Det med at få nr 2....

Patrick07 skriver:

Når jeg ligger og ser på patrick har jeg præcis de samme tanker om hvordan jeg nogen sinde skal komme til at elske den lille nye i maven lige så højt... Det er så mange tanker der lige med et dukker op, som man aldrig havde tænkt før...

Patrick har altid været et nemt barn.. sovet om natten, sjældent syg og folk siger tit til os vi aldrig har prøvet og have en baby med stort B.. Men nu hvor lillebror er i maven glæder jeg mig som et lille barn til jule aften.. er sikker på han bliver en fantastik storebror og lille bror nok skal få nok kærlighed.. for vi er jo 3 til at give ham den... Min kæreste og jeg har også aftalt at vi stadig skal have noget tid bare os tre (mig, Jimmie og Patrick) selv om den lille ny er kommet.. og ved heldigvis mine forældre står klar

Men syntes helt klart du skal vente og se om du bliver mere klar til det (hvis du bliver det) og jeg syntes ikke det er egoistisk for syntes man skal lytte til sig selv..

Jeg tror bestemt også at Laura vil blive en fantastisk storesøster.. Hun er så mild og blid allerede nu.. Det er dejligt at høre fra en som står i det, hvis du forstår? At du er gravid, og glæder dig helt vildt.. Sommetider kan jeg godt savne det at være gravid, men kun det at mærke spark, at se scanninger osv.. Jeg savner bestemt ikke kvalmen, vand i kroppen osv..

Jeg tror og håber bestemt også at mine forældre vil være klar til at give en hånd hvis der er brug for det..

Knus

Karo skriver:

Nej, der er ikke noget ivejen for "kun" at få et barn Hvis ikke du føler for at få nummer to, så skal du absolut ikke gøre det, og det gør dig ikke egoistisk.

Vi har Marcus herhjemme på 1 år og 10 mdr og Ida på 2 1/2 mdr. Mens jeg var gravid tænkte jeg også på om Marcus nu ville blive forsømt når hun ville komme, og om jeg havde kærlighed nok til to. Men det er ikke noget problem. Marcus får stadig masser af kærlighed og alenetid med mor og far, og min kærlighed til mine børn er bare vokset af at Ida også er kommet

Marcus har også altid været en nem dreng ligesom Laura. Der har aldrig været det store bøvl med ham. Jeg var også nervøs for hvordan ida ville blive, men heldigvis er hun som sin bror og er en meget stille og rolig pige der sover godt om natten

Du har jo noget tid til at beslutte dig endeligt, og hvis du ikke føler for det om 1 1/2 år, så skal i ikke gøre det.

Ja, jeg har heldigvis god til at beslutte mig.. Vi har dog altid sagt at vi ikke vil igennem en masse hvis jeg ikke af uforklarlige årsager kan blive gravid igen.. Så nøjes vi med Laura..

Det er oigså de tanker jeg går med, om H*n vil blive lige så nem som Laura har været og er... Vi har altid fået at vide at vi ikke ved hvordan det er at få børn, fordi hun har været så nem...

Findusinde skriver:

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

Det er meget normalt at havde det sådan. Jeres datter er jo heller ikke så gammel endnu. Sådan som du har det nu, havde jeg det også efter at vi havde fået nr 1. Hvordan kunne jeg have kærlighed til to mm.  Men jeg tolker det sådan, at så er man ikke klar til nr to endnu. Vi fik vores nr to, da den store hun var 3½ og der var jeg også klar. Jeg var ikke i tvivl om, jeg havde kærlighed og overskudt til nr to, da vi først var i gang med planlægningen  Jo nu venter vi nr tre.

Så nyd jeres datter nu, og så kommer lysten nok til en mere. Og gør den ikke, Ja så kommer den ikke

Sidsel 37+2

Jeg tror bestemt også at Laura vil blive en fantastisk storesøster.. Hun er så mild og blid allerede nu.. Det er dejligt at høre fra en som står i det, hvis du forstår? At du er gravid, og glæder dig helt vildt.. Sommetider kan jeg godt savne det at være gravid, men kun det at mærke spark, at se scanninger osv.. Jeg savner bestemt ikke kvalmen, vand i kroppen osv..

Jeg tror og håber bestemt også at mine forældre vil være klar til at give en hånd hvis der er brug for det..

Knus

Ja det er lidt uvirkeligt at vores familie på 3 til oktober bliver til 4... syntes stadig det er helt vildt.. og tror også først jeg helt forstår det når lille manden er kommet ud til os

Tror ikke man altid sådan helt kan forberede sig på at få en lille ny.. og for dit vedkommende så kommer det når det kommer.. og hvis det ikke kommer så kommer det ikke (håber ikke det lyder negativt på nogle måde.. skulle ikke opfattes sådan) syntes dig og din mand helt klart skal gøre det i to føler for

Men jo tak kvalmen kunne jeg helt sikkert godt være for uden... men nyder at have en lille ny i maven

Stumpen skriver:

Det er ikke op til mig at dømme om du er egoistisk eller ej, det er dit og din kærestes valg.. Har I kun behov/overskud/lyst/råd og hvad grundene nu ellers kan være til et barn, jamen så er det sådan.. Får I lyst til at få et barn mere, så får I et barn mere...

