Jeres kærlighedshistorie

Første gang jeg mødte Carsten var til noget musik inde i Odense, han var ex-kæreste til en bekendt jeg havde og jeg var derinde med hende og en fælles veninde. Så kom han forbi.
Jeg hilste på ham men det var det.
Vi begyndte så at feste lidt sammen alle sammen og jeg snakkede da en del med ham, men jeg havde kæreste på det tidspunkt.
I december måneder gik han så igang med bejleriet
Jeg blev singel men vidste stadig ikke rigtig hvad jeg ville.
I januar mistede jeg min lillesøster og kunne slet ikke overskue at starte et nyt forhold op, men han fortsatte bejleriet.... og han var jo faktisk ret sød, nem at snakke med og så synes jeg han havde en ret dejlig krop
I februar måtte jeg sande at jeg var begyndt at blive lidt småforelsket i ham og en aften hvor han holdt fest spurgte jeg om jeg måtte overnatte på hans sofa.... det måtte jeg sørme gerne
Vi snakkede hele aftenen og min mave kildede som en gal... han var jo skøn!

Jeg blev dog træt mens der stadig var gæster.... og så lagde jeg mig til at sove i hans seng i stedet
Han kom ind og spurgte mig om der var noget jeg manglede og jeg svarede "dig!" og så kyssede vi

Siden da har vi faktisk boet sammen... Jeg sagde min lejlighed op efter en måneds tid, da jeg alligevel havde boet hos ham fra dag 1. Efter 3 mdr. købte vi hus. Efter 10 mdr. blev jeg, planlagt, gravid. Efter 15 mdr. friede han, og efter 18 mdr. blev vi gift og fik 13 dage efter brylluppet vores dejlige datter.

Nu har vi været sammen i ca. 4 1/2 år og han er uden tvivl den helt perfekte mand for mig!

LadyRanda skriver:

Vores historie :

Det startede med at Thomas skrev et brev til mig inde på scor.dk, som jeg ignorede lidt, da jeg ikke lige troede at han var noget for mig, men så skrev han et brev mere. Som jeg så besvarede med at vi da kunne skrive lidt på msn, og se om der var kemi. Og det var der sååå. I den grad. Vi chattede i et par måneder sammen, og efter længere tids plagen fra Thomass side, gik vi på cam, og der var jeg helt solgt, vi chattede lange nætter sammen. 

Thomas skulle på militær øvelse i 3 uger, og derefter havde vi aftalt at mødes. Jeg tudet og var dybt ulykkelig over at jeg ikke kunne komme til at snakke med ham mens han var afsted, jeg var virkelig blevet glad for ham og jeg var virkelig blevet dybt forelsket i den her mand, som jeg overhovedet ikke kendte. (Dybt mærkeligt) Det skal lige siges at vi skrev mange mange sms'er sammen fra udlandet, og jeg fik jævnlig opkald. Jeg tror han brugte en formue på at holde kontakten med mig.

Vi skulle mødes en aften hvor jeg skulle til fødselsdag, så min undskyldning for at finde en rigtig lækker prinsesse kjole var på plads. Thomas kunne først komme hertil, da klokken var 23.00 eller senere, så han holdte mig opdateret over sms, så jeg kunne forlade selvskabet. Jeg hentede ham i mit fineste pus, en kold Nov. aften i 2008. Dengang med langt krøllet lyst hår, så jeg lignede en rigtig prinsesse. Også stod han der i sin uniform, efter 3 ugers længsel, efter en mand jeg faktisk ikke kendte. Han kiggede på mig og sagde "Nå det er så dig der er den berygtede Marlene", jeg smilede til ham og sagde "ja, det var det" Jeg var meget genert, og jeg viste ikke rigtig hvor jeg skulle gøre af mig selv. Så trak Thomas mig over med sin hånd og gjorde tegn til at han ville kysse mig, jeg var meget nervøs. Men selvfølgelig skulle han have et kys, for nu stod han jo der, Manden af mine drømme, der havde fået mig til at føle som jeg aldrig havde følt før. Han smilede til mig og kyssede mig. Vi tog hinandens hånd, mens Thomas gik og slæbte på alt hans udstyr, også gik vi hjem til mig hånd i hånd. Og med det største smil på læben. Vi gik hjem i seng, da Thomas var meget træt, og hov, dyrkede en masse dejlig sex. De efterfølgende dage i weekenden, hyggede vi os rigtig meget, han fik mig til at grine, blive genert, og få røde kinder.  vi gik lange ture, og snakkede og snakkede mens vi kigge og smilede til hinanden. Og lige præcis der viste jeg at han var ham som jeg havde gået og drømt om. Og det er han stadig. Jeg er meget forelsket i ham! Og jeg han da heldigvis mærke at det er 110% gengældt :-) 

Det var vores lille start. 

