger med, desuden siges det jo at man aldrig for tryder de børn man fik, men dem man ikke fik.

Lige nøjagtig den kærlighed følte vi bare begge i går, da hun lå og puttede imellem os... Glemt var at hun ikke ville sove på eget værelse, glemt var ALT.. Hun lå og aede mig på kinden og nussede hendes far på armen... Puha, jeg blev bare SÅ rørt da jeg lå og kiggede på hende...

Jeg tror også helt bestemt at det er de børn man ikke får man fortryder.. Og jeg hader at fortryde! Så må vist håbe på at jeg blir skruk igen..

Findusinde skriver:

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

Ihhh hvor kan jeg godt følge dig
Jeg er selv meget i tvivl om jeg vil have en mere... Vi har Liva, som bliver 3 til august og jeg synes jeg har rigeligt i hende.
Men så tænker jeg "er det egoistisk af mig" på den anden side kan det ikke nytte at få et barn mere hvis man ikke har overskuddet til endnu et barn.... og så igen synes jeg ikke vores datter skal være enebarn...

Det er rigtig svært!

Men jeg har det sådan at lige nu kommer der ikke en mere... så må vi se om 1-2-3år om jeg så har lyst, og om manden har lyst. Så måske....

Men jeg kan 100% følge dig!

mor_sabina skriver:

Jamen jeg vælger altså også at tro på at rigtig rigtig mange ting bliver meget lettere når de har hinanden. Men det bliver også hårdt indimellem, men det er det jo altså også nu, der er da flere gange hvor jeg har lyst til at kaste ham ud af vinduet, men de øjeblikke hvor man så sidder og kigger på dem og tænker, hvor er jeg bare heldig at have verdens skønnete barn, det må alt bare give dobbelt igen med to.

Men selvfølgelig skal lysten og overskuddet være der, er bare sikker på at man nok skal klare de udfordringer der følger med, desuden siges det jo at man aldrig for tryder de børn man fik, men dem man ikke fik.

Præcis... Min svigerfar kiggede på min store mave en dag, og sagde lige pludselig:

Nu skal I ikke stoppe for tidligt... Jeg fortryder, vi ikke fik flere end tre.

Det har virkelig givet, især min mand, noget at tænke over, for han var vist nået til den konklusion, at det var den sidste der er på vej. (Mest af praktiske årsager, med flere end tre unger, kommer jo større bil osv.)

Så selvom man er blevet 60 år og har fået tre børn og tre børnebørn samt to mere i vente indenfor de næste 4 måneder, så kan man altså sidde tilbage og fortryde at man ikke selv fik flere... Det synes jeg er synd, og sådan vil jeg nødigt selv ende.

jeg er mega skruk, men synes at det er hårdt til tider bare med et barn, så vi har aftalt at vente med at prøve igen til hun er en 3-4 år gammel. Det er jo også om at nyde det ene barn man har, for travlt får man jo når der er to.jeg tænker det samme om kærlighed nok til to, men det tror jeg nu nok man har, jeg er bare bange for at clara kommer til at føle sig svigtet. hmmm men jeg vil gerne have 1 eller flere ihvertfald.

maise