snakke med far??

wamse skriver:

Nu ligger han på en retspsykiatrisk afdeling, det er ikke samme sted som alle de andre gange, men der er godt nok ikke meget hjælp fra deres side De har haft ringet flere gange, om han måtte snakke med hende, selvom jeg har frabedt mig det og han var stærk medicineret og kunne på ingen måde tale rent. De lader ham ringe til mig, selvom vi havde en aftale om at det måtte han ikke.

Det er sq da ikke smart, hverken du eller din datter har brug for ham i jeres liv nu hvor han er så ustabil. og syntes at nå netop de læger kan se hvordan han har det, så burde de da lukke af for netop folk som ikke kan takle ham (dig og din datter, går ud fra hans egen familie selvfølgelig støtter ham) Det er et hårdt psykisk pres at ligge på dig at DU skal bestemme hvornår han er klar nok til at snakke med hende, og han selv kontakter dig. Du går ikke op og ned af ham, du ved ikke hvordan hans dag er i dag, hvordan den var i går, eller for 5 dage siden. Du vil det bedste for din datter, men bliver sat i klemme når du skal vurdere det. Det er bare ikke fair.

Kan du måske kontakte din egen læge og sætte ham/hende ind i sagen, og sige du ikke længere kan/vil takle det, det er bare for hårdt psykisk, og om de kan hjælpe, evt kontakte dem på rets psyk for det holder altså ikke en hel måned mere hvis han fortsætter sådan.

VIPpigen skriver:

Det er sq da ikke smart, hverken du eller din datter har brug for ham i jeres liv nu hvor han er så ustabil. og syntes at nå netop de læger kan se hvordan han har det, så burde de da lukke af for netop folk som ikke kan takle ham (dig og din datter, går ud fra hans egen familie selvfølgelig støtter ham) Det er et hårdt psykisk pres at ligge på dig at DU skal bestemme hvornår han er klar nok til at snakke med hende, og han selv kontakter dig. Du går ikke op og ned af ham, du ved ikke hvordan hans dag er i dag, hvordan den var i går, eller for 5 dage siden. Du vil det bedste for din datter, men bliver sat i klemme når du skal vurdere det. Det er bare ikke fair.

Kan du måske kontakte din egen læge og sætte ham/hende ind i sagen, og sige du ikke længere kan/vil takle det, det er bare for hårdt psykisk, og om de kan hjælpe, evt kontakte dem på rets psyk for det holder altså ikke en hel måned mere hvis han fortsætter sådan.

Det påvirker mig voldsomt, og lagde mærke til i dag at da jeg tog telefonen ved hans opkald, gik der ikke ret lang tid før min datter pludselig var meget højtråbende og opsøgende overfor mig. Slet ingen tvivl om at hun mærkede min usikkerhed der

Vi har fælles læge som min eks, men det er absolut ingen ulempe, for han har fulgt med på sidelinien, hvor min eks er blevet værre og værre psykisk.

Jeg har planlagt at ringe til psyk i morgen og høre, hvorfor han kan ringe til mig når vi havde en anden aftale. Han kan så heldigvis ikke ringe mere efter d. 1 juli, da jeg går over til det hemmelige nummer derfra.

Stumpen skriver:

Så få skiftet det nummer og det kan kun gå for langsomt... Gør det du finder bedst i forhold til din datter og vil han hende noget, så kan han kontakte statsamtet.....

Nej det er ikke rart for din datter ikke at have kontakt med sin far, men så længe han er så uligevægtig som han er nu, så gør du det rette i at skærme hende...

Har mit nye hemmelige nummer kørende samtidigt med det gamle, kun af den årsag at holde ham hen i det uvisse til den dag vi er flyttet, for så fatter han ikke mistanke. Er bange for at han ville kunne stikke af fra denne afdeling også, bare for at få ram på mig. Men det gamle nummer lukker pr. 1 juli, og så kan han slet ikke ringe mig op mere.

Jeg har ikke så mange gode råd, eller kloge ord. Jeg vil blot sige at jeg føler med dig, og tænker dig på dig i en svær tid. Jeg håber at du og din datter får det godt og trygt når i er flytttet!!!! At gå rundt i en evig utryghed, må være noget af det frygtligste....

wamse skriver:

Har mit nye hemmelige nummer kørende samtidigt med det gamle, kun af den årsag at holde ham hen i det uvisse til den dag vi er flyttet, for så fatter han ikke mistanke. Er bange for at han ville kunne stikke af fra denne afdeling også, bare for at få ram på mig. Men det gamle nummer lukker pr. 1 juli, og så kan han slet ikke ringe mig op mere.

Åhr jeg håber at det vil gå dig godt.. Men kan læse i et andet indlæg at han kan kontakte din datter gennem hans mor.. Er det sikkert at hun ved hvor du bor??

wamse skriver:

Det påvirker mig voldsomt, og lagde mærke til i dag at da jeg tog telefonen ved hans opkald, gik der ikke ret lang tid før min datter pludselig var meget højtråbende og opsøgende overfor mig. Slet ingen tvivl om at hun mærkede min usikkerhed der

Vi har fælles læge som min eks, men det er absolut ingen ulempe, for han har fulgt med på sidelinien, hvor min eks er blevet værre og værre psykisk.

Jeg har planlagt at ringe til psyk i morgen og høre, hvorfor han kan ringe til mig når vi havde en anden aftale. Han kan så heldigvis ikke ringe mere efter d. 1 juli, da jeg går over til det hemmelige nummer derfra.

Det er ikke godt når din datter også kan mærke det på dig, for din angst kan du evt tage med selvom du ikke er helt bevidst om det når i flytter.

Det er klart en fordel at i har samme læge og han kender sygehistorie ved din ex, så er han sikkert en rigtig god støtte, og tror måske du kan få ham indover med psyk, det burde så være psyk og evt "Jeres" læge som faktisk beslutter, -selvfølgelig sammen med statsforvaltningen hvornår far og datter kan have kontakt igen. Du kan ikke tage en fornuftig beslutning når han påvirker jer sådan...

Ja, ring til psyk, de må stoppe for det, en måned mere bliver en måned i helved, og garanteret en af de længste måneder i dit liv...

Yrsa skriver:

Jeg synes du gør det rigtige....dog ville jeg selv få hemmeligt nummer, da jeg ikke mener du skal have alle de samtaler med ham...du skal ikke trøste eller hjælpe ham. Du skal lukke helt af og tænke på dig og lærke, helt og aldeles. Hvis han ønsker at snakke med hende, så sig han kan sende et brev...ved godt I flytter men indtil da har han jo adressen og efter kunne du evt give ham en adresse til et sted han kan sende brevet og de så kan afl. det til jer...så kan du læse brevet højt for hende og springe det over(hvis der er noget) som hun ikke skal høre...det kan du ikke i en telefon...han kan jo både græde, skælde dig ud og en masse andet over for hende.

Hendes far er syg og lå han i koma med kræft så var det også vilkårene...altså at de ikke kan tale eller ses.

Så hvis du spørger mig...så gør du det helt rigtige.

ER bare helt enig her. Majbritt du gør det rigtige og om 1 md så flytter du jo og får hemmeligt nr, så hvad og hvem skulle det gavne at han indtil da kan tale med din datter?? og er din datter overhovedet selv interesseret i det?

Du gør det rigtige!

:-) Sisse

twinboys skriver:

Ja jeg tilslutter mig også og siger at du gør det helt rigtige Majbritt... Er dog ked af at I skal flytte sådan rundt og i ikke rigtig får noget hjælp... Men det bliver godt for jer at flytte og finde ro alle mand...

Varme tanker og knus til jer...

Tak skal du have ven, det er bare så forvirrende det hele, og vi klarer os jo fint, så længe han undlader at kontakte os. Bliver lige så irriteret på mig selv over at få ondt af ham, og fordi jeg tager telefonen. Men så får han mig jo til at være som jeg var i ægteskabet, altid i tvivl om det jeg gjorde og sagde var forkert

Glæder mig til at komme væk fra ham. Er spændt på, hvad dom der falder i den sag, men han afventer en mentalundersøgelse lige pt, før der kan afsiges dom. Tænk, han mener at jeg har SLADRET, fordi jeg i statsforvaltningen har fortalt om hvad han har budt vores datter i lang tid

ladydan1 skriver:

ER bare helt enig her. Majbritt du gør det rigtige og om 1 md så flytter du jo og får hemmeligt nr, så hvad og hvem skulle det gavne at han indtil da kan tale med din datter?? og er din datter overhovedet selv interesseret i det?

Du gør det rigtige!

:-) Sisse

Ved ikke om Lærke som sådan er interesseret i at snakke med ham, for hun er jo kun 4. Jeg tænker at hun gerne ville, men ikke selv ved hans påvirkning af hende, så derfor har jeg studeret hende meget, når de før har haft kontakt, og jeg ser hvor urolig hun er blevet.

Jeg følte mig også 100% sikker på at det var rigtigt at nægte ham samtaler med hende, men så hørte jeg på alt hens ego-snak i dag og blev hvirvlet ind i alt det vås igen, men godt jeg har jer til at fastholde mig i de sunde valg.

Stumpen skriver:

Åh jeg håber at det vil gå dig godt.. Men kan læse i et andet indlæg at han kan kontakte din datter gennem hans mor.. Er det sikkert at hun ved hvor du bor??

Hun har giver mig hendes ord på, at han ikke får adressen, og jeg tror da at jeg kan stole på det Men jeg tror så heller ikke at min eks kommer ud i meget meget lang tid. Hvis han gør, så fejler retssystemet da totalt, for det kommer til at koste menneskeliv.