Årh jeg kan lige se det for mig... dig med fin kjole og prinsesse krøller og ham i uniform som stiger ud af toget suuuuuk! Det er jo lige til en film

sehr romantischer tråd  jeg bliver aldrig træt af at fortælle om Søren!

første gang jeg mødte ham syntes jeg han var verdens største wanker og han syntes jeg var den mest trælse brilleabe, fordi jeg lagde fuldean på hans ven Karl...hmm!

så mødte vi hinanden igen nytårsaften 2005/2006, fordi min bedste veninde var kærester med hans bedste ven. jeg syns han var såååååå sød, men han nægtede at tale med mig hele aftenen. da festen var ved at dø, satte han sig resolut i sofaen og erklærede, at han ikke gik hjem, før han blev smidt ud! min veninde listede højlydt hen og sagde "du må rigtig gerne blive og sove, for Trine syns du er megalækker", hvorefter Søren rejste sig, sagde farvel og gik.
af en eller anden årsag var jeg overhovedet ikke slået ud, og en uge efter havde jeg lagt planer med min veninde og hans ven og det lykkedes os at få ham med på Louises på nørrebro. hvor jeg sad til klokken 7 om morgenen og ÆVLEDE ham ind i hovedet. han fattede ingenting - heller ikke da jeg sang rigtig højt med på Abbas "Take a chance on me" og pegede på mig selv på den mest opfordrende måde jeg kunne... vi gik videre til et nyt morgenværtshus og til sidst måtte jeg meget bestemt sige, at "jeg sover altså hos dig og nu vil jeg hjem!" og så lå jeg i hans seng i 3 dage og var heeeeelt rundtosset.
3 måneder efter råbte han pludselig, da vi gik rundt i sne til knæene i skoven "jeg elsker dig og jeg vil aldrig leve uden dig!". jeg spurgte om han mente det alvorligt og han sagde, meget rød i kinderne, ja.
den 25. juli 2006 blev vi gift på Ærø Rådhus. Det var helt privat og kun os to og MEGET romantisk, synes jeg 

fra maj 2007 til januar 2010 er rigtig meget af vores tid gået med at kæmpe for at få et barn. vi startede fertilitetsbehandling i december 2008 og jeg blev gravid i første forsøg. men det sad udenfor livmoderen og jeg endte på operationsgangen i 9. uge. efterfølgende brugte vi endnu et år og 5 IUI forsøg men uden held. da vi så beslutter at gå i behandlingspause inden vi starter IVF bliver jeg gravid  og vi skal være forældre i midten af oktober, hurra!!!

det korte af det lange er at jeg løb med min fars bedste ven

men det var meget mere rooooomantisk end end lyder til

jeg og min far skulle overtage hans hus... og tjaa.. jeg flyttede aldrig ud igen

han er 13 år ældre end mig, fraskilt, havde 2 børn og kørte som selvstændig...

jeg var kun lige blevet 18.. så der var panik i familien. den eneste der tog det godt var min far (vi selv var endda flove- der gik et par år før vi turde vise vores kærlighed i offentlighed)

så det var i starten skjulte besøg om natten, holden i hånd i skjul og hemmelige breve indtil vi svedede afslørede vores forhold..

men nu her 6 år efter æææælser vi stadig hinaden meget højt.. og familien accepterede det hurtigt

Hvor er der altså bare mange romantiske historier, får helt sommerfugle i maven bare at læse om det.

Jeg gik i klasse med Lars dengang jeg læste til skibsofficer. Vi startede sammen på værkstedsskole og han var så skøn og sjov men han havde en kæreste  Det afholdte os åbenbart ikke for at flirte en del i skoletiden og det blev også til et lille kys til sommerfesten 

Jeg kan endda huske at min veninde og jeg snakkede om kærester og jeg var sikker på at Lars ville være den skønneste kæreste at have. Dog rimelig urealistisk og egentlig havde jeg jo det meget sjovt som single synes jeg selv

Han var så hjemme i Nordjylland det meste af sommeren og jeg var i Århus så vi snakkede slet ikke sammen før vi startede på 2 semester på navigationsskolen. Meget akavet første skoledag da jeg egentlig prøvede at undgå ham lidt, men tilsidst fik han da fanget mig og givet mig et knus og så snakkede vi sammen som før og lod som om det der kys der ikke var sket, for han havde jo stadig en kæreste.

