Er der nogen med børn tæt efter hinanden???

moller84 skriver:

Hej Alle..

Jeg har fundet ud af jeg er gravid, og det jo ellers dejligt...

Vi har i forvejen en lille pige og for 1½ måneds tid siden begyndte jeg at få lyst til en gang at blive gravid igen... jeg har ellers lige siden vi fik vores pige, sagt at jeg ikke ville have flere, synes det var hårdt nok at få den første. Men efterhånden som tiden gik, og hun blev ældre, begyndte det jo at blive nemmere og nemmere og hun sov igennem og man så alt det hun lærte og hvor dejligt hun udviklede sig, og så begyndte jeg at tænke at jeg en dag godt ville have en mere.

Nu jeg jo så blevet gravid, men vores pige er kun 9 måneder, og lige startet i dagpleje, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis det havde været om 1 år, ville jeg være rigtig glad, men nu jeg alligevel i tvivl. Synes det næsten er for tidligt at få en mere, da hun jo stadig er min lille baby. Det ene øjeblik ved jeg, at jeg ikke kan få en abort og det næste øjeblik tænker jeg at jeg da aldrig vil ku klare at få en mere allerede - hvad hvis det bliver for hårdt for mig med to små og det hele går galt. Og tænker meget om jeg overhoved kan elske begge to lige meget... emilia vores lille pige er jo min dejlige baby, kan man stadig give hende lige så meget kærlighed hvis der kommer en mere.

Håbede nogen der har fået børn kort tid efter hinanden læser det her, og kan komme med råd?

Min søster siger hun tror jeg allerede har bestemt mig, fordi jeg snakker meget om hvis det nu var vi beholdt det og fordi jeg tænker på navne og sådan, men økonomisk tænker jeg at det bliver for hårdt, og jeg bange for jeg ikke er stærk nok til to små.

kærlig hilsen

Vi har tvillingetøser fra november 2006 og venter en lillebror til august 2010. hviss vi skal have en enkelt mere så satser jeg på at vi laver en kort efter lillebrors ankomst!!

Karina85 skriver:

---

Hej

Jeg vil egentlig ikke forsøge at komme med gode råd el.lign, hvad flere børn efter hinanden angår. Men min historie er at i 2004 fik jeg en sen spontan tvillingeabort, som gik helt i skuddermudder. Hvor efter jeg fik afvide, at jeg nok skulle være forberedt på at jeg ville få svært ved at at få børn

Men heldigvis har lægerne ikke altid ret  Og jeg blev gravid dec. 2005 - fødte en lille pige sep. 2006. Alt var fryd og lykke. Allerede 7 mdr efter blev jeg gravid igen, der var ingen tvivl om jeg ville beholde det - for med den besked jeg havde fået tidligere ville jeg ingen chancer tage. Jeg fik en søn, som desværre var lunge syg. måneden før han skulle opereres (han var 1 år og ca. 3mdr op operationsdagen) tog jeg endnu en positiv test. Men pga. min knægts operationer og alt det efterfølgende, valgte jeg at beholde barnet - jeg kunne simpelthen ikke overskue en abort. Og jeg har ikke fortrudt et sekund. Nu har jeg 3 raske unger på 9 mdr. 2½ år og vores ældste bliver 4 i sep. Nu viser det sig så imidlertid at jeg er gravid igen og denne gang ved jeg ikke helt hvordan jeg skal tackle det, skal op på sygehuset imorgen og så skal den endelige beslutning tages. For det er bestemt ikke nemt at have så mange unger, og slet ikke i rap. 1 barn er lige til at klare - alt er selvfølgelig ekstra svært da man ingen erfaring har, 2 børn er okay - men ikke let, 3 kan virke totalt kaotisk til tider- og vasketøj må være vasketøj og nullermændende må bare blive liggende nogle gange, men det er også bare lykken (når de alle tre sover sødt i deres senge ) ... 4 børn puha...

So Far har jeg personligt ikke fortrudt og jeg ville ikke lave det om, selvom jeg kunne. Og det på trods a at manden stort set aldrig er hjemme og min nærmeste familie bor 200 km væk - det er et værre slid og morgenfrisk bliver jeg nok ikke de næste mange år. Men alle de gode stunder er dét hele værd - for mig altså.

Er lige lidt nysgerrig beholdt du nr 4. Syntes det næsten er umuligt at nå dem alle i forvejen og med en mere??? Ahhhh kunne godt bruge lidt fra en erfaren... Håber at høre fra dig snarest!

VW skriver:

Er lige lidt nysgerrig beholdt du nr 4. Syntes det næsten er umuligt at nå dem alle i forvejen og med en mere??? Ahhhh kunne godt bruge lidt fra en erfaren... Håber at høre fra dig snarest!

