Det med at få nr 2....

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

der er jo et stykke tid til, så jeg ville helt klart se tiden an.. jeg kan huske da jeg ventede jessica var jeg så ked af det over cecilia allerede skulle være storesøster..

og jo man har kærlighed nok til to, jeg elsker min piger for hver deres personligheder..

de er meget glade for hinanden self kan de skændtes men de er så glade for hinanden

Jeg tænker bare hvad det gode er for jeres datter at der kun er fokus på hende,...så hvis du ikke ønsker flere fordi du synes hun skal have al opmærksomhed, så prøv at forestille dig hvordan det må være og ikke kun nu men også som voksen.. ingen at dele historie med, ingen at dele morsdag, farsdag, jul, ferier, forventninger og pres...al fokus kun på det ene barn...jeg tror faktisk ikke det er særlig fedt...så lige det argument holder ikke vand.. men hvis ikke du orker flere, så skal man dælme ikke gøre det.

Men at der går tid og opmærksomhed fra, synes jeg ikke er negativt, der kommer jo en masse til som du og din mand aldrig kan give dit barn...men det ser man først når man har set sine børn sammen...

Og så fik jeg lige været inde og se hvor lille jeres datter er...ROOOOOO på.. jeg havde bestemt ikke lyst til flere børn når det mindste var under to-tre år... det kommer nok..

Der er lang tid til 2012, og dine følelser kan jo nå at rykke sig kolossalt til den tid. I skal da bare nyde jeres datter lige nu og så tage det til den tid

june1987 skriver:

der er jo et stykke tid til, så jeg ville helt klart se tiden an.. jeg kan huske da jeg ventede jessica var jeg så ked af det over cecilia allerede skulle være storesøster..

og jo man har kærlighed nok til to, jeg elsker min piger for hver deres personligheder..

de er meget glade for hinanden self kan de skændtes men de er så glade for hinanden

Nårh hvor er det et dejligt billede..

Ja, det er nok bedst at se tiden an.. Og bare nyde at jeg har en fuldstændig pragtfuld datter nu..

Findusinde skriver:

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

Når jeg ligger og ser på patrick har jeg præcis de samme tanker om hvordan jeg nogen sinde skal komme til at elske den lille nye i maven lige så højt... Det er så mange tanker der lige med et dukker op, som man aldrig havde tænkt før...

Patrick har altid været et nemt barn.. sovet om natten, sjældent syg og folk siger tit til os vi aldrig har prøvet og have en baby med stort B.. Men nu hvor lillebror er i maven glæder jeg mig som et lille barn til jule aften.. er sikker på han bliver en fantastik storebror og lille bror nok skal få nok kærlighed.. for vi er jo 3 til at give ham den... Min kæreste og jeg har også aftalt at vi stadig skal have noget tid bare os tre (mig, Jimmie og Patrick) selv om den lille ny er kommet.. og ved heldigvis mine forældre står klar

Men syntes helt klart du skal vente og se om du bliver mere klar til det (hvis du bliver det) og jeg syntes ikke det er egoistisk for syntes man skal lytte til sig selv..

Findusinde skriver:

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

Nej, der er ikke noget ivejen for "kun" at få et barn Hvis ikke du føler for at få nummer to, så skal du absolut ikke gøre det, og det gør dig ikke egoistisk.

Vi har Marcus herhjemme på 1 år og 10 mdr og Ida på 2 1/2 mdr. Mens jeg var gravid tænkte jeg også på om Marcus nu ville blive forsømt når hun ville komme, og om jeg havde kærlighed nok til to. Men det er ikke noget problem. Marcus får stadig masser af kærlighed og alenetid med mor og far, og min kærlighed til mine børn er bare vokset af at Ida også er kommet

Marcus har også altid været en nem dreng ligesom Laura. Der har aldrig været det store bøvl med ham. Jeg var også nervøs for hvordan ida ville blive, men heldigvis er hun som sin bror og er en meget stille og rolig pige der sover godt om natten

Du har jo noget tid til at beslutte dig endeligt, og hvis du ikke føler for det om 1 1/2 år, så skal i ikke gøre det.

Yrsa skriver:

Jeg tænker bare hvad det gode er for jeres datter at der kun er fokus på hende,...så hvis du ikke ønsker flere fordi du synes hun skal have al opmærksomhed, så prøv at forestille dig hvordan det må være og ikke kun nu men også som voksen.. ingen at dele historie med, ingen at dele morsdag, farsdag, jul, ferier, forventninger og pres...al fokus kun på det ene barn...jeg tror faktisk ikke det er særlig fedt...så lige det argument holder ikke vand.. men hvis ikke du orker flere, så skal man dælme ikke gøre det.

Men at der går tid og opmærksomhed fra, synes jeg ikke er negativt, der kommer jo en masse til som du og din mand aldrig kan give dit barn...men det ser man først når man har set sine børn sammen...

Jeg kan sagtens følge det du siger.. Og har bestemt også gjort mig de samme tanker..

Men det har ikke noget at gøre med om jeg orker det.. Det gør jeg bestemt.. bare ikke på nuværende tidspunkt.. Men det er jo fordi Laura ikke er ældre..

Men kan sagtens følge det du siger med at have nogle at dele livet med.. Måske jeg tænker lidt forkert med det, er fordi at jeg har aldirg haft et tæt forhold til mine søskende.. Jeg ser dem når vi er samlet, men det er ikke nogen jeg umiddelbart har kontankt med ellers..

 

Det er ikke op til mig at dømme om du er egoistisk eller ej, det er dit og din kærestes valg.. Har I kun behov/overskud/lyst/råd og hvad grundene nu ellers kan være til et barn, jamen så er det sådan.. Får I lyst til at få et barn mere, så får I et barn mere...

Det der fis (ja undskyld) med at man skal have x antal unger -glem det, I skal gøre det I har det bedst med....

Jeg har det ligesådan, jeg er dog babyskruk, men jeg kan så alligevel ikke overskue 2, jeg synes når jeg sidder her og hygger med Liam, hvor skal nummer 2 dog være? Når han leger på tæppet og jeg leger med, er det så slut med det hvis vi får nummer 2? Vil han føle sig helt alene og forladt? Vil jeg overhovedet elske nummer 2 ligeså meget, når nu Liam var et ønskebarn fra første sekund?

 

Den ene dag er jeg super klar på at vi skal have nummer 2, den næste dag er jeg i tvivl om jeg overhovedet kan klare at være 200% top tunet super mor til 1!