Jens og jeg "mødte" hinanden på netdate.dk, hvor jeg havde haft en profil siden jeg var 16. Jeg havde så på dette tidspunkt for første gang i årevis LYST til at være single, og følte mig ikke klar til et forhold, og derfor ville jeg slette min profil, men da jeg skulle slette den lå der et brev fra Jens. Og nysgerrig som jeg jo er skrev jeg tilbage, da han kun boede 13 km væk.
Vi udvekslede faktisk mobilnumre med det samme, da jeg jo ville slette min profil. Og de efterfølgende par uger skrev vi sammen konstant, og snakkede også rigtig meget sammen. En nat lå vi og snakkede til kl 5 om morgenen 
Det blev noget dyrt for hans mobilregning! 
Men jeg følte det næsten som om vi havde kendt hinanden i årevis, så naturligt føltes det at snakke med ham, og han havde det på samme måde.
Han begyndte så at presse på med at vi da skulle mødes. Og på en måde havde jeg lyst, men så var der stadig også det i mig der sagde, at jeg ikke skulle være i et forhold nu. Og samtidig var jeg også bange for at han skulle blive skuffet, når han mødte mig rigtigt, og den frygt fyldte vildt meget.
En dag lå jeg nede ved søen med en veninde, vi var nede at bade, og skrev for sjov at han da bare kunne komme og bade med os (mente det dog ikke helt), og han var jo straks klar, og ville tage en ven med. Men jeg var en kylling og sagde at jeg ikke ville/turde. Dette var i midt/slutningen af juni.
Så i slutningen af juni skulle jeg på sommerferie i Frankrig med mine forældre og lillesøster, og da vi var på vej afsted sendte jeg en sms til alle i min telefonbog (inkl Jens), om at jeg skulle på ferie, og at jeg helst ikke ville have at folk skrev mens jeg var afsted, med mindre det var meget vigtigt, for det bliver bare så dyrt (dette har jeg altid gjort når jeg skulle på ferie! Men det vidste Jens selvfølgelig ikke!). Men altså, den stakkels mand tog det åbenbart meget nært, og tog det som at jeg ikke var interesseret i ham, og han blev ked af det, da han var meget interesseret i mig (dette er ting han jo har fortalt mig efter vi fandt sammen). Så han valgte at slette mit nummer for ikke at blive såret.
Da jeg så 4-5 uger senere kom hjem fra ferie skrev jeg til ham, og fandt ud af, at han havde slettet mit nummer. Men vi begyndte med det samme at skrive en masse igen og telefonregningerne voksede igen gevaldigt over de næste dage. Så skulle jeg starte i skole igen (2. HF), og fik i den forbindelse mere travlt, men imens pressede Jens igen på med at mødes. Jeg følte mig bare ikke klar, og turde ikke rigtigt. Men i midten af august fik han mig så overtalt, og mandag den 21. august 2006 skulle vi så mødes.
Jeg fortalte mine forældre at jeg skulle besøge en klassekammerat i Herning, som ville komme og hente mig ude ved den store vej (ville ikke have de skulle vide hvem der egentlig hentede mig, har nemlig aldrig haft et særlig fortroligt forhold til mine forældre). Det var en sommerdag, men det regnede en lille smule.
Han ringede mens jeg stod ude ved vejen, og han kunne ikke rigtigt finde det, og var lidt stresset, og jeg må åbenbart have lydt sur (ifølge ham), så der fik han et dårligt indtryk af ham. Men han dukkede op, og vi kørte afsted mod Ikast, hvor han boede. I bilen var jeg vildt nervøs, og kan huske jeg spurgte ham om hans politiske holdning (gør aldrig det på en 1. date!), selvom jeg egentlig ikke selv går særligt op i politik - jeg var bare så nervøs, så det var det eneste jeg kunne finde på. Og da han svarede at han ikke havde nogen holdning blev jeg så lidt skuffet over ham (mener at man ikke behøver gå videre op i det, men i det mindste have en holdning). Og det kunne han mærke, så stemningen var ikke særlig god.
Men vi kom hjem til ham og hans lille 27 kvm værelse og to katte. Og der bad han mig om at lave en playliste med sange på hans computer, og mens jeg sad og lavede den må jeg åbenbart have smilet RIGTIG sødt og dejligt til ham, for han har fortalt at jeg sendte ham et smil der, hvor han bare faldt helt pladask for mig, og det var i det øjeblik han besluttede at han ville være sammen med mig resten af hans liv.
Mens jeg sad og lavede listen kom han hen og kyssede mig, og så var jeg også godt solgt 
Vi satte os så hen i sofaen og fik noget at spise (pil-selv rejer med hjemmelavet mayonnaise, brød, salat og hvidvin). Og det endte jo også med at vi ikke kunne holde os fra hinanden, og vi endte i hans seng. Tiden var fløjet af sted, og han måtte køre mig hjem, da jeg skulle op i skole dagen efter.
Da han satte mig af ved vejen, så dyttede han efter mig, og jeg blev forskrækket og vendte mig lidt underligt om. Åbenbart FOR underlig, for igen tolkede han så meget på det at han troede jeg ikke var ligeså vild med ham, som han var med mig.
Må lige indskyde at han rent faktisk havde en kæreste på daværende tidspunkt, dog kun en han havde haft et par uger, og det var ikke seriøst imellem dem.
Men dagen efter da jeg var i skole skrev han at han ikke syntes det var fair overfor hans kæreste, og at han ville blive sammen med hende. I det øjeblik indså jeg så hvor vild jeg faktisk var med ham, og jeg måtte bare have ham "tilbage". Jeg vidste så ikke at han kun skrev sådan fordi han var usikker på mine følelser for ham, det blev jeg først klar over senere.
Men vi skrev sammen og han valgte hurtigt at slå op med sin kæreste, og ville bare se mig igen. Så den 25. august 2006 tog jeg hjem til ham (denne gang til forældrene under påstand af at jeg skulle i byen med dem fra klassen og sove hos en veninde). Og den aften blev vi kærester og har været sammen lige siden, så det er 4 år siden til sommer. Og det er bare helt rigtigt