Jeg venter nr 4 om en mdr. og der er kun 14mdr mellem 3 og 4 

tja, her blev jeg gravid lige inden han fyldte 12 mdr og det er gået helt fint. Der er hårde tider naturligvis, men det kan man komme ud for ved alle alders forskelle:-) Tillykke

moller84 skriver:

Hej Alle..

Jeg har fundet ud af jeg er gravid, og det jo ellers dejligt...

Vi har i forvejen en lille pige og for 1½ måneds tid siden begyndte jeg at få lyst til en gang at blive gravid igen... jeg har ellers lige siden vi fik vores pige, sagt at jeg ikke ville have flere, synes det var hårdt nok at få den første. Men efterhånden som tiden gik, og hun blev ældre, begyndte det jo at blive nemmere og nemmere og hun sov igennem og man så alt det hun lærte og hvor dejligt hun udviklede sig, og så begyndte jeg at tænke at jeg en dag godt ville have en mere.

Nu jeg jo så blevet gravid, men vores pige er kun 9 måneder, og lige startet i dagpleje, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis det havde været om 1 år, ville jeg være rigtig glad, men nu jeg alligevel i tvivl. Synes det næsten er for tidligt at få en mere, da hun jo stadig er min lille baby. Det ene øjeblik ved jeg, at jeg ikke kan få en abort og det næste øjeblik tænker jeg at jeg da aldrig vil ku klare at få en mere allerede - hvad hvis det bliver for hårdt for mig med to små og det hele går galt. Og tænker meget om jeg overhoved kan elske begge to lige meget... emilia vores lille pige er jo min dejlige baby, kan man stadig give hende lige så meget kærlighed hvis der kommer en mere.

Håbede nogen der har fået børn kort tid efter hinanden læser det her, og kan komme med råd?

Min søster siger hun tror jeg allerede har bestemt mig, fordi jeg snakker meget om hvis det nu var vi beholdt det og fordi jeg tænker på navne og sådan, men økonomisk tænker jeg at det bliver for hårdt, og jeg bange for jeg ikke er stærk nok til to små.

kærlig hilsen

Nu er der godt nok lige et par mdr. mere imellem vores sønner, end du vil få med dine.

Men min ældste har savnet mig RIGTIG voldsomt i den tid Rune har været baby.. Silas er en dejlig storebror og elsker hans lillebror meget højt og de skal nok få rigtig meget glæde af hinanden når de bliver ældre..

Men Silas har savnet mig enormt meget, fordi han ikke havde min fulde opmærksomhed i det år hvor Rune har levet. Vi fortryder ingenting, for det er sådan det er og det nytter ikke at fortryde og især ikke fordi vi jo knuselsker Rune så meget som vi gør. Men havde jeg vidst hvor hårdt det tog på Silas at skulle dele opmærksomheden så meget, så havde jeg måske valgt anderledes... Jeg ved det ikke... Men nu har jeg i hvert fald fået sat spiral i fordi jeg ikke også vil udsætte Rune for den omgang..

Men udover det er de jo bedste venner og bliver bedre og bedre til at lege sammen i takt med at Rune kan flere ting og Silas har fået hans mor tilbage igen

Først et stort tillykke med graviditeten.

 

Der er godt 23 måneder mellem mine skønne piger. Rigtigt nok er det meget hårdt, når man har to små, som begge stadig har meget brug for sine forældre. Når jeg var alene med mine piger, kom jeg meget nemt til at bede den ældste om at hjælpe mig, og det gav mig ofte kvaler og dårlig samvittighed, og ligeledes følte jeg ikke, jeg kunne give den ældste den omsorg, som hun havde brug for, men efter at de er blevet ældre (snart 2 og 4 år), så kan jeg se, at de har stor glæde af hinanden - de har selvfølgelig rigtig mange konflikter, som gør det hårdt. Al den dårlig samvittighed omkring omsorg til den ældste, kan jeg godt pakke sammen og smide i skraldespanden, for den har hun taget til sig, og bruger den nu på at 'passe' på sin lillesøster. Alt i al gør de næsten alt sammen... De sover på samme værelse, bader sammen, spiser sammen, leger sammen, læser sammen, bliver uvenner sammen og gode venner sammen. Så længe de af og til bliver skilt ad og har tid væk fra hinanden og på skift med forældrene, så skal det hele nok gå. Jeg ser hele denne her proces som hård, men absolut det hele værd. 

 

Hvis I vælger at få børn med så kort aldersforskel, er det en super godt at have aflaster på, for det er smadder hårdt. Og især, hvis din mand er ude af huset så længe ad gangen.

Håber, det hjalp lidt!?!