Der gik et par måneder og vi havde begge travlt med alt muligt andet end vores tidligere flirteri og jeg havde opgivet tanken om ham. Vi var så på et sundhedskursus i en uge af gangen med hvert vores hold og tror næsten ikke jeg har set ham i en måned næsten. Eller vi har ihvertfald ikke rigtig talt sammen. Så da jeg møder ham igen, og han fortæller at hans kæreste er gået fra ham bliver håbet da lige tændt igen

Endnu engang går der så lige noget tid inden vi rigtig snakker sammen igen, indtil den da hvor han ringer og spørger om han ikke må komme forbi da han har en lidt træls dag og egentlig bare gerne vil snakke. Jeg finder senere ud af at han har kæmpet en kamp for at få fat i mit nr da jeg havde mistet min mobil og var ved at oprette nyt abonnement og slet ikke har tænkt over at give folk besked om mit nye nr. ´

Han kommer så hjem til mig og vi snakker lidt og ser lidt fjernsyn i sofaen. Der sker ikke meget de første timer men til sidst tager jeg chancen og ligger mit hoved op ad ham (klokken var mange og jeg var træt) og endelig kysser han mig.  Endelig!

Han bliver så sendt hjem i øsende regnvejr da jeg vil have vi skal tage det stille og roligt... og vil ihvertfald ikke vise noget som helst oppe på skolen... Næste dag kommer han igen efter hans træning kl 21 om aftenen og vi falder i søvn i sofaen... kl 01 vågner vi og så kan jeg ikke nænne at sende ham hjem så han får lov til at blive... Og han blev længe... tror der gik 1½ måned før vi ikke sov sammen igen

Nu er der gået over 7½ år, han blev færdig som skibsofficer, jeg droppede ud og tog en anden uddannelse og endelig venter vi vores første barn sammen  

Lige et gammelt billede af os sammen... tror vi har været sammen i 1½-2 år der og han er vist hjemme fra en af sejlturene så jeg har savnet ham

Jørn og jeg mødte hinanden via netdating.dk. Jeg kan faktisk ikke huske hvem af os der skrev først, men ret hurtigt blev det lange og dybe breve. Om fremtiden, om fortiden; den bagage vi hver især havde med, håb, drømme og ønsker og efter 3 uger mødtes vi. Vi havde længe snakket om, hvor rigtigt alt føltes, så vi ville virkelig være gode til, at tage det stille og roligt - vi havde jo resten af vores liv sammen

I 2½ uge fortalte vi ikke nogen om hinanden, vi puttede os hjemme i min lille 1 værelses lejlighed, og stenede den ene film efter den anden, samt hele langt fra las vegas serien og kyssede en MASSE.

Efter 2½ uge havde han arrangeret en "date" - booket biobilletter, und alles, og da vi havde set "blå mænd" tog vi igen hjem til mig. Vi lå og snakkede hele natten, og delte en pose M&M's peanuts, og så hinanden nøgne for første gang. Efter lidt ekstra hygge, lagde vi os til at sove kl. 5.30 om morgenen og stod op kl. 10. Han insisterede på at hjælpe med opvasken så der så fint ud, inden mine forældre kom og besøgte mig kl 11.. Kl. 10.52 smed jeg ham ud af døren, med skægpest, morgenmad, lykke og smil og i øjnene og hjertet, og var vist lidt fjern at  besøge

1 uge senere mødte jeg hans familie, og lige siden er det gået slag i slag. Vi er stødt på arbejdsløshed, arbejdskade, depression/stress, udlejer der ikke syntes loven var vigtigt og masser af småting, som kunne have ødelagt det hen af vejen. Det har det heldigvis ikke gjort, det har gjort os stærkere, og endnu mere sikre på hinanden. Vi har været sammen i 1 år og 10 mdr., og forsøger at få et barn

- tak for Jeres søde, sjove og romantiske fortællinger!

Det er bare den dejligste tråd denne, man bliver helt glad oveni... hvilken man har brug for når homonerne gør at man græder flere gange dagligt

Min kæreste og jeg har kendt hinanden altid, eller dvs fra jeg var ti år og flyttede til den landsby hvor hans far også boede... igennem mange mange år var vi venner og rendte i de samme kredse... Jeg er jo nok lidt blondine og så aldrig at der kúnne være mere end bare det...