Det der fis (ja undskyld) med at man skal have x antal unger -glem det, I skal gøre det I har det bedst med....

Det er ikke pga af, penge eller plads vi tænker kun at få et barn.. Jeg er færdig uddannet i feb 2012 hvis alt går vel..

Ja, det er egnetlig noget fis med at det er bedst at få et hvist antal børn... Men puha, hvor er der mange der har en mening om det, især i vores familier, der mener at vi burde være i gang med at lave nr 2... Især mine forældre elller rettere sagt min mor.. Har ekstrem svært ved at forstå når jeg snakker om de tanker jeg gør mig, omkring måske kun at få Laura..

Findusinde skriver:

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

Har det på nøjagtig på samme måde...

Frederic er også et lille væsen med et herlig sind og væremåde - dog gider han ikke at ligge i vores seng og hygge - den skal der hoppes i -leges i -slås i (suk)...

Han har og er stadig et utroligt nemt barn, men havde en svær start det første ½ år af hans liv - med indlæggelser og operation. Han har aldrig sagt noget når han fik tænder og 'kun' været forkølet 5 gange i hans 21 leve mdr.

Sov igennem inden vi tog hjem fra sygehuset og sover stadig 12-14 timer hver nat.

Men kender I det at have et sygt barn der ikke rigtig vil spise noget? De følelser - frustrationer - magtesløshed mm der følger med? Det har været hverdag herhjemme siden han var 8 mdr - han føler og har ingen sult - så ih altså det er en tung opgave nogle dage. Hårdt at se ens kæreste eje, bliver hurtig træt og kold - men kan heller ikke tvinge mad i ham. Sp sagde i start at vi skulle sulte ham - godt så knægten kan jo i forvejen gå i dage uden mad. Eller blot sætte os selv til bord - så skulle han nok komme, da han jo så ville føle sig udenfor fællesskab'et. Øh nej - når han nu ikke er sulten, hvad er odsene for at han så kommer af sig selv? Lig 0.

Så vi render stadig på børne amb.

Ærligt kan jeg ikke overskue at skulle have en mere, alle de tanker og bekymringer om h*n nu evt bliver født før tid - kolik - skrige unge uden lige osv. Nej så heller 'nøjes' med den lækre søn vi har nu og nyde ham i fulde drag.

sbs78 skriver:

Det er meget normalt at havde det sådan. Jeres datter er jo heller ikke så gammel endnu. Sådan som du har det nu, havde jeg det også efter at vi havde fået nr 1. Hvordan kunne jeg have kærlighed til to mm.  Men jeg tolker det sådan, at så er man ikke klar til nr to endnu. Vi fik vores nr to, da den store hun var 3½ og der var jeg også klar. Jeg var ikke i tvivl om, jeg havde kærlighed og overskudt til nr to, da vi først var i gang med planlægningen  Jo nu venter vi nr tre.

Så nyd jeres datter nu, og så kommer lysten nok til en mere. Og gør den ikke, Ja så kommer den ikke

Sidsel 37+2

Ja, jeg tolker det også som at jeg bestemt ikke er klar til nummer 2 endnu.. Måske glemmer jeg lidt at se ud i fremtiden at hun jo blir meree og mere selvstændig og selvhjulpen som tiden går..

Dejligt med nr 3.. Det er jo lige om snart!

Mor til Frederic skriver:

Har det på nøjagtig på samme måde...

Frederic er også et lille væsen med et herlig sind og væremåde - dog gider han ikke at ligge i vores seng og hygge - den skal der hoppes i -leges i -slås i (suk)...

Han har og er stadig et utroligt nemt barn, men havde en svær start det første ½ år af hans liv - med indlæggelser og operation. Han har aldrig sagt noget når han fik tænder og 'kun' været forkølet 5 gange i hans 21 leve mdr.

Sov igennem inden vi tog hjem fra sygehuset og sover stadig 12-14 timer hver nat.

Men kender I det at have et sygt barn der ikke rigtig vil spise noget? De følelser - frustrationer - magtesløshed mm der følger med? Det har været hverdag herhjemme siden han var 8 mdr - han føler og har ingen sult - så ih altså det er en tung opgave nogle dage. Hårdt at se ens kæreste eje, bliver hurtig træt og kold - men kan heller ikke tvinge mad i ham. Sp sagde i start at vi skulle sulte ham - godt så knægten kan jo i forvejen gå i dage uden mad. Eller blot sætte os selv til bord - så skulle han nok komme, da han jo så ville føle sig udenfor fællesskab'et. Øh nej - når han nu ikke er sulten, hvad er odsene for at han så kommer af sig selv? Lig 0.

Så vi render stadig på børne amb.

Ærligt kan jeg ikke overskue at skulle have en mere, alle de tanker og bekymringer om h*n nu evt bliver født før tid - kolik - skrige unge uden lige osv. Nej så heller 'nøjes' med den lækre søn vi har nu og nyde ham i fulde drag.