��

moller84 skriver:

Hej Alle..

Jeg har fundet ud af jeg er gravid, og det jo ellers dejligt...

Vi har i forvejen en lille pige og for 1½ måneds tid siden begyndte jeg at få lyst til en gang at blive gravid igen... jeg har ellers lige siden vi fik vores pige, sagt at jeg ikke ville have flere, synes det var hårdt nok at få den første. Men efterhånden som tiden gik, og hun blev ældre, begyndte det jo at blive nemmere og nemmere og hun sov igennem og man så alt det hun lærte og hvor dejligt hun udviklede sig, og så begyndte jeg at tænke at jeg en dag godt ville have en mere.

Nu jeg jo så blevet gravid, men vores pige er kun 9 måneder, og lige startet i dagpleje, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis det havde været om 1 år, ville jeg være rigtig glad, men nu jeg alligevel i tvivl. Synes det næsten er for tidligt at få en mere, da hun jo stadig er min lille baby. Det ene øjeblik ved jeg, at jeg ikke kan få en abort og det næste øjeblik tænker jeg at jeg da aldrig vil ku klare at få en mere allerede - hvad hvis det bliver for hårdt for mig med to små og det hele går galt. Og tænker meget om jeg overhoved kan elske begge to lige meget... emilia vores lille pige er jo min dejlige baby, kan man stadig give hende lige så meget kærlighed hvis der kommer en mere.

Håbede nogen der har fået børn kort tid efter hinanden læser det her, og kan komme med råd?

Min søster siger hun tror jeg allerede har bestemt mig, fordi jeg snakker meget om hvis det nu var vi beholdt det og fordi jeg tænker på navne og sådan, men økonomisk tænker jeg at det bliver for hårdt, og jeg bange for jeg ikke er stærk nok til to små.

kærlig hilsen

Har 2 børn med 14 mdr imellem og venter nr 3 til sommer, bliver 3.5 år mellem nr 1 og nr 3

Du spørgerbare alt du vil

moller84 skriver:

Hej Alle..

Jeg har fundet ud af jeg er gravid, og det jo ellers dejligt...

Vi har i forvejen en lille pige og for 1½ måneds tid siden begyndte jeg at få lyst til en gang at blive gravid igen... jeg har ellers lige siden vi fik vores pige, sagt at jeg ikke ville have flere, synes det var hårdt nok at få den første. Men efterhånden som tiden gik, og hun blev ældre, begyndte det jo at blive nemmere og nemmere og hun sov igennem og man så alt det hun lærte og hvor dejligt hun udviklede sig, og så begyndte jeg at tænke at jeg en dag godt ville have en mere.

Nu jeg jo så blevet gravid, men vores pige er kun 9 måneder, og lige startet i dagpleje, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis det havde været om 1 år, ville jeg være rigtig glad, men nu jeg alligevel i tvivl. Synes det næsten er for tidligt at få en mere, da hun jo stadig er min lille baby. Det ene øjeblik ved jeg, at jeg ikke kan få en abort og det næste øjeblik tænker jeg at jeg da aldrig vil ku klare at få en mere allerede - hvad hvis det bliver for hårdt for mig med to små og det hele går galt. Og tænker meget om jeg overhoved kan elske begge to lige meget... emilia vores lille pige er jo min dejlige baby, kan man stadig give hende lige så meget kærlighed hvis der kommer en mere.

Håbede nogen der har fået børn kort tid efter hinanden læser det her, og kan komme med råd?

Min søster siger hun tror jeg allerede har bestemt mig, fordi jeg snakker meget om hvis det nu var vi beholdt det og fordi jeg tænker på navne og sådan, men økonomisk tænker jeg at det bliver for hårdt, og jeg bange for jeg ikke er stærk nok til to små.

kærlig hilsen

Jeg venter nr 3 på 3.5 år - den ældste er 3.5 år, den mellemste 1.5 og lillebror fødes om ca 1 måned.
Og det er da hårdt og børnene tager da noget tid fra hinanden, men de 2 drenge jeg har, har været super nemme (sover godt, spiser godt og er stort set aldrig syge), så jeg håber jo bare at lillebror bliver ligeså nem
Og så tænker jeg på hvor megen glæde de får af hinanden. De vil vokse op med fælles interesser, venner og har nydt hinandens selskab i dagpleje/børnehave (de vil forhåbentlig aldrig føle sig alene).
Og når jeg ser hvor mange ting ham på 3.5 år kan og hvor selvstændig og god en storebror han er, så tænker jeg, at de næste 3-4 år bliver hårde, men derefter har jeg 3 store drenge, og det vil give min mand og mig den fritid igen, som vi ikke har så meget af lige nu

Det er en gammel tråd fra 2010