Utraditionelle forhold

Nå, jeg har en lille debat med min mor omkring utraditionelle forhold;

Tager barnet skade af, at barnet bor alene med moderen og at faderen så kommer på besøg nogle gange om ugen med eventuelle overnatninger?

Min mors holdning er nok, at enten bor man sammen, ellers er man slet ikke sammen.

Hvad tror I? - Hvis mor og far har det bedst på den måde, vil det så være forvirrende for barnet eller vil han/hun opfatte det som værende normalt?

Knus, Camilla

Hvis far og mor er glade så er barnet også 

Soap skriver:

Hvis far og mor er glade så er barnet også 

Se, det er også, hvad jeg tænker.

Min mors modargument er så, at barnet vil finde ud af, at sådan fungerer det ikke i andre familier, så barnet vil komme til at føle sig anderledes.

Men på den måde lærer man vel barnet, at det ikke er forkert at være anderledes?? Ej, jeg ved det ikke. Jeg tænker bare, at så længe, at der er en masse kærlighed, overskud og nærvær, så er det vel bedre på den måde?

ct skriver:

 

Se, det er også, hvad jeg tænker.

Min mors modargument er så, at barnet vil finde ud af, at sådan fungerer det ikke i andre familier, så barnet vil komme til at føle sig anderledes.

Men på den måde lærer man vel barnet, at det ikke er forkert at være anderledes?? Ej, jeg ved det ikke. Jeg tænker bare, at så længe, at der er en masse kærlighed, overskud og nærvær, så er det vel bedre på den måde?

Jeg er helt enig 

Soap skriver:

 

Jeg er helt enig 

Har du selv erfaring med noget, der ikke er normalt? Så vil jeg da gerne høre om det  

Jeg tror også at det vigtigste er at mor og far har det godt, så plejer barnet, i de fleste tilfælde også at have det godt.

Men tror nu ikke man kommer uden om at den lille på et tidspunkt vil begynde at undre sig og stille spørgsmål til hvorfor dens hverdag skille sig ud i forhold til sine venners. Men ja så lære man at det er okay at være anderledes. 

ct skriver:

Se, det er også, hvad jeg tænker.

Min mors modargument er så, at barnet vil finde ud af, at sådan fungerer det ikke i andre familier, så barnet vil komme til at føle sig anderledes.

Men på den måde lærer man vel barnet, at det ikke er forkert at være anderledes?? Ej, jeg ved det ikke. Jeg tænker bare, at så længe, at der er en masse kærlighed, overskud og nærvær, så er det vel bedre på den måde?

Helt enig

Tror også det handler meget om at hvis forældrene er afklarede med den ordning og har det bedst med det, så vil den ro også smitte af på barnet og opfatte det som naturligt at sådan er det i vores familie.

Der er jo altså også nogen, der arbejder 'ude' fx mandag-torsdag og så er hjemme i weekenden, det er der meget af i min kærestes fag. de er i hvert fald lige så meget 'normale' familier som alle andre...

Jamen hvad er normalt ? 

Normalt er vel et begreb i dag hvor 8 ud af 10 familier er sammenbragte 

Jeg har været alene med min store knægt hvor faderen ikke viste interesse og derfor måtte bruge andre mandlige forbilleder, det er vel mere normalen i dag end unormalen 

Jeg har et nært familiemedlem der lever sådan med to børn ( 8 og 4 år) De klarer sig fint, selvfølgelig påvirker det børnene lidt, men tror ikke det er værre end skilsmissebørn

Men ja så længe I er glade påvirker det også jeres barn i den rigtige retning

2606peanut skriver:

Jeg tror også at det vigtigste er at mor og far har det godt, så plejer barnet, i de fleste tilfælde også at have det godt.

Men tror nu ikke man kommer uden om at den lille på et tidspunkt vil begynde at undre sig og stille spørgsmål til hvorfor dens hverdag skille sig ud i forhold til sine venners. Men ja så lære man at det er okay at være anderledes. 

Ja, for han må jo ikke komme til at føle sig "udenfor" på den måde, at han slet ikke føler, at han passer ind nogen steder. Det vil vi jo heller ikke byde ham. På den anden side tror jeg bare heller ikke, det har så meget at sige, hvis han får en masse ressourcer med i rygsækken. 

Det er jo ikke fordi vi skiller os ud på den måde, at vi isolerer os og ikke kan finde ud af at være sociale osv., men mere at vi bare har hvert vores liv og stadig holder meget af hinanden og har det godt sammen.