Marck har altid været der, igennem alle de år hvor jeg var sammen med den ene "dumme skid" efter den anden, var han en god ven der altid var der når man havde brug for ham...

For 8 år siden fik han endelig åbnet mine øjne for at der kunne være meget mere end "bare" venskabet... Og nu har vi villa og vovhund og venter på babyen som kommer til november...

Knus Mia

^{Kæresten og jeg begyndte at være kærester i febuar 2007. Der var jeg 17 og han 21. Men historien begynder længe før.  Da jeg var yngre var jeg ret vild med ham, men jeg var populær og han var lidt af en nørd så jeg ture aldrig gøre noget ved det, og han så mig som en han ikke havde en chance hos. Jeg har andre kærester og han har andre kærester. Men vi mødes en sjælden gang i byen og siger bare hej.  Et par år efter da klikkerne er opløst og alle mere eller mindre er 'ligeværdige' mødes vi til en fest hos en fælles veninde. Vi snakker lidt sammen, og jeg skriver mit nr ind på hans mobil og fester med mine venner. Senere på aftenen er han så fuld at han falder igennem et glasbord- og der beslutter jeg at det er min fyr ham der Jeg havde nemlig gjort det samme forrige weekend. Dagen efter skriver han at han intet husker men at han kan se han har fået mit nr. Han invitere mig på et par dates som jeg er nødt til at aflyse pga arbejde og skole. Og det ser egentlig ud til at løbe ud i sandet, da jeg sent fradag aften skriver og spørg om han vil med til tyskland og drikke med nogle af mine venner, han tar alligevel med, og vi kan dårligt holde os fra hinanden og jeg sover hos ham vi slår begge op med vores løse forhold dagen efter. og har været sammen siden den fredag, og er stadig meget forelskede}

Tjuhl skriver:

sehr romantischer tråd  jeg bliver aldrig træt af at fortælle om Søren!

første gang jeg mødte ham syntes jeg han var verdens største wanker og han syntes jeg var den mest trælse brilleabe, fordi jeg lagde fuldean på hans ven Karl...hmm!

så mødte vi hinanden igen nytårsaften 2005/2006, fordi min bedste veninde var kærester med hans bedste ven. jeg syns han var såååååå sød, men han nægtede at tale med mig hele aftenen. da festen var ved at dø, satte han sig resolut i sofaen og erklærede, at han ikke gik hjem, før han blev smidt ud! min veninde listede højlydt hen og sagde "du må rigtig gerne blive og sove, for Trine syns du er megalækker", hvorefter Søren rejste sig, sagde farvel og gik.
af en eller anden årsag var jeg overhovedet ikke slået ud, og en uge efter havde jeg lagt planer med min veninde og hans ven og det lykkedes os at få ham med på Louises på nørrebro. hvor jeg sad til klokken 7 om morgenen og ÆVLEDE ham ind i hovedet. han fattede ingenting - heller ikke da jeg sang rigtig højt med på Abbas "Take a chance on me" og pegede på mig selv på den mest opfordrende måde jeg kunne... vi gik videre til et nyt morgenværtshus og til sidst måtte jeg meget bestemt sige, at "jeg sover altså hos dig og nu vil jeg hjem!" og så lå jeg i hans seng i 3 dage og var heeeeelt rundtosset.
3 måneder efter råbte han pludselig, da vi gik rundt i sne til knæene i skoven "jeg elsker dig og jeg vil aldrig leve uden dig!". jeg spurgte om han mente det alvorligt og han sagde, meget rød i kinderne, ja.
den 25. juli 2006 blev vi gift på Ærø Rådhus. Det var helt privat og kun os to og MEGET romantisk, synes jeg 

fra maj 2007 til januar 2010 er rigtig meget af vores tid gået med at kæmpe for at få et barn. vi startede fertilitetsbehandling i december 2008 og jeg blev gravid i første forsøg. men det sad udenfor livmoderen og jeg endte på operationsgangen i 9. uge. efterfølgende brugte vi endnu et år og 5 IUI forsøg men uden held. da vi så beslutter at gå i behandlingspause inden vi starter IVF bliver jeg gravid  og vi skal være forældre i midten af oktober, hurra!!!

Åhhh Trine, sikke en dejlig historie....  Synes det er lidt fedt at du sådan måtte "jagte" ham lidt