Lige en opdatering..
Ja havde en kæreste der ALDRIG NOGENSINDE VILLE GIFTES..
Han har jo fået arbejde i Sverige og han kom så hjem efter at have været væk i 3 uger.. inden han tog afsted havde vores forhold været en smule anspændt... ikke at vi skændes eller der var noget specielt i vejen,.. men var ikke helt som det plejede..
Men 3 uger fra hinanden gør underværker.... vi opførte os som teenagere.. kyssede og krammede meget og snakkede og fnisede sammen hele natten... Så en nat sagde jeg til ham at det gjorde mig lidt trist når han sagde at han aldrig nogensinde ville giftes.. ikke fordi jeg ved om jeg vil... men måden han sagde det på fik mig til at føle at han i hvert fald ikke ville giftes med mig.. så spurgte han mig grundene til at jeg ville giftes.. så sagde jeg det var noget med tryghed, vise sin kærlighed og stolthed over at kunne kalde ham min mand... næste dag kiggede han på mig og sagde.. mon ikke man alligevel skal giftes en dag, men så skal det også være det helt store bryllup:-) derefter sagde han, men dette er jo ikke et særlig godt tidspunkt at fri på.... Så ja måske bliver jeg alligevel gift en dag.. eller også gør jeg ikke... er lige meget.. bare tanken om at det ikke er helt umuligt for at det en dag skulle ske er en meget rar tanke:-)
Anmeld
