Utraditionelle forhold

Loppe skriver:

 

Hej Camilla

Nu svarer jeg uden at have læst de andre indlæg...

Vi lever præcis som du beskriver. Vi bor ikke sammen, og har stort set ikke gjort det siden vores søn var 2 uger.

Min søns far kommer hos os 2-3 dage om ugen (helst i weekenderne), jeg er aldrig hos ham, men min søn overnatter alene hos sin far ca. 1 gang hver anden weekend.

Denne løsning fungerer rigtig godt for os. Min søns far har rigtig svært ved at rumme børn for længe af gangen, så vi er glade for at vi har fundet en måde hvor på vi alle trives.

Skønt at læse

Føler du så ikke også, at I kan være mere nærværende både overfor jer selv og hinanden, når det er sådan? 

Altså der vil jo selvfølgelig altid være konflikter, men så er det da ikke sådan noget om, hvem der skal tage opvasken idag, hvem der gør dit og dat osv. osv.

ct skriver:

Dejligt at høre, at det fungerer for andre Og selv om hun ikke er ældre, ville I da sikkert kunne mærke på hende, hvis hun ikke var tilfreds med tingene

Ja, det tror jeg også, men alle i familien og omgangskredsen siger, hun er det mest smilende og milde barn de har set

Zafir skriver:

Det eneste er, hvis man en dag får forskellige opfattelser af, hvad man vil i et parforhold. mine forældre var faktisk kærester et par år efter de gik fra hinanden eller altså flyttede fra hinanden. Jeg følte mig som verdens heldigste skilsmissebarn, fordi mine forældre stadig hang ud og sov sammen indimellem osv. Men altså - min far havde brug for noget mere og sagde en dag stop. Så blev det bare  mega træls, som for de fleste andre skilsmissebørn.

Så man skal være helt enige om, det er det man har lyst til og ønsker begge to og som i alle andre forhold snakke om det hele tiden,f ora t det forbliver godt.

Ja, det kunne jeg da egentlig forestille mig. 

Rart at høre en anden side af det også, og det skal selvfølgelig også tages op til overvejelse og diskussion

Baagøe skriver:

 

Ja, det tror jeg også, men alle i familien og omgangskredsen siger, hun er det mest smilende og milde barn de har set

Hvor dejligt! Det må da i hvert fald også være en stor bekræftelse i, at det er det rigtige for jer.

Tusind tak for jeres svar, alle sammen. 

Det har da givet noget at tænke over, og som Zafir skriver, så er der jo både fordele og ulemper ved de fleste ting. Den skal lige vendes nogle gange, men jeg tror umiddelbart, det er den aller bedste løsning for os

Og endnu en gang tak fordi, I ville dele jeres meninger med mig

Knus

ct skriver:

Ja, det kunne jeg da egentlig forestille mig. 

Rart at høre en anden side af det også, og det skal selvfølgelig også tages op til overvejelse og diskussion

men, jeg er helt med på at ens parforhold kan være på ALLE mulige måder, så længe man er enige om det VI er jo heller ikke selv helt normale herhjemme

Zafir skriver:

 

men, jeg er helt med på at ens parforhold kan være på ALLE mulige måder, så længe man er enige om det VI er jo heller ikke selv helt normale herhjemme

Nej, jeg synes, jeg har skimtet, at I på mange punkter har nogle anderledes værdier end så mange andre, og det tager jeg hatten af for

ct skriver:

Ja, det kunne jeg da også forestille mig.

Nu tænker jeg også med skilsmissebørn; Der er så mange af dem, der går fra hinanden, der bebrejder den anden part - Det må da næsten også påvirke barnet mere end dét at leve på den her måde

Lige netop. De er gode venner og taler pænt om hinanden og er sammen flere gange om ugen

Og så længde man er sådan, tror jeg ikke det pårviker børnene mere end hvis de nu havde været skildt

ct skriver:

Skønt at læse

Føler du så ikke også, at I kan være mere nærværende både overfor jer selv og hinanden, når det er sådan? 

Altså der vil jo selvfølgelig altid være konflikter, men så er det da ikke sådan noget om, hvem der skal tage opvasken idag, hvem der gør dit og dat osv. osv.

Jo jeg synes nemlig vi er ovre mange af de irriterende småkonflikter der ofte er. Vi har stadig konflikter, men slet ikke lige så mange som hvis vi er for meget sammen.

Min søn har aldrig prøvet andet end at far ikke bor her, og jeg tror ikke han tager skade af det, men jeg tror ind imellem godt han kan føle sig anderledes, og det er han måske også en lille smule lige på det punkt.

ct skriver:

Nå, jeg har en lille debat med min mor omkring utraditionelle forhold;

Tager barnet skade af, at barnet bor alene med moderen og at faderen så kommer på besøg nogle gange om ugen med eventuelle overnatninger?

Min mors holdning er nok, at enten bor man sammen, ellers er man slet ikke sammen.

Hvad tror I? - Hvis mor og far har det bedst på den måde, vil det så være forvirrende for barnet eller vil han/hun opfatte det som værende normalt?

Knus, Camilla

Hejsa,

Jeg ser ingen problemer i det overhovedet.

Hvis i er glade og lykkelige og hviler i denne situation så vil Jeres børn også gøre det. De har jo ikke prøvet andet og kender jo ikke til andet.

Selv har jeg en mand som bor her, men så alligevel ikke. Han arbejder i en branche hvor de ligger uder største dele af tiden. Pt er han væk 12 dage og hjemme i to - sådan var det i 8 uger - nu er han væk fra søndag aften til fredag aften. Inden længe skal han være et sted for han skaal være fra søndag aften til torsdag aften.

Så selvom vi har fælles adresse og lever sammen, så er vi jo ikke ret meget forskelllige fra Jer, vi har bare et fælles hjem og ikke hvert vores.

Christina, som trives under omstændighederne, men som da ville elske at få min mand hjem hver dag kl 1600:0)