snakke med far??

Vil rigtig gerne høre jeres mening om dette, da jeg så let bliver hvirvlet ind i min eks´s syge sind.

Han har jo lavet meget skidt og er nu fængslet på et psykiatrisk afdeling for vold mod 5 personer(2 betjente og 3 ansatte på psyk.) Han er misbruger af stoffer og alkohol og er psykotisk (hvad han ellers har af diagnoser ved jeg ikke) Han har siden vores seperation for 7 mdr siden ikke kunnet finde ud af at være der for vores fælles datter, alt har handlet om ham og hans behov. Han sygdom gør at han kun opfanger hans egne behov, han har ingen former for empati, han er meget impulsiv, har svært ved at sætte andres behov frem for sine egne osv. Han truer konstant med at begå selvmord, når han ikke får det som han vil have det. Han afventer nu en dom, og den kommer højst sansyndligt til at blive en behandlingsdom, så han fængles på et psykiatrisk afd, og skal underlægge sig behandling.

Jeg har så nægtet ham telefonisk kontakt med vores datter, for hun har reageret meget negativt på alt dette han har budt hende/os. Men han har nu ringet flere gange til mig og græder og kan ikke forstå at han ikke må tale med hende. Men det er kun fordi han nu sidder der, at han har tid til hende. Det er fordi han savner hende, han vil snakke, og ikke fordi hun har savnet ham de sidste 7 måneder. Det er altid hans behov, aldrig hendes. Der er så mange eksempler på at han på ingen måde magter hendes behov.

Men er jeg forkert på den at nægte ham de opkald?

Han har før i tiden, under en af hans mange indlæggelser, haft overfuset hende i telefonen og det gav os faktisk en indberetning til kommunen, fordi psyk ikke mente han var god for vores datter.

Vi flytter om 1 måned til en anden by med hemmelig nummer og adresse pga ham, men det ved han ikke endnu.

Bliver bare i tvivl når han starter med alt hans snak, men jeg ved at han bare vil have mere og mere. Han ringede i dag, og ville have mig tilbage, have mig til at komme over til ham med vores datter, så han kunne se hande, han vil snakke med hende i telefonen. Kan i høre det,  ham ham ham ham. Det jeg har sagt er at han først skal kunne være stabil, altså han skal gøre noget nu for at kunne have kontakt. Jeg sender billeder af hende til ham, og han kan sende et brev eller tegning til hende og jeg har lavet en mappe med hende og ham i.

Hmm okay indlægget blev langt, men spørg hvis i er i tvivl om noget

Jeg synes du gør det rigtige....dog ville jeg selv få hemmeligt nummer, da jeg ikke mener du skal have alle de samtaler med ham...du skal ikke trøste eller hjælpe ham. Du skal lukke helt af og tænke på dig og lærke, helt og aldeles. Hvis han ønsker at snakke med hende, så sig han kan sende et brev...ved godt I flytter men indtil da har han jo adressen og efter kunne du evt give ham en adresse til et sted han kan sende brevet og de så kan afl. det til jer...så kan du læse brevet højt for hende og springe det over(hvis der er noget) som hun ikke skal høre...det kan du ikke i en telefon...han kan jo både græde, skælde dig ud og en masse andet over for hende.

Hendes far er syg og lå han i koma med kræft så var det også vilkårene...altså at de ikke kan tale eller ses.

Så hvis du spørger mig...så gør du det helt rigtige.

Så syg som han er, så ville jeg tage statsamtet med ind i det allerede fra nu af, så du ved hvad du har at forholde dig til og hvad du kan skal gøre i tilfælde af at han pludselig står på din martrikel..eller rettere sagt har papire på at du gør det rigitge og han ikke kan bruge noget imod dig, selvom jeg bestemt tror at du står klart stærkest... Men måske skal der en psyk ind over i forhold til din datter...

Forfærdelig situation du står i, men må give Eva ret i at du skulle tage at få et hemmeligt nummer, så du slipper for hans opkald og svingende humør..

Yrsa skriver:

Jeg synes du gør det rigtige....dog ville jeg selv få hemmeligt nummer, da jeg ikke mener du skal have alle de samtaler med ham...du skal ikke trøste eller hjælpe ham. Du skal lukke helt af og tænke på dig og lærke, helt og aldeles. Hvis han ønsker at snakke med hende, så sig han kan sende et brev...ved godt I flytter men indtil da har han jo adressen og efter kunne du evt give ham en adresse til et sted han kan sende brevet og de så kan afl. det til jer...så kan du læse brevet højt for hende og springe det over(hvis der er noget) som hun ikke skal høre...det kan du ikke i en telefon...han kan jo både græde, skælde dig ud og en masse andet over for hende.