Puha hvor gør det mig ondt med lillemanden! Det må være ekstrem hårdt bare at stå på sidelinjen og ikke rigtig kan gøre noget.. Puha..

Jeg kan sagtens sætte mig ind dine tanker omkring hvordan nr 2 kan evt blive..

Findusinde skriver:

Puha hvor gør det mig ondt med lillemanden! Det må være ekstrem hårdt bare at stå på sidelinjen og ikke rigtig kan gøre noget.. Puha..

Jeg kan sagtens sætte mig ind dine tanker omkring hvordan nr 2 kan evt blive..

Tak...

Ville blot fortælle at du langt fra er den eneste der har det på den måde... Sige at du ikke skal føle dig alene i de tanker mm.

Jeg har så gemt det bag at vi skal have hus først, før vi snakker om barn nr 2..

Hans start på livet har knyttet os ufattelig tæt og tanken om at evt skulle føde før tid og være indlagt i flere uger - hvad så med frederic? mit hjerte ville slet ikke kunne bære at undvære ham. Har sagt at hvis den næste bliver et kolik barn - går jeg hjemmefra med frederic.

Jeg har konstant den der; hvad nu hvis.... hængende.

Syntes det er utrolig hårdt og opslidende at have et ikke spisende barn. Mange i familien kan ikke sætte sig ind i det - da alle deres børn spiser med velbehag til altid måltider - og alle til den butted side. For altid den denne her smidt i hovedet; ej, du hænger dig alt for meget i havd lidt han spiser og hans vægt. TAK...

Men knægten har ligesom ikke taget særlig meget på siden han runded 9 mdr. Der var han 78 cm og 9,5 kg - nu er han 87 cm og på gode uger siger den 10,3 og dårlige uger 9,5 kg.

Syntes ikke rigtig at der hjælp at hente nogen steder - alle siger blot- jamen han er jo en fin lang ultra slank dreng - det med at spise kommer nok.

Hvert måltid er bygget op omkring nærvær - tryghed osv. Vi har aldrig tvunget mad i ham og lader ham blot sidde - så længe han sidder ved bordet. Kun når han begynder at 'lege' med maden tager vi hans tallerken, men sidder ikke og vogter ham som en høg - vi sidder blot og spiser/ snakker om dag der er gået/ og ja vi snakker selvfølelig med frederic også.

Vi har prøvet snart alt og laver altid simpelt mad der er overskueligt for ham. De sidste par dage har han blot taget lidt grønsager og ladet alt andet ligge - jo han kan godt rode i maden, men spiser det ikke.

Jeg kører jo eftermiddag/nat i denne uge og sagde at farmand så kunne prøve noget rugbrød til aftensmad med det han nu godt kan lide ovenpå. Melding kom tilbage at han blot havde spist 'toppen' og lagt brødet tilbage.

Findusinde skriver:

Hej piger...

Vi har altid snakket om herhjemme at vi gerne ville have 2 børn... Men siden laura er kommet til, er jeg kommet mere og mere i tvivl, om jeg har lyst til flere.. Jeg er sindsyg bange for ikke at have kærlighed nok til dem begge, er bange for at "glemme" Laura..

Hun lå mellem os i aftes i vores seng, hun lå med den ene hånd på fars arm og den anden på min kind.. Der sagde jeg til Thomas.. "Jeg har lyst til at vi bare har hende"

Er jeg voldsom egoistisk hvis jeg kun ønsker et barn??

Vi har været SÅ heldige med Laura.... Har aldrig haft lange nætter hvor hun ikke vil sove, lange skrigeture osv... HUn har været syg 2 gange i sit liv.. Hun er enormt glad for fremmede er glad, livlig og tryg ved andre mennesker..

Vi havde snakket om at starte op med projekt baby til feb 2012.. Men puha hvor er jeg kommet i tvivl... Alle spøger mig efter når jeg sidder med en nyfødt, om det ikke bare rykker i æggestokkene.. Hmmm nej det gør det faktisk ikke.. Jeg er glad for at jeg er på den anden side..

Undskyld det rodede indlæg.. Håber i kan følge med i hvad jeg mener.?

KNus

Før jeg fik børn sagde jeg altid, at jeg skulle have 2 børn, men som sagt har man et standpunkt til man tager et nyt!

Herhjemme bliver Andrea 4 år 1. september, og lysten til nr. 2 er slet ikke kommet endnu. Vi mærker et stort pres fra omverdenen om at få nr. 2, hvilket irriterer mig usigeligt meget, da det jo er vores liv. Alle siger at det er synd fr Andrea, at hun ikke får nogle søskende, men er det ikke mere synd, hvis hun får søskende og forældrene mister overskuddet?

Jeg siger bare, gør hvad der passer Jer, lad være med at lade jer presse af "samfundet".

Hvem ved, måske kommer lysten lige pludselig, og hvis ikke er Laura da bare heldig med 2 forældre der elsker hende

 Dorte