Ville du kunne acceptere at din kæreste ikke vil giftes?

Ja bare nysgerrig.. Min kæreste vil aldrig nogensinde giftes.. Har spurgt om vi ikke bare kunne gå på rådhuset og ingen behøver at få det at vide.. Men nej..
Har nok accepteret det men nogen gange bliver jeg da lidt trist over at han har det sådan.. Tanken om at jeg aldrig skal giftes gør mig på en måde lidt trist.. Men kan jo ikke rigtig gøre noget.. Så ville jeg bare lige høre jeres mening...

Ved egentlig ikke hvorfor det er så vigtigt at blive gift.. Men er jo et symbol... Man kan jo sikre hinanden på mange andre måder men gør mig bare nogle gange lidt ked af det når han siger det...

Men jeg vil ikke have noget imod rådhuset - dog skal familien stadig med..

Jo klart jeg ville kunne acceptere det   Jeg er heller ikke selv interesseret i at blive gift , ved faktisk ikke om kæresten er det , vi har aldrig drøftet det , så her betyder det intet

Jeg har svaret ja, for har selv sagt jeg ikke vil giftes... Vi er begge ret enige om det. Men vi har også snakket om 2 muligheder hvis vi vil, og der er vi også enige. Jeg ville rigtig gerne HVIS jeg skal giftes, så bliver det en lille intim festlighed på en strand LANGT væk fra danmark, eller som vi har snakket om i sjov, så kunne det være vildt skægt at rejse til Las Vegas, og blive viet af en Elvis kopi. Men det er kun noget vi har joket med, for vi er begge ret enige i ingen ægteskab....

Nej det kunne jeg ikke. Men det er selvfølgelig ikke så sort/hvidt. Fandt jeg i dag ud af at Jens ikke ville giftes nogensinde, så kunne jeg selvfølgelig godt acceptere det, men ikke hvis det var noget man fandt ud af i starten af forholdet. Og det er af to grunde; det betyder meget for mig at blive gift, og mest af alt, så hvis man får børn sammen, så er begge altså bedst sikret (og ikke mindst børnene), hvis man er gift.

Jeg kunne godt opgive min drøm om et stort kirkebryllup, hvis Jens ikke ønskede det. Og kunne da også acceptere det som tingene er nu, men havde jeg vidst det i starten, så tror jeg det ikke (nu ER det så ikke sådan, for han vil mindst ligeså gerne giftes som mig).

Jeg har stemt nej - ikke fordi jeg har det store behov for et kirkebryllup, men fordi jeg har læst arveret, og jeg ville ikke kunne acceptere at min kæreste ikke ville gøre sit bedste for at sikre mig i tilfælde af at der skete noget.

Uanset hvor mange testamenter og krydsforsikringer og skrammel man opretter er faktum at som loven er skruet sammen i dag, er det simpelt hen ikke muligt at sikre hinanden så godt som ved en underskrift på et stykke papir på rådhuset, ihvertfald ikke hvis man ejer noget (hus, bil etc.) og har børn.

Jeg kan ikke komme på et eneste argument han kunne komme med, som jeg ville kunne acceptere.

Skouboe skriver:

Jeg har stemt nej - ikke fordi jeg har det store behov for et kirkebryllup, men fordi jeg har læst arveret, og jeg ville ikke kunne acceptere at min kæreste ikke ville gøre sit bedste for at sikre mig i tilfælde af at der skete noget.

Uanset hvor mange testamenter og krydsforsikringer og skrammel man opretter er faktum at som loven er skruet sammen i dag, er det simpelt hen ikke muligt at sikre hinanden så godt som ved en underskrift på et stykke papir på rådhuset, ihvertfald ikke hvis man ejer noget (hus, bil etc.) og har børn.

Jeg kan ikke komme på et eneste argument han kunne komme med, som jeg ville kunne acceptere.

Nemlig har også læst arveret... Også defor jeg prøver at lokke end at gå på rådhuset.. Vi har ingen børn endnu.. Men vil få lavet testamente m.m. Snart.. Så håber jeg at han kommer på bedre tanker en dag... Men tror det ikke

det ville overhovedet ikke være af betydning for mig. vi blev gift kun os to og uden at fortælle nogen om det før bagefter, netop fordi vi begge så det som en meget privat kærlighedserklæring imellem os og ingen andre og det løfte kan man jo give i alle mulige former. at blive gift betyder jo ikke ret meget, hvis man skal være helt ærlig...der er jo ingen garantier eller noget som helst. hvis han elsker dig hver dag resten af dit liv fra idag, så kan det i virkeligheden være dødligemeget om han har skrevet under på at han vil gøre det eller ej. og underskriften kan ikke garantere at han vil heller.

for mig ville det slet ikke være af betydning, det vigtige ville være at jeg vidste hvad han ville med os.

VIPpigen skriver:

Jeg har svaret ja, for har selv sagt jeg ikke vil giftes... Vi er begge ret enige om det. Men vi har også snakket om 2 muligheder hvis vi vil, og der er vi også enige. Jeg ville rigtig gerne HVIS jeg skal giftes, så bliver det en lille intim festlighed på en strand LANGT væk fra danmark, eller som vi har snakket om i sjov, så kunne det være vildt skægt at rejse til Las Vegas, og blive viet af en Elvis kopi. Men det er kun noget vi har joket med, for vi er begge ret enige i ingen ægteskab....

man skal bare huske at et bryllup i las vegas ikke er legitimt herhjemme, så hvis man vil være rigtigt gift efterfølgende, er man nødt til at sige ja herhjemme under dansk lovgivning også

Det vil jeg sagtens kunne acceptere..

Hellere være kærester med min eneste ene, end at vælge ham fra for at kunne blive gift..

Sådan har jeg valgt, min kæreste vil aldrig giftes, og det har jeg accepteret. Vi har sikret hinanden og børnene, så godt som vi kan, via advokater og forsikringer.. Er ikke mindre lykkelig fordi jeg mangler titlen kone og en ring på min finger.. Er lykkelig fordi jeg er sammen med ham jeg elsker..