Hendes far er syg og lå han i koma med kræft så var det også vilkårene...altså at de ikke kan tale eller ses.

Så hvis du spørger mig...så gør du det helt rigtige.

Adressen og nummeret blever hemmeligt, han har det gamle nummer og det bliver lukket den dag vi flytter. Grunden til at jeg nu tager telefonen, er at jeg er hundeangst for at han finder ud af at vi skal flytte og han stikker af, fra afdelingen, for så kommer han efter mig.

Når jeg er flyttet, så skal han sende til hans mor og hun vidersender breve/tegninger til os.

Tusind tak for svaret, åhh hvor jeg glæder mig til at komme væk herfra, for det påvirker mig simpelthen bare sådan, bare det at have ham i røret

Hvis psyk allerede har været inde over en gang og sige han ikke er god for jeres datter, hvad så med at få dem på banen, og så er det dem der bestemmer hvornår DE syntes han har det godt nok til at evt skulle blive en del af hendes liv igen. Så er det ikke dig der er det sorte får, for du kan ikke stå med den beslutning når han kan påvirke dig sådan. Det er ikke godt for dig, eller jeres datter.

Du får lige et  stort

Stumpen skriver:

Så syg som han er, så ville jeg tage statsamtet med ind i det allerede fra nu af, så du ved hvad du har at forholde dig til og hvad du kan skal gøre i tilfælde af at han pludselig står på din martrikel..eller rettere sagt har papire på at du gør det rigitge og han ikke kan bruge noget imod dig, selvom jeg bestemt tror at du står klart stærkest... Men måske skal der en psyk ind over i forhold til din datter...

Forfærdelig situation du står i, men må give Eva ret i at du skulle tage at få et hemmeligt nummer, så du slipper for hans opkald og svingende humør..

 

Statsamtet er ind over og jeg har den fulde forældremyndighed. Som det er nu, siger de at jeg selv kan styre alt omkring min datter, da det er op til ham at søge samvær eller kon takt via dem.

Tror bare han rammer mig psykisk når han ringer og er dybt deprimeret, og gør det han er bedst til, at lægge alt ansvar over på mig

VIPpigen skriver:

Hvis psyk allerede har været inde over en gang og sige han ikke er god for jeres datter, hvad så med at få dem på banen, og så er det dem der bestemmer hvornår DE syntes han har det godt nok til at evt skulle blive en del af hendes liv igen. Så er det ikke dig der er det sorte får, for du kan ikke stå med den beslutning når han kan påvirke dig sådan. Det er ikke godt for dig, eller jeres datter.

Du får lige et  stort

Nu ligger han på en retspsykiatrisk afdeling, det er ikke samme sted som alle de andre gange, men der er godt nok ikke meget hjælp fra deres side De har haft ringet flere gange, om han måtte snakke med hende, selvom jeg har frabedt mig det og han var stærk medicineret og kunne på ingen måde tale rent. De lader ham ringe til mig, selvom vi havde en aftale om at det måtte han ikke.

Ja jeg tilslutter mig også og siger at du gør det helt rigtige Majbritt... Er dog ked af at I skal flytte sådan rundt og i ikke rigtig får noget hjælp... Men det bliver godt for jer at flytte og finde ro alle mand...

Varme tanker og knus til jer...

wamse skriver:

Adressen og nummeret blever hemmeligt, han har det gamle nummer og det bliver lukket den dag vi flytter. Grunden til at jeg nu tager telefonen, er at jeg er hundeangst for at han finder ud af at vi skal flytte og han stikker af, fra afdelingen, for så kommer han efter mig.

Når jeg er flyttet, så skal han sende til hans mor og hun vidersender breve/tegninger til os.

Tusind tak for svaret, åhh hvor jeg glæder mig til at komme væk herfra, for det påvirker mig simpelthen bare sådan, bare det at have ham i røret

Kan jeg sørme godt forstå det gør...det må være så afskyeligt...stakkels jer. Men det lyder som det helt rigtige det du gør og måden du gør det på...du er sej, så sej. jeg tror jeg var knækket på det der..

wamse skriver:

Statsamtet er ind over og jeg har den fulde forældremyndighed. Som det er nu, siger de at jeg selv kan styre alt omkring min datter, da det er op til ham at søge samvær eller kon takt via dem.

Tror bare han rammer mig psykisk når han ringer og er dybt deprimeret, og gør det han er bedst til, at lægge alt ansvar over på mig

Så få skiftet det nummer og det kan kun gå for langsomt... Gør det du finder bedst i forhold til din datter og vil han hende noget, så kan han kontakte statsamtet.....

Nej det er ikke rart for din datter ikke at have kontakt med sin far, men så længe han er så uligevægtig som han er nu, så gør du det rette i at skærme